Gældsslaverne fik deres frihed

Shom Lal Tharu er tidligere gældsslave og aktiv i BASE, en MS-partner i Nepal, der organiserer tidligere gældsslaver, kasteløse og andre marginaliserede.

Af Birgitte Lind Petersen

01. februar 2004

”Vi kunne hverken læse eller skrive, vi var kamaiyaer – gældsslaver der kunne købes og sælges, og som hele livet skulle arbejde for vores ejer. Mange blev snydt af deres jordejere, som konstant skrev højere og højere renter på lånebeviserne, så kamaiyaerne aldrig ville kunne betale. De simple kurser fra BASE gav os evner og selvtillid, så vi i dag indser, hvor vigtigt det er, at vi sikrer alle vores børn en uddannelse. De skal ikke leve deres liv i udnyttelse og afhængighed.”

Shom Lal Tharu er 24 år, tidligere gældsslave, næsten blind – og har i elleve år været aktiv i Backward Society Education (BASE), en nepalesisk organisation af tidligere gældsslaver, kasteløse og andre marginaliserede, de fleste fra den etniske tharu-gruppe.

Da BASE startede sit arbejde i Bardiya i 1992, var Shom Lal med til at mobilisere folk, organisere landsbykomiteer og kvindegrupper. Han tog fra landsby til landsby og snakkede med folk om, hvorfor det er vigtigt at stå sammen, og hvorfor det er nødvendigt at kunne læse og skrive for ikke at blive udnyttet. Med hjælp fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) blev folk trænet både i at læse og skrive.

”Vi indså fællesskabets styrke. Jordejerne var bange for vores sammenhold. Havde det ikke været for den opbygning af selvtillid og viden vi fik, ville vi stadig være gældsslaver.”

Shom Lal Tharu

Også for kvinderne

”Man kunne hurtigt se ændringer. For eksempel stod folk sammen og tvang jordejerne til også at give kvinderne betaling for deres arbejde. Indtil da havde kvinderne bare arbejdet hver dag uden så meget som en pose ris, det var kun mændene, der fik lidt,” erindrer Shom Lal.

Kamaiyasystemet blev afskaffet i 2000, og den ledertræning BASE og MS gav i mange landsbyer var vigtig. Uden den selvtillid træningen gav, ville gældsslaverne aldrig have været i stand til at stå sammen og tvinge regeringen til at afskaffe gældssystemet, vurderer Shom Lal.

Trods succesen bor mange tusinde tidligere gældsslaver stadig i midlertidige lejre uden ordentlige huse, uden egen jord, uden identitetskort – og uden den økonomiske støtte, de blev lovet i 2000. Derfor fortsætter Shom Lal arbejdet hos BASE. Han tager nu med en teatergruppe rundt til forskellige lejre for at styrke debatten om problemer som for eksempel børnearbejde, ulovlig indkrævning af skolepenge og manglende indflydelse på skolen.

”I en lejr havde mange af børnene gået i skole, men kom der ikke regelmæssigt fordi de også arbejdede. Derfor dumpede de og måtte gå om mange gange. Forældrene kunne ikke betale for det. Så fortalte vi, at de har ret til gratis skolegang de første fem år, og at forældrene skulle lade børnene komme i skole hver dag. Så ville de hurtigere blive færdige,” forklarer Shom Lal. Dumpeprocenten er da også allerede faldet – og flere børn bliver nu sendt i skole.

10.000 fingeraftryk

Netop fordi det kniber med at indfri de løfter, gældsslaverne fik, da kamaiyasystemet blev afskaffet, er det utrolig vigtigt at BASE og MS bliver ved med at støtte de forskellige aktiviteter og presse på for at opnå forandringer, vurderer Shom Lal.

”Vi får for eksempel hjælp, når vi skal på jordreformkontoret. Og for nylig var vi i Kathmandu hos premierministeren for at aflevere 10.000 fingeraftryk fra danske studerende, med krav om at de frigivne gældsslaver får identitetskort, jord og økonomisk hjælp. Det gav bonus – nu er de ved at nedsætte en komité, der skal sørge for, at vi endelig får den lovede hjælp,” fortæller han.

Den ambitiøse plan for fremtiden er at etablere syv uddannelsescentre, som ud over almindelig grundskole også skal tilbyde voksenuddannelse, bibliotek og en legeskole for små børn. Det hele skal indkapsles i en demokratisk atmosfære, hvor forældre, skolebestyrelse, lærere og børn diskuterer uddannelse. Friheden giver nye muligheder.