Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Budskab til danskerne: Kom til Danmarks største klima-demonstration nogensinde

MS opfordrer danskerne til at trække i klima-støvlerne og gå med i demonstrationen lørdag den 12. december for at vise, at danskerne ønsker en fair og ambitiøs klimaftale.

10. december 2009

Lørdag 12. december har befolkningen i Danmark en unik mulighed for at vise hele verden, at vi har globalt udsyn og ønsker en fair og ambitiøs klimaaftale i København.

515 organisationer – heraf 115 fra Danmark – fra 67 lande står bag den største klimademonstration set nogensinde i Danmark. I dag opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) danskerne til at trække i klima-støvlerne og gå med:

"Hele verden har lige nu blikket rettet mod København. På lørdag har vi chancen for at vise, at vi – befolkningen i Danmark – vil have en fair og ambitiøs klimaaftale for kloden og de kommende generationers skyld. Alle kontinenter er repræsenteret. Og vi bliver bakket op af internationale personligheder som Angélique Kidjo, Helena Christensen og Mary Robinson, der er talere", siger Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, der er en af hovedarrangørerne bag demonstrationen.

Nye navne blandt talere og underholdere til demonstrationen er Mary Robinson, MC Audrey Castaneda, Angélique Kidjo, Helena Christensen, Thure Lindhardt, DJs og Mike Sheridan and 100% Isis. Se hele listen af talere på: www.12dec09.dk

Demonstrationen starter lørdag den 12. december kl 13.00 ved Christiansborg, og herfra vil demonstrationen gå til Bella-centret.

For flere kommentarer fra MS ring til: Vibeke Vinther: 31670460



Klimatopmøde 2009, foto: Des Willie/ActionAid
Hjælp os med at støtte verdens fattige, der rammes hårdest af klimakrisen. Send en SMS med teksten MS150 til 1919 og giv 150 kr.