Civilsamfundet i aktion mod nyt lovforslag

En ny NGO-lov truer civilsamfundet i Zimbabwe

Sidst i juli måned præsenterede den zimbabwiske regering et forslag til en ny NGO-lov, som i høj grad vil begrænse lokale og internationale organisationers rettigheder og frihed til at operere i Zimbabwe. Samtidig vil loven øge statens kontrol over det civile samfund og give regeringen vide beføjelser til at gribe ind overfor NGO’ers arbejde. Lovens restriktive klausuler retter sig specielt mod de organisationer, der beskæftiger sig med governance- eller rettighedsrelaterede aktiviteter. Derudover kan regeringen i kraft af den nye lov kriminalisere enhver lokal NGO’s virke, hvis organisationen modtager støtte fra en udenlandsk donor, som promoverer rettighedsarbejde.

Kort sagt implicerer lovforslagets brede definitioner, at reelt alle lokale som internationale organisationer i Zimbabwe kan risikere at komme i myndighedernes søgelys, uanset hvor lidt de end beskæftiger sig med decideret politisk rettighedsarbejde. Menneskerettigheder er et vidt begreb! En anden prekær sektion påbyder alle organisationer at søge om at blive registreret af de ansvarlige myndigheder, der ligeledes har til opgave løbende at efterse og monitorere organisationers aktiviteter, administration og finanser. At operere uden registrationspapirer er lig med en krænkelse af loven og straftbart.

NGO'er i alarmberedskab

Proklameringen af det nye lovforslag satte omgående civilsamfundet i alarmberedskab og udløste en lang række protestaktioner i form af demonstrationer, offentlige debatmøder, artikler i de lokale dagblade samt andre indlæg i medierne for skabe bevågenhed om den nye trussel mod NGO-miljøet. I fællesskab arbejdede organisationer på højtryk for at opponere mod regeringens lovforslag. En væsentlig komponent i deres aktion gik ud på at oplyse offentligheden og politikere om de skæbnesvangre konsekvenser, som en eventuel indførelse af loven ville føre med sig. Ikke kun i relation til det civile samfund, men for samfundets udvikling som helhed ville en kriminalisering af NGO’ers arbejde indebære enorme ricisi i og med, at lokale og internationale organisationer i kraft af deres hjælpearbejde har overtaget en lang række vitale service funktioner (især på sundheds- og uddannelsesområdet), som staten ikke længere selv har resourcer til tage vare om. 

Den voksende politiske og økonomiske krise i Zimbabwe har i de senere år medført en hurtigt stigende fattigdom samtidig med, at HIV/Aids epidemien pålægger samfundet store byrder med et voksende antal syge, som systemet ikke er i stand til at hjælpe, samt et stigende antal forældreløse børn, der ofte er overladt til deres egen skæbne. I denne situation er mange NGO’er kommet samfundet til hjælp i et forsøg på at støtte den hårdt ramte befolkning og afhjælpe fattigdomsproblemerne.

Som at løbe panden mod en mur

Der skal ikke megen forstand til at erkende den vigtige rolle, som de civile organisationer spiller for samfundets udvikling og velfærd i Zimbabwe i dag. Man skrev mange papirer og holdt workshops med politikere og parlamentarikere, som efterfølgende delte mange af de bekymringer, NGO’erne fremførte. Og en overgang synes det endda at lykkes at overbevise repræsentanter fra regeringspartiet om de risici, som det eksisterende udkast til NGO-loven indebærer. Men i realiteten er politiske beslutninger desværre sjældent baseret på gode argumenter. Det blev tydelig demonstreret, da de aktive NGO’ers lobby- og oplysningsindsats i starten af oktober blev ramt af en stramning af det i forvejen yderst restriktive lovforslag. Frem for at lytte til civilsamfundets anbefalinger om en positiv revidering af loven, gjorde regeringen det modsatte. Desillusioneret og dybt skuffet måtte NGO-miljøet erkende, at det var, som om man på trods af en flere ugers intensiv og aktiv indsats blev ved med at løbe med panden mod muren.

Kampen fortsætter

Selvom det var et hårdt slag at fordøje, var stramningen af loven ikke ensbetydende med, at civilsamfundet magtesløs lod stå til. Lobby-arbejdet fortsatte samtidig med, at civile organisationer individuelt begyndte at indstille sig på den sandsynlige realitet, nemlig at regeringen med al magt ville få det eksisterende forslag vedtaget og gjort til gældende lov indenfor en overskuelig fremtid. Civilsamfundets ukuelige vitalitet og frygtesløse kritik blev tydelig demonstreret under dette års Zimbabwe Social Forum, som fandt sted i slutningen af oktober måned. Her var over 1000 aktivister forsamlet til talrige hede debatter om repressive strukturer og krænkelse af befolkningens rettigheder. NGO-lovgivningen var blot et af emnerne under den tre dage lange event, som mundede ud i en velfortjent succes takket være de mange åbne og frugtbare diskussioner, som forløb fredeligt uden politiets eller andre myndigheders indblanding.