Usikker fremtid for NGO’er i Zimbabwe
En ny restriktiv NGO-lov vedtages efter al sandsynlighed om få dage i Zimbabwe. Det vil betyde en stærk begrænsning af civile organisationers rettigheder, og mange af de NGO’er, der befinder sig i regeringens søgelys, frygter for konsekvenserne.
19. november 2004En ond drøm bliver virkelighed
Nu lakker ventetiden for alvor mod enden, indhentet af begivenhedernes gang! En lang og vanskelig ventetid, som for mange NGO’ers vedkommende har været præget af voksende bekymring og usikkerhed. Alligevel så mange organisationer nok gerne ventetiden fortsætte ud i det uendelige for at forhindre, at en ond ond drøm bliver til virkelighed.
Det drejer sig om en ny restriktiv NGO-lovgivning, der i disse dage fremlægges for parlamentet og med stor sandsynlighed vil blive vedtaget indenfor den næste uges tid. Sidst i juli måned præsenterede den zimbabwiske regeringen et forslag til en ny NGO-lov, som i høj grad vil begrænse lokale og internationale organisationers rettigheder og vanskeliggøre deres muligheder for at operere i Zimbabwe. Samtidig vil loven øge statens kontrol over det civile samfund og give regeringen vide beføjelser til at gribe ind overfor NGO’ers arbejde. Lovens restriktive klausuler retter sig specielt mod de organisationer, der beskæftiger sig med governance- eller rettighedsrelaterede aktiviteter. Derudover kan regeringen i kraft af den nye lov kriminalisere enhver lokal NGO’s virke, hvis organisationen modtager støtte fra en udenlandsk donor, som promoverer rettighedsarbejde.
Nedtællingen er i gang
Den 18. november blev NGO-loven fremlagt for parlamentet for anden gang. Nedtællingen er i gang, og det civile samfund forbereder sig nu på en snarlig vedtagelse af loven. Selvom oppositionen ihærdigt forsøger at opponere mod lovforslaget, er den talmæssigt for svag til at forhindre, at et flertal af regeringspartiet gennemtrumfer en uændret version af loven. Det er dog vigtigt at bemærke, at de lange diskussioner i parlamentet har fremført en række væsentlige ændringsforslag, som eventuelt kan betyde en positiv revidering af visse sektioner i lovteksten.
Om diskussionerne og de fremsatte ændringsforslag vil bære frugt, skal tiden vise. Tirsdag den 23. november fremlægges NGO-loven for parlamentet en tredje og sidste gang. Alle regner med, at et flertal fra regeringspartiet vil sørge for en hurtig vedtagelse af loven med eller uden ændringer. Derefter behøver loven kun en underskrift fra præsidenten for at kunne anvendes i praksis, og eftersom landets ledelse har foranlediget parlamentet til fremskynde processen, vil loven med stor sandsynlighed være en realitet allerede i slutningen af ugen.
Usikker fremtid for NGO’er i Zimbabwe
De organisationer, der ikke direkte beskæftiger sig med politiske rettigheder, vil koncentrere sig om at opfylde de formelle krav om registrering og forsøge at tilpasse sig lovens nye retninglinjer. Men de organisationer, der decideret kæmper for demokrati og politiske rettigheder, har mindre chancer for at tilpasse sig. Nogle af dem har derfor forberedt alternative strategier, i fald de skulle komme eller allerede befinder sig i myndighedernes søgelys. Nogle vil vælge at gå under jorden og fortsætte deres operationer i Zimbabwe i en slags skyggetilværelse. Andre er begyndt at oprette baser i nabolandene. De organisationer, der allerede på nuværende tidspunkt ved, at deres navn står på regeringens sorte liste, er også begyndt at forlade deres kontorer for at undgå en eventuel konfrontation med myndighederne, som nemt kan ende med en tur en spjældet.
Ingen ved med sikkerhed, hvor stor betydning den nye lov vil få for civilsamfundet som helhed. Nogle forudser, at regeringen kun vil bruge loven selektivt til at slå ned på udvalgte fjender og ikke effektuere lovgivningen i sin yderste konsekvens. De fleste NGO’er er derfor afventende overfor, hvad fremtiden vil føre med sig og fortsætter deres aktiviteter som planlagt. Et andet moment er også, at myndighederne langt fra har ressourcer til at implementere loven i stor stil. Selve registreringsprocessen kræver et enormt administrationsapparat, som først skal opbygges og effektueres.
Men en ting er sikker! Bliver den nye NGO-lov vedtaget, indebærer dette en grov krænkelse af civilsamfundets frihed og almene rettigheder, og det er en trussel mod hele samfundet. Sagt med andre ord underminerer loven civilsamfundets sikkerhed, da det vil være vanskeligt for de fleste lokale eller internationale organisationer at vide sig på den sikre side af lovgivningen. De sidste måneders intense aktivitet har dog tydeligt bevist, at det ingenlunde vil lamme NGO’erne og deres virke. Tværtimod er holdningen den, at det er vigtigt netop nu at fortsætte kampen. For civilsamfundet gælder det om at demonstrere betydningen af deres arbejde og overbevise samfundet og regeringen om den vitale rolle, som NGO’er spiller for udviklingen i Zimbabwe!



