Forsvindende lille chance for klimaaftale i København

Verdens lande er ikke kommet nærmere en juridisk bindende klimaaftale i København efter forhandlingerne i Barcelona.

Verdens lande er ikke kommet nærmere en juridisk bindende klimaaftale i København efter forhandlingerne i Barcelona.  

"Det, vi ser, er et enormt spin fra de rige landes side. De forsøger at sælge en seks siders politisk aftale i København som en succes. Rige lande siger, at den seneste runde af forhandlinger i Barcelona har skabt store fremskridt, men det har udviklingslandene og særligt de afrikanske lande udstillet som løgn og bedrag," siger Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.

Måske er forhandlingsteksterne blevet kortere i Barcelona, men der er ikke sket egentlige gennembrud i forhandlingerne. EU har stadig ikke lagt tal på bordet, og mange lande synes at være engageret i at nå laveste fællesnævner for at få USA med i en aftale. Det har de afrikanske lande reageret kraftigt på ved at kræve, at de rige lande kommer med tal på, hvor meget de vil reducere deres CO2 udslip. Men det er altså ikke sket.

"Den aftale, der vil blive godkendt i København, vil måske, måske ikke indeholde konkrete tal for udledning af drivhusgasser og nye penge til u-landene samt konkrete tidsplaner for, hvornår vi vil få en egentligt ny klimatraktat. Men en retfærdig og juridisk bindende aftale skal altså være klar på bordet til underskrivelse, før verdens fattigste kan være tilfredse – og nu ved vi, at det ikke kommer til at ske i København", siger hun.

Vores fælles succeskriterium kan kun være, at temperaturstigningerne begrænses til 2 grader og helst 1,5, og at u-landene kompenseres for de konsekvenser, klimaforandringerne vil have. Rige lande bliver nødt til at skære deres udledning ned med 40 pct. ud fra 1990-niveauet inden 2020 og med mere end 90 pct. inden 2050, hvis en retfærdig aftale skal kunne nås i København. Med undtagelse af Norge er de udviklede lande ikke klar til at lave denne presserende forpligtelse.

Nye og additionelle penge skal også på bordet for at hjælpe udviklingslande med at tilpasse sig til klimaforandringer. Mellemfolkeligt Samvirke vurderer, at der er brug for mindst 100 mia. dollars om året i offentlige penge til tilpasning inden 2020. Men de udviklede lande nægter at love flere penge.