Ny restriktiv NGO-lov fremlægges for parlamentet

En ny restriktiv NGO-lov debatteres i disse dage i parlamentet i Zimbabwe og vil med al sandsynlighed blive vedtaget om få dage. Det vil i så fald betyde en stærk begrænsning af civile organisationers rettigheder, og mange af de NGO’er, der befinder sig i regeringens søgelys, frygter for konsekvenserne.

Sidst i juli måned præsenterede den zimbabwiske regeringen et forslag til en ny NGO-lov, som i høj grad vil begrænse lokale og internationale organisationers rettigheder og vanskeliggøre deres muligheder for at operere i Zimbabwe. Samtidig vil loven øge statens kontrol over det civile samfund og give regeringen vide beføjelser til at gribe ind overfor NGO’ers arbejde. Lovens restriktive klausuler retter sig specielt mod de organisationer, der beskæftiger sig med governance- eller rettighedsrelaterede aktiviteter. Derudover kan regeringen i kraft af den nye lov kriminalisere enhver lokal NGO’s virke, hvis organisationen modtager støtte fra en udenlandsk donor, som promoverer rettighedsarbejde.

Nedtællingen er i gang

Den 18. november blev NGO-loven fremlagt for parlamentet for anden gang. Nedtællingen er i gang, og det civile samfund forbereder sig nu på en snarlig vedtagelse af loven. Selvom oppositionen ihærdigt forsøger at opponere lovforslaget, er den talmæssigt for svag til at forhindre, at et flertal af regeringspartiet gennemtrumfer en uændret version af loven.

Ifølge landets forfatning skal et nyt lovforslag gennem tre høringer i parlamentet, inden en endegyldig afstemning enten kan vedtage eller forkaste forslaget. I sidste måned blev NGO-loven for første gang fremlagt for parlamentet, som relativt glat lod forslaget passere. En positiv første vurdering sender lovforslag videre til the Legal Parliamentary Committee, som er en slags juridisk undersøgelseskomite, der har til opgave at granske et nyt lovforslag for eventuelle uregelmæssigheder og verificere lovens konstitutionelle legitimitet. Komiteens rapport, som derefter sendes til parlamentet, indeholder eventuelle anbefalinger om ændringer, i fald det pågældende forslag er i uoverensstemmelse med grundloven eller indeholder andre kritiske momenter, som komiteen finder det passende at rette inden en vedtagelse af loven.

I øjeblikket sidder oppositionspartiet på de to af komiteens tre besatte pladser, eftersom det fjerde medlem, der kom fra regeringspartiet, afgik ved døden for ikke lang tid siden og vedkommendes plads endnu ikke er blevet genbesat. Det vil sige, at oppositionen er i flertal, og det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at komiteens rapport vedrørende NGO-loven er yderst kritisk. Kort fortalt forkaster rapporten lovforslaget som værende ukonstitutionelt, hvilket eksemplificeres ved at fremhæve over 10 klausuler, der i mere eller mindre grad er i uoverensstemmesle med landets forfatning. 

Tilsvarende kommer det ikke som en overraskelse, at komiteen, som kun er et juridisk undersøgelsesorgan uden formelle beføjelser, i sin nuværende komposition betragtes som oppositionens instrument og derfor nyder liden respekt hos regeringspartiet. Således fik komiteens lange rapport om NGO-lovgivningen og dens talrige anbefalinger i sidste instans heller ikke den store betydning. Efter flere timers debat og diskussion endte rapporten med at blive forkastet. 

Parlamentsdebat sætter ny rekord

Tirsdag den 16. oktober blev NGO-loven fremsat til anden høring i parlamentet sammen med the Electoral Bill, et andet yderst kontroversielt lovforslag. Rygterne siger, at ledelsen ønsker at fremskynde vedtagelsen af disse to lovforslag, som i givet fald vil udstyre regeringen med meget vide magtbeføjelser og dermed styrke dens position i tiden op til det forestående valg i begyndelsen af næste år. Hele tirsdagen ventede optimister som pessimister spændt på nyt fra parlamentsdebatterne. Det krævede tålmodighed! Debatten omkring de to lovforslag kom til at vare i over 16 timer og satte dermed en ny rekord for længden af en parlamentsdebat. Sidste rekord blev sat i 2002, hvor parlamentet sad forsamlet til en debat i op til 13 timer. 

Resultatet blev, at NGO-loven passerede anden høring i løbet af onsdagen. Det er dog vigtigt at bemærke, at der under de lange diskussioner blev fremført en række væsentlige ændringsforslag, som eventuelt kan betyde en positiv revidering af visse sektioner i lovteksten. Det drejer sig især to centrale punkter, nemlig en mere specifik definition af ordet governance, samt et forslag om indførelse af en overgangsperiode, der skal give organisationer tid til at søge om at blive registreret og dermed undgå at operere ulovligt den dag, loven bliver gennemført. Det er en vigtig ændring i og med, at mange lokale som internationale organisationer på nuværende tidspunkt ikke opfylder de registreringskrav, som den nye lov fremsætter. Foreløbig er der blevet foreslået en overgangsperiode på seks måneder. 

En mere snæver definition af governance-begrebet i den klausul, der forbyder NGO’er at beskæftige sig med politisk relateret rettighedsarbejde, vil hindre en bred fortolkning af loven og dermed mindske risikoen for, at forbudet kan bruges mere eller mindre vilkårligt mod en bred gruppe af NGO’er. Også med henblik på en række andre klausuler implicerer ændringsforslagene en mere snæver definition af visse begreber. Mere specifikke definitioner giver større retslig sikkerhed, og desto nemmere vil det være for civilsamfundet at forholde sig til lovens retningslinjer.

Om diskussionerne og de fremsatte ændringsforslag vil bære frugt, skal tiden vise. Tirsdag den 23. november fremlægges NGO-loven for parlamentet en tredje og sidste gang. Alle regner med, at et flertal fra regeringspartiet vil sørge for en hurtig vedtagelse af loven med eller uden ændringer. Derefter behøver loven kun en underskrift fra præsidenten for at kunne anvendes i praksis, og eftersom landets ledelse har foranlediget parlamentet til fremskynde processen, vil loven med stor sandsynlighed være en realitet allerede i slutningen af ugen.