Udvikling handler om mennesker

For et år siden fremlejede Pernille Friis sin lejlighed på Islands Brygge i to år for at tage til Afrika. En meget spændt kæreste, Pierre Isambert, fulgte med. I dag bor de midt i den afrikanske bush få kilometer fra en af Afrikas mest dyrerige naturparker, hvor Pernille arbejder for u-landsorganisationen MS. Sammen med en lokal organisation er hun med til at sikre at de mange penge, safarijagter kaster af sig, bliver brugt til udvikling af lokalområdet.

Af Manja Sørensen, informationsmedarbejder for MS-Zambia

24. juni 2003

Kæmpe elefantflokke, vilde løver, gryntende flodheste og afrikansk bush, så langt øjet rækker. Det er som taget ud af Karen Blixens "Mit Afrika". Og det er Afrika – nærmere betegnet Zambia, hvor en af Afrikas mest dyrerige nationalparker, South Luangwa, ligger – men så kan der heller ikke drages flere paralleller.

I dagens Zambia lever 80 procent af befolkningen for mindre end 8 kroner om dagen, og gennemsnitligt bliver folk ikke ældre end 37 år.

Det er derfor, at Pernille arbejder i Zambia for Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Hun rådgiver en lokalvalgt komité i administration og planlægning, så pengene fra safarijagter bliver brugt fornuftigt - primært til udviklingsprojekter i lokalområdet.

"Det er meget konkrete problemer, man møder i lokalsamfundet. Der er brug for vandboringer, så folk kan få rent vand i stedet for at drikke flodvandet. Der er brug for et tag på skolen og en klinik," fortæller Pernille.

Det er dog ikke Pernille eller komité-medlemmerne, der fikser problemerne. Deres rolle er at rådgive beboerne, så de selv kan tage stilling til, hvad pengene skal bruges til.

"Det er en kæmpe fordel, at der er penge fra safarijagten at gøre godt med. Det betyder jo, at der rent faktisk er midler til at løse nogle af problemerne her, og det motiverer folk til at hjælpe til og være aktive i udviklingen af lokalområdet," fortæller Pernille, der læst internationale udviklingsstudier og forvaltning på Roskilde Universitets Center.

Et glædeligt gensyn

Det er ikke første gang, at Pernille er i Afrika – og derfor vidste hun også godt, at hun skulle tilbage. Anderledes var det for kæresten Pierre. Han var meget skeptisk, første gang han hørte om Pernilles planer om at bo og arbejde i Afrika. Med tiden blev han mere positivt stemt og var inden afrejsen meget entusiastisk ved tanken om det nye og anderledes liv i Afrika. Alligevel var det noget af et spring at skulle flytte ud i bushen, 700 kilometer fra landets hovedstad, Lusaka og med to timers anstrengende kørsel til den nærmeste velassorterede butik. Pernille boede i Kenya i to år fra hun var 15, da hendes forældre var udstationeret for Danida.

"Siden dengang har jeg vidst, at jeg skulle arbejde med udvikling og bistand," fortæller Pernille, der også under studietiden var tre måneder i Ghana.

"Mit billede af Afrika var helt forkert. Jeg troede det hele ville være tørt, og at der ikke kunne være grønt," fortæller Pierre, mens han griner højlydt over sine forestillinger. "Jeg er blevet positivt overrasket. Jeg nyder det hele," fortsætter Pierre, der studerer psykologi ved et universitet i Paris per korrespondance. Og de mange timers daglig læsning bliver lidt lettere under solen end i en lejlighed på Islands Brygge.

Og så kan han dyrke sin store passion for fodbold sammen med det lokale fodboldhold The Air Jets, som han er blevet optaget på.

"De troede ikke, at en hvid mand kunne spille fodbold. Men til alles overraskelse har jeg lige scoret et mål i vores sidste kamp, så nu er der lidt mere respekt om mit fodboldspil," siger Pierre og griner.

Nyheder fra Bryggen

Selvom Pierre og Pernille bor langt ude, følger de med i, hvad der sker i Danmark og ikke mindst på Islands Brygge.

"Bredbånd og metro – det hele sker jo, mens vi er væk," siger de og falder hen i snak om en helt bestemt laksesandwich med parmesanost og pistacienødder, som de også savner. Friskt brød fra bageren. Og en kold øl på bryggen.

Men mere haster det heller ikke med at komme hjem, for begge trives i Zambia – med arbejde og studier.

"Det mest fantastiske ved at være her – udover den storslåede natur – er at opleve hvor solidariske folk er med hinanden. Folk har intet og alligevel klarer de sig, og deler det sidste de har med hinanden. Det har gjort et stort indtryk på mig. Og også den måde, folk har taget i mod os på," fortæller Pierre.

Og Pernille nikker og tilføjer; "Jeg synes, det er spændende at arbejde og være her. Jeg lærer nye ting hver dag. Det arbejde, jeg har nu med Mellemfolkeligt Samvirke, minder mig om, at udvikling handler om mennesker og deres liv. Jeg bruger min faglighed meget konkret – og når jeg rejser, så håber jeg, at de kan fortsætte udviklingsarbejdet uden min hjælp. Det er det, der er hele pointen."