Naomi Klein: Klimagæld kommer til at definere vores tidsalder

Naomi Kleins budskab til civilsamfundet torsdag aften den 10. december i DGI-byen var klart: Gå med i de fredelige demonstrationer og vis verdens ledere, at der er saft og kraft bag den sociale bevægelse, der ønsker, at i-landene skal betale deres klimagæld.

Naomi Klein og Angela Navarro.

Den tætpakkede sportshal i DGI-byen sitrer. Folk er samlet fra hele verden, og i panelet foran os sidder bl.a. journalist og forfatter, Naomi Klein, en af vor tids stærkeste ikoner for venstrefløjsaktivisme. Min sidemand hvisker til mig, at han har det med Naomi Klein, som mange havde det, når de skulle se Michael Jackson.

”Slaget står imellem hukommelse og hukommelsestab,” siger hun, ”skal vi tage ansvar for vores historiske klimagæld, eller skal vi, som de gør i Bella Centeret, forsøge at glemme alt og lade u-landene betale prisen? Det er typisk for den vestlige kultur at tænke, vi trykker bare på genstartsknappen, men kloden har ingen genstartsknap!”

Med i panelet er også den bolivianske klimaambassadør, Angela Navarro, som for en kort stund har sagt farvel til forhandlingerne i Bella Center. Da hun ankommer, ser hun træt og slidt ud, men som klapsalverne strømmer ind over hende, lyser hun op og fortæller, at vores opbakning går lige til hjertet. ”Det er så hårdt at forhandle i Bella Centeret”, bedyrer hun, ”lov mig at I vil lobbyere jeres regeringer!”

Vi er ikke tiggere
De to karismatiske kvinder har været med til at sætte økologisk gæld og klimagæld på dagsordenen. De insisterer på, at i-landenes skal tage ansvar for deres hæmningsløse overforbrug og udvinding af ressourcer i Syd og de resulterende miljø- og klimaproblemer, som verdens fattigste nu lider under. "Vi er ikke kommet her for at bede om penge - vi er ikke tiggere”, siger Angela Navarro. ”Vi er kommet for at få en anstændig aftale om tilbagebetaling af den gæld, i-landene skylder os.”

Naomi Klein trækker frontlinjerne skarpt op ved at sætte fokus på vigtigheden af folkets stemme over for det anakronistiske forhandlingsspil, der foregår i Bella Centeret. Hun anser det som et uddøende systems sidste krampetrækninger, der i disse dage afslører sine mangelfuldheder:

”I Bella Center er der en grim følelse. Forleden demonstrerede østaten Tuvalu for at få en bindende aftale tilbage på dagsordenen, alt imens stribevis af forretningsfolk gik forbi og kiggede ned på deres sko. Det var, som om de prøvede at undgå demonstranternes øjne, som var de hjemsløse, der rakte deres hænder ud, men her var der tale om et helt land, der er ved at gå til grunde.”

Vores sociale bevægelses ansigt
”Økologisk gæld og klimagæld bliver de begreber, der kommer til at definere vores tid”, siger Naomi Klein og forklarer, at det ikke er længe siden, at folk kiggede helt uforstående på hende, når hun talte om klimagæld, men at det nu for første gang i historien har mediernes opmærksomhed:

”Nu ser vi endda klimagældsagenter på gaden”, siger Naomi Klein og refererer til Mellemfolkeligt Samvirkes agenter i røde jakkesæt, som den sidste uge har opnået status som medie-darlings.

”Vi kan ikke tillade, at medierne fører diskussionen over på smadrede vinduer og civil ulydighed – hvad kunne være mere kedeligt?” spørger Naomi Klein. ”Lad os i stedet tale om, hvad vi kan gøre: Gå med i de fredelige demonstrationer – lad os vise vores sociale bevægelses ansigt! Vi har videnskaben på vores side, men vi kan tale lige så meget vi vil om klimagæld - de bliver ved med at grine os op i ansigtet, indtil vi viser dem, at der er saft og kraft bag vores bevægelse”.

Med et skævt smil siger Angela Navarro: ”Vi bringer kapacitetsopbygning fra Syd til Nord. Vi bliver nødt til at lære Nord at genudvikle et harmonisk forhold til naturen.” Til rungende klapsalver peger hun på kapitalismen som hovedårsagen til klimaproblemerne. ”Jeg spørger mig selv, hvorfor er det os i Syd, der lider? Hvorfor er det os, der mærker konsekvenserne af de rige landes handlinger? I mit stille sind tænker jeg, at det er fordi, vi stadig lever i pagt med moder jord, vi kan stadig høre hende, og vi bliver nødt til at viderebringe hendes besked.”