Når unge i Libanon diskuterer, er der meget på spil

Da Lebanese-Danish Leadertraining Camp fandt sted, var meget og andet end ledertræning på færde. Rundt i krogene boblede diskussionerne og samtalerne over frokosten omhandlede alt lige fra rejseoplevelser og kulturforskelle til fattigdomsbekæmpelse.

Af Camilla Juul Bjørn

17. november 2009

Den libanesiske ungdom er generelt meget engagerede, og snakker gerne politik og samfundsrelaterede spørgsmål. Nogle af de problematikker der kommer op, når diskussionens bølger går højt, er palæstinensernes situation i landet, retten til borgerligt bryllup og bekymringen for klimaets tilstand.

”Palæstinenserne har ingen rettigheder”

Når snakken falder på palæstinenseres rettigheder, er der meget på spil i Libanon. Palæstinensiske flygtninge er ikke velintegrerede i samfundet og har ikke samme rettigheden som libanesere. Bl.a. har de ikke rettigheden til at stemme, til at eje ejendom, til at forme organisationer og til at arbejde i velansete jobs. Ziad, 22,  er selv palæstinenser og arbejder frivilligt i et ungdomscenter i Shatila-lejren. Han fortæller; ”Manglen på rettigheder gør, at vi oplever mange sociale problemer. Selvfølgelig arbejdsløshed og fattigdom, men også at unge tidligt dropper ud af skolen. ” Derfor mener han, at det er vigtigt at tilbyde lektiehjælp og aktiviteter for de unge i lejren.

Han møder mange i Beirut, som er frustrerede over hvordan palæstinensernes behandles, men endnu flere der er uvidende om vilkårene for denne befolkningsgruppe. Palæstinenserne bliver diskrimineret af hovedsagligt politiske grunde, og en bred opfattelse i Libanon er, at hvis de gives de samme rettigheder som libaneserne, vil de blive og aldrig rejse hjem til et fremtidigt Palæstina. ” Vi har brug for en ægte og seriøs dialog mellem libanesere og palæstinensere, hvor fejl begået igennem tiden, på begge sider, vil blive tilgivet men ikke glemt,” siger Ziad. De unge på campen var meget interesserede i at høre palæstinensernes historier, og mange libanesiske deltagere var rystede over den nye viden, de pludselig stod med.

”Alle har ret til at blive gift”

Borgerligt bryllup er et andet emne, der i høj grad optager de libanesiske unge. Noget, som for de fleste danskere, er en selvfølge, er en personlig kamp i Libanon. Problemet med de religiøse bryllupper der er i Libanon, er de love, som er tilknyttet vielsen. Der findes 18 anerkendte sekteriske enheder, og personer fra de forskellige religioner har ikke/eller har sjældent tilladelse til at blive gift. Andre tilknyttede problemer er skilsmisse, børnenes rettigheder og arv. Rasha, 28, arbejder som frivillig i Civil Society Movement, der bl.a. forsøger at ændre landets love og indføre borgerlig vielse. ”Jeg tror på, at mennesker fra forskellige religioner skal have mulighed for at blive gift uden restriktioner og forbud. Selv hvis parret er fra samme religion, er det ikke sikkert, at de har lyst til at følge de religiøse regler tilknyttet ceremonien. Alle skal have retten til at vælge selv.”

De unge ved, at alternativet er at tage udenlands for at blive gift, hvorved de kan omgå reglerne, men stadig få ægteskabet anerkendt i Libanon. Rasha fortæller, at hun kender flere, der har brugt denne mulighed, men at det ikke løser problemet for den brede befolkning. Rashas organisation forsøger at gøre sekularisme mere udbredt og adskille stat og religion, f.eks. så der ikke står religiøst tilhørsforhold på ens ID kort. Men i Libanon er politik og religion tæt sammenvævet, og der er lang vej for den spirende sekulære bevægelse.

”Klimaet er under stort pres i Mellemøsten”

Klimaspørgsmålet er også på dagsordenen i Libanon, selvom det ikke rydder mange forsider i Mellemøsten. I Libanon ses konsekvenserne ved temperaturstigningerne på bjergtoppene, hvor sneen smelter og i cederlundene, hvor træerne angribes af insekter. Nadim, 20, er aktivist i IndyAct, en klimaorganisation der opstod efter Juli krigen i 2006, hvor Israel bombede et kraftværk, der deraf lækkede 10.000 tons olie.  Nadim forklarer: ”Jeg ser ikke og alene klimaproblemerne som miljøproblemer, men også som sociale. Klima og mennesker er en symbiose, og jeg bekymrer mig om menneskerne på denne klode. Mangel på vand og mad vil forværre manges liv, og vi er i forvejen udsatte her i vores del af verden.” I Mellemøsten er vandressourcerne knappe, og dette kan meget vel blive den næste store konflikt naboerne imellem. Undervejs i MS ledertrænings camp arbejder deltagerne hands-on og udformer og udfører en kampagne. Nadim var med til at lede klima kampagnen og fik deltagerne involveret i 350 budskabet. Budskabet om at verdens samlede CO” udslip skal ned på 350 ppm. Og ”350” gav genlyd blandt de unge, der mener at klimaproblemerne skal tages alvorligt af politikerne i Mellemøsten, også selvom der er andre presserende problematikker, der også kræver opmærksomhed. Nu planlægger unge aktivister at tage til COP15 mødet og vise politikerne, at de ikke skal gamble med deres generations fremtid. ”Politikerne i Libanon vil ikke røre en finger før verden gør noget. Derfor er topmødet i København vigtigt for os” afslutter Nadim.

 

Rasha’s rigtige navn er ændret, men kendt af redaktionen.