Agenterne rocker medierne, men holder de fødderne på jorden?
Klimagældsagenterne er blevet mediedarlings, men kan de – her knap halvvejs gennem klimatopmødet – holde fødderne på jorden?
|
|
Foto: Peter Bischoff
|
10. december 2009
Det har været over alle forventninger. Klimagældsagenterne er blevet en af COP15’s "mediedarlings". Det vrimler med billeder og artikler, hvor de knaldrøde agenter og budskabet om,, at de rige lande skal betale deres klimagæld, indtager prominente pladser. Indtil videre har agenterne optrådt i DR, TV2, Politiken, Information, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, ABC, BBC, CNN, samt et hav af andre medier fra alverdens lande. Og i skrivende stund er de på vej til Go'aften Danmark.
Succesen har nu ført til, at ActionAid – det internationale netværk, som MS er en del af, og som MS og klimagældsagenterne aktionerer sammen med under topmødet – selv er ved at lave en film om de farverige aktivister. Optagelserne til filmen begyndte torsdag morgen ude foran Bella Centeret, hvor de gæve agenter konfronterede en lind strøm af grå bureaukrater på vej fra metroen, mens ActionAid's filmhold fulgte aktivisterne på nært hold.
|
|
Foto: Peter Bischoff
|
Der blev sunget, poseret og marcheret ledsaget af den efterhånden vante skare af journalister og fotografer. Blandt disse var et af de mest indflydelsesrige græsrodsmedier, Democracy Now, som var imponeret af agenterne og ikke mindst det tunge elektroniske ’agent track’ der lød fra den medbragte boomblaster.
Med al denne medieopmærksomhed er der naturligvis en fare for, at berømmelsen stiger agenterne til hovedet, så de mister jordforbindelsen og bliver selvfede. Men klimagældsagent Simon Windfeld forsikrer: "Nej, jeg synes ikke, vi er blevet selvfede. Al den gode respons og "thumps up" ude i byen har kun været med til at motivere os endnu mere".
Klimagældsagent Sarah Zaken følger op: ”Jeg synes godt, vi kan godt tillade os at være tilfredse, for vi har fået et vigtigt budskab ud til mange mennesker. Og hvis ikke vi klappede os selv lidt på skulderen, ville vi ikke kunne køre 24/7, som vi gør nu. Så selvfede synes jeg ikke, vi er blevet. Men måske er nogle af dem, jeg bor sammen med, ved at være lidt trætte at høre om vores bedrifter", slutter hun.
Klimagældsagenterne i Go'aften Danmark
Klimagældsagenterne i The Guardian
Klimagældsagenterne i The Independent
|
|
Foto: Peter Bischoff
|



