dansk english Facebook Twitter

Lula modtager ActionAid-pris – 179.000 i appel mod sult

Brasiliens præsident Lula har modtaget en pris fra ActionAid som anerkendelse af landets indsats i kampen mod sult. En online-appel mod sult samlede over 179.000 op til fødevaretopmødet i Rom.

Brasiliens præsident Lula iført boksehandsker ved modtagelsen af ActionAids pris som anerkendelse af landets indsats i kampen mod sult, foto: ©FAO/Rocco Rorandelli.
Brasiliens præsident Lula iført boksehandsker ved modtagelsen af ActionAids pris som anerkendelse af landets indsats i kampen mod sult, foto: ©FAO/Rocco Rorandelli.
Af Peter Bischoff

19. november 2009

Brasiliens præsident Lula modtog for nylig en pris fra ActionAid som anerkendelse af landets indsats i kampen mod sult. Det skete på baggrund af en rapport fra ActionAid, hvoraf det fremgår, at fattige lande som Brasilien, Malawi og Ghana har indarbejdet fødevaresikkerhed i lovgivningen og opnået imponerende resultater i bekæmpelse af sult.

Rapporten viser bl.a., at i Brasilien er antallet af fejlernærede børn faldet med 73 pct. og børnedødeligheden med 45 pct. MS har tidligere her på hjemmesiden omtalt rapporten "Who is really fighting hunger" – se pressemeddelelse og rapport (pdf)

Over 179.000 i online-appel mod sult

Op til fødevaretopmødet i Rom den 16.-18. november allierede ActionAid sig med den store online-kampagneorganisation Avaaz i en online-appel mod sult. Resultatet var overvældende. Ved topmødets start havde appellen samlet over 150.000 underskrifter, og i skrivende stund den 19. november har tallet passeret 179.000.

Læs mere hos Avaaz

Foto: ©FAO/Rocco Rorandelli.
Foto: ©FAO/Rocco Rorandelli.
Send til en ven   Print siden