Drama, gyser eller farce?

Parlamentet sylter debatten om Zelayas genindsættelse. Farcen trækker ud, og Modstandbevægelsen vil nu boykotte valget den 29. november.

’Nu eller aldrig’, skriver denne unge demonstrant på en mur i Tegucigalpa. I øjeblikket hælder Zelayas genindsættelse mest til ’aldrig’. Foto: Christian Korsgaard.

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika – ActionAid Denmark

Hvis historien om kuppet i Honduras en dag havner på et skrivebord i Hollywood, så vil det første spørgsmål givetvis være, hvordan en film i givet fald skal markedsføres.

For mens det startede som et drama med en præsident, som en tidlig søndag morgen i pyjamas blev sat på et fly ud af landet, så udviklede det sig hurtigt til en gyser, med politi og militær, som med tåregas, stave og skarpe skud gjorde alt for at rydde gaderne for utilfredse demonstranter.

Ups... vi glemte noget!

I løbet af den seneste uge er en ny genre imidlertid kommet til. Historien om præsident Manuel Zelayas eventuelle genindsættelse har ganske enkelt udviklet sig til en farce – og det kan han i høj grad takke sig selv for.

For efter at den første eufori over det som Hillary Clinton bevæget kaldte en ”historisk aftale” mellem den afsatte præsident Zelaya og de facto præsidenten Roberto Micheletti, har tømmermændene meldt sig. Det som i første omgang virkede som en indrømmelse fra Michelettis side – nemlig at det er det honduranske parlament og ikke Højesteret som skal tage stilling til Zelayas eventuelle genindsættelse – gav pludselig håb om, at der allerede torsdag i denne uge kunne etableres en samlingsregering med Zelaya som præsident.

Men det er på ingen måde sket, og hvad værre er, så ser det heller ikke ud til at ville ske lige med det samme. Zelaya overså tilsyneladende nemlig to væsentlige detaljer i den aftale som han i sidste uge indgik med Micheletti.

For det første glemte han at få indarbejdet en deadline for hvornår parlamentet skulle tage stilling til hans genindsættelse. Den slags kan tage tid. Meget lang tid endda. Og for det andet, så fik Micheletti indarbejdet en lille pointe om, at parlamentet ganske vist skulle tage stilling til Zelayas genindsættelse – men at det skal ske på baggrund af en vurdering fra Højesteret, som i parentes bemærket allerede én gang har stadfæstet, at Zelayas afsættelse var helt i orden.

Parlamentet trækker tiden

De to svipsere er blevet udnyttet til det yderste i denne uge, hvor tiden er blevet trukket ud, altimens det valg, som er planlagt til den 29. november, kommer stadig nærmere.

Mandag havde parlamentet på grund af den igangværende valgkamp ”ikke tid til at mødes” og da det endelig skete tirsdag, besluttede parlamentsmedlemmerne, at bede Højesteret og to andre, offentlige institutioner udtale sig om genindsættelsen. Uden deadline vel at mærke, så det kan også trække ud. Meget endda. Og når de tre institutioner en dag har afleveret deres vurderinger, så kan parlamentet endelig mødes. Og endelige tage stilling til Zelayas – eventuelle – genindsættelse.

Zelaya har naturligvis protesteret over dette åbenlyse forsøg på at trække tiden endnu mere, og selvom flere latinamerikanske regeringer og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) også har bedt parlamentet være sig sit historiske ansvar bevidst, så er der ikke meget at stille op. En aftale er en aftale, og Micheletti opfylder den ret beset fortsat. Og under alle omstændigheder er sagen nu, i hvert fald officelt, ude af hans hænder og ansvaret for krisens løsning ligger nu , i hvert fald officielt, i parlamentet.

Samtidig er USA, som jo ellers tidligere har reageret særdeles langsomt på kuppet, allerede i denne uge begyndt at lempe på de sanktioner som giganten har indført overfor det mellemamerikanske land, og har således genoptaget udstedelsen af visa til honduranere.

Den republikanske senator Jim DeMint udtalte torsdag til AFP, at USA har besluttet at anerkende det kommende valg, ”uanset om afstemningen om Zelayas genindsættelse kommer før eller efter valget.”

Der blev viftet med flagene, da den afsatte præsident Manuel Zelaya vendte tilbage til Honduras. Men de der håber på hans genindsættelse må vente lidt endnu. Parlamentet har nemlig syltet sagen. Foto: Carlos Ruiz.

Civilsamfundet holder presset

I Tegucigalpas gader farer hæren nu frem med større forsigtighed, og efter at demonstrationerne den seneste måned på grund af politiblokader har været tvunget til at afholde spredte og mindre demonstrationer, så er det i denne uge lykkedes for demokratiforkæmperne at bryde blokaderne og foretage mere samlede demonstrationer, blandt andet foran parlamentet.

Ude på landet fortsætter de militære checkpoints ifølge lokale kilder imidlertid, til trods for, at kontrollen over hæren nu officielt er overdraget til Valgrådet.

Det er også lykkedes at nedsætte den verifikationskomité, som skal tilse, at alle aftalens punkter overholdes og følge dannelsen af samlingsregeringen – en regering som Zelaya mener han bør stå i spidsen for. Men som den nu tidligere facto indenrigsminister Rafael Pineda Ponce udtalte torsdag, så står det faktisk ikke i aftalen. ”Roberto Micheletti er præsident i landet. Det er derfor ham, der skal lede samlingsregeringen,” udtalte Pineda Ponce til TeleSur.

På den negative konto noteres desuden en bombe, som torsdag morgen blev kastet mod en kupvenlig radiostation uden af forårsage nævneværdige skader. Ingen har taget ansvar for bomben, som Modstandsbevægelsen ser som et forsøg på miskreditering af dens protester. Samme Modstandsbevægelse har i øvrigt meddelt, at hvis Zelaya ikke er genindsat seneste fredag ved midnatstid, så vil bevægelsen opfordre til boykot af det kommende præsidentvalg.

Om historien om kuppet i Honduras nogensinde udvikler sig til også at have det element som enhver god film tilsyneladende skal have – nemlig romantik eller kærlighed – er nok tvivlsomt. Til gengæld er der, i hvert fald så længe sagen sidder fast i parlamentet, tilsyneladende basis for en række nye kapitler til den honduranske soap-opera.