Klimagældsagenter beslaglægger USA-ambassade pga. restance med klimagæld

MS' klimagældsagenter har i dag beslaglagt USA's, Japans, Sveriges og Canadas ambassader og EU's repræsentation i Danmark og den australske ambassadørbolig pga. restance med betaling af klimagæld.

17. december 2009

MS' klimagældsagenter har i dag beslaglagt USA's, Japans, Sveriges og Canadas ambassader og EU's repræsentation i Danmark samt den australske ambassadørs bolig i København pga. landenes manglende betaling af klimagæld til de fattige lande. I erkendelse af at de rige lande ikke vil betale deres gæld frivilligt har klimagældsagenterne set sig nødsaget til at beslaglægge flere rige landes ejendom.

"Ambassaderne og ejendommene vil blive sat til salg, og indtægten herfra vil blive videregivet til de retmæssige ejere nemlig Bangladesh, Afrika og de små øststater, som er hårdest ramt af klimaforandringerne", siger Nils Brøgger Jakobsen, klimagældsagent fra MS.

Klimagældsagenterne har gennem hele klimatopmødet forsøgt at få de rige lande til at se deres klimagæld i øjnene. Indtil videre uden det store held.

"Når privatpersoner ikke betaler deres gæld, gør fogeden udlæg i deres ejendom. Derfor er det et logisk skridt for klimagældsagenterne nu at påtage sig rollen som pantefoged på vegne af de fattige lande", siger Nils Brøgger Jakobsen, klimagældsagent fra MS.

De rige lande skylder 200 milliarder dollars i klimagæld om året fra 2020. Beslaglæggelsen af ambassaderne er derfor kun en symbolsk begyndelse.

Fakta om klimagæld:
• Rige lande skylder fattige lande en klimagæld pga. overdreven udledning af drivhusgasser i de seneste 200 år – og de skader klimaforandringerne har påført fattige landes befolkninger.
• MS mener, at de rige lande i første omgang både skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med mindst 40 pct. af 1990-niveauet i 2020 samt overføre mindst 200 mio dollars om året, så udviklingslande kan håndtere klimaforandringerne effektivt. 
• Indtil nu er det kun Norge, som er gået med til at skære sin CO2-udledning med 40 pct., og ingen rige lande er blevet enige om at betale en rimelig andel af de 200 mio dollars, der er brug for.

• USA og Australien vil reducere deres udledning med fire pct. – kun en tiendedel af de 40 pct. som videnskaben kræver, hvis temperaturstigningen globalt set skal holdes under halvanden grad.
• Japans nuværende reduktionsmål er otte pct.
• Canada vil kun skære sin udledning af drivhusgasser med tre pct. – selv om målet i Kyoto-protokollen er en reduktion på seks procent inden 2012.
• EU – med det svenske formandskab – har forpligtet sig til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 20 pct. – altså halvdelen af videnskabens anbefalinger.
• Ingen af de rige lande har sat beløb på, hvor meget de vil betale for at sætte u-landene i stand til at få deres egen udledning ned og tilpasse sig klimaforandringerne.
• Både Australien og Japan har sagt, at de vil øge deres reduktionsmål med hhv. 24 og 25 pct., hvis udviklingslandene gør noget mere.
• USA har ikke forpligtet sig til noget a la det.

Konceptet om klimagæld støttes af klimaforhandlere i over 50 lande fra bl.a. Bolivia, Bhutan, Malaysia, Mikronesien, Sri Lanka, Paraguay, Venezuela samt gruppen af mindst udviklede lande, som dækker over 49 af verdens fattigste og mest sårbare lande.

Se Bolivias tilslutning til konceptet her 
Se Bolivias forslag til et tillæg til Kyoto-protokollen, hvor konceptet om klimagæld indarbejdes her