Artikel fra MS-revy 6/1992

Mellemfolkeligt makkerskab

I sidste nr. beskrev vi et forslag til et nyt partner-program i El Salvador med både danske og mellemamerikanske kooperanter, som kan blive et vigtigt pilotprojekt for MS' fremtidige programtype. Her uddyber MS' Mellemamerika-koordinator Klavs Wulff partnerskabsideen i et forfriskende optimistisk bud på fremtidens MS-program.

Af Klavs Wulff

18. september 1992

DA MS FOR to år siden besluttede at fjerne betegnelsen "Danish Volunteer Service" fra landekontorernes brevpapir, tog organisationen et stort skridt ind i fremtiden.

Omend det ikke medførte øjeblikkelige ændringer i program­arbejdet, var der i det mindste tegnet omridset af et nyt dynamisk MS-vindue i den tredje verden. Med organisationsnavnet i centrum udvides udsynet og mulighederne for at starte andre mellem­folkeli­ge aktiviteter end den fortsatte udsendelse af danske ud­viklings­arbejdere. I dag er en række MS-kontorer således involveret i arbejdslejre og studieture for unge. Og der er øget samarbejde på informa­tionsfronten mellem MS ude og hjemme. Denne udvikling mod en bredere programindsats har medvirket til, at program- og samarbejdsformer, herunder frivilligprogrammet, ikke bør ses som MS-mål i sig selv, men snarere som redskaber for samarbejde og udvikling.

Samtidig har alle MS-programmer intensiveret samarbejdet med private organisationer og folkelige bevægelser for at styrke lokalsamfundet. Uden alternative strukturer kan u-landenes fattige ikke komme til orde og øve indflydelse på statsapparatet. Dermed er samarbejdspartnerne blevet det mest afgørende i landekon­toreres arbejde - selve forudsætningen for at udbygge MS' enga­gement. Og dermed er der sket et skridt væk fra MS-fiksering på sektorer og programmer til en politisk analyse i bredeste forstand og til søge nationale partnere, der allerede er begyndt på alternati­ve løsninger for og med de fattigste.

Med andre ord er den tid forbi, hvor MS primært så sin indsats som katalysator med et netværk af energiske danskere, der tog lokale initiativer. Fremtidens MS-partnerskab bygger på den forudsætning, at grupperne selv har taget udfordringen op. At partnerne har lagt en strategi, der viser, hvor MS som nordlig partner kan gøre en passende indsats.

Gensidighed - ikke på åremål

Men dette nord-syd samarbejde bygger på den fælles forud­sætning, at det er bydende nødvendigt for begge parter, og at partnerskabet ikke er på "åremål". Der er ikke tale om en ny raffineret form for udviklingssamarbejde, som det er kendt fra kolonitiden til nu. Ingen af samarbejdsopgaverne skal overdrages til partneren. Hvor traditionelle bistandsprojekter har en indbygget tilbagetræk­ningsstrategi, påstås det i dette nye partnerskab, at forholdet er permanent og dermed uden gensidig opsigelsesfrist.

Der er i disse år stor fare for, at de folkelige nord-syd-relatio­ner redu­ceres til møderetorik, hvis ikke organisationer som MS bryder igennem det internationale vokseværk med varigt samar­bejde på det helt konkrete plan. Bindemidlet er dialog - at nord og syd samarbejder om løsninger på klodens problemer. Og derfor indgår nord ikke i dialog med syd uden krav. Det er ikke "for at hjælpe", at nord ønsker partnerskabet. Gensidigheden viser sig i krav fra begge sider. Hvor syd kræver bedre handelsvilkår og bistandskompensation for de ulige forhold, kræver nord respekt for menneskeliv og miljø. Samtidig har begge partnere fælles ønsker: bevarelse af verdensfreden og øget økonomisk samkvem.

Takt og tone i makkerskabet

Med sine mangeårige udeerfaringer kan MS med en lille æn­dring af ret­ningen sætte kurs mod partnerskabet. De nuværende NGO-relationer kan udbygges og nye oprettes. Her titter hele miljøområdet i u-landende frem som en meget spændende udfor­dring de kommende år. Men de nye relationer kræver "takt og tone", især fra den nordlige partner. Hvor samarbejdet berører udviklingsforhold i syd, kræver dets spilleregler, at partneren fra nord lytter og rådgiver. Småim­perialistisk omklamring af syd med spændende idésystemer bør undgås, ligsom nord bør vægre sig mod alene at blive identificeret som "den skyldige". Tilliden kan let ryge sig en tur.

At operationalisere partnerskabet er ikke svært, selv om det er lettere i lande, hvor de fattige er mere organiseret. Men part­nerskabet kan også rumme rådgivning og støtte til organisations­udvikling for at styrke sydpartnerens betingelser i sit eget land.

MS-makkerskab i den "ny verden"

Det er altid mere taknemmeligt at eksperimentere i nye pro­grammer. Da MS gik i land i Mellemamerika, var der fra starten næsten udelukkende lagt op til samarbejde med private organisa­tioner og folkelige bevægelser. Scenen var derfor sat for makker­skaber med rådgivning fra nord og varigt samar­bejde.

MS-kontoret begyndte at identificere problemer og forsøg på løsninger, og det førte MS til en række folkelige organi­sationer, og dialogen startede. De potentielle partnere fik tidligt at vide, at MS ikke var en udviklingsbank med store ressourcer, men tværtimod ville stimulere nye alternativer med rådgivning fra kontoret og danske kooperanter - og med lobbyvirksomhed i nord.

Det startede med programansøgninger, hvor MS ofte ydede en mindre forundersøgelse for at uddybe programmets hensigt og behovet for MS-koo­peranter. I alle tilfælde gennemførte den potentielle partner selv undersøgelsen. MS fulgte med råd og dåd, men blandede sig ikke direkte. Forarbejdet kostede tid, men var for MS en fordel ved at belyse programmet, sige noget om part­neren - og om behovet for MS-kooperanter. Kun i et enkelt tilfælde skiltes vi som gode venner uden at etablere et makkerskab - i de fleste tilfælde fortsatte det med danske kooperanter.

Derudover har MS støttet ved at skabe kontakt til officielle donorer - men uden at blive kontrollerende mellemmand - og til nationale organisationer i et syd-syd-samarbejde. Netop denne dialog kan overbevisende og konkret pege på bistandsformer, der ikke for tiden er med på MS' liste, og i forbindelse med det nye programforslag i El Salvador var det netop potentielle makkere, der pegede på brug af lokal ekspertise.

Makkerskabet er simpelthen fuld af nye muligheder, der kan medvirke til at sætte MS' fremtidige "ude-dagsorden". Men makker­skabet er ikke en trylle­formular til at løse alle problemer. Det er derimod en uundgåelig proces, hvor alle MS-aktører skal finde deres plads. Enhver ændring af frivilligprogrammet vil have part­nerrelationen som sin nødvendige forudsætning. Og alle modeller, der som mål har MS' tilbagetrækning fra felten, vil komme i kon­flikt med makker­skabets forudsætning og nødvendighed.