Ytringsfrihed og debatklima terroriseres
Af Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke06. november 2004
Som formand for Mellemfolkeligt Samvirke har jeg haft nogle ”stærke” oplevelser de seneste uger. Først måtte jeg værge for mig, da Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti blev mere end sur over, at jeg på min organisations hjemmeside opfordrede folk til at støtte byggeriet af en moske i Århus. Med den begrundelse at Mellemfolkeligt Samvirke får statsmidler til at lave udviklingsarbejde i u-landene mente Per Dalgaard, at jeg skulle udelukkes fra det gode selskab, der kan have en mening om minoriteters vilkår i Danmark. Uanset at Mellemfolkeligt Samvirke har mange års erfaring fra netop arbejdet med minoriteter i Danmark. Uanset at der er vandtætte skodder mellem pengene til udviklingsarbejdet og de kontingenter, medlemmerne af Mellemfolkeligt Samvirke betaler for blandt andet at understøtte foreningens politiske standpunkter.
Dansk Folkeparti stillede spørgsmål til udviklingsministeren i Folketinget og fik heldigvis det svar fra Bertel Haarder, at det var Mellemfolkeligt Samvirkes egen sag at forholde sig til byggeri af moskeer. Men sagen efterlod desværre indtrykket af et parti, der ønsker at udøve sindelagskontrol over andre, der tilfældigvis har en anden opfattelse end partiets. Hører en sådan adfærd hjemme i et demokratisk samfund, der bygger på at kvalificere sine beslutninger ved at debattere? For mig gav det associationer i retning af en helt anden samfundstype, som jeg tror de fleste danskere vender sig imod med afsky. I øjeblikket går der vedholdende rygter om, at Mellemfolkeligt Samvirke på grund af sin ”utidige” adfærd står til at få en ”dukkert” i det sandsynlige finanslovsforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg nægter at tro det, før jeg ser det.
Næste ”stærke” oplevelse kom, da TV2-nyhederne gik i luften med en historie, der kastede mistanke på organisationen ISRA (Independant Scandinavian Relief Agency) for at samarbejde med en international organisation, der figurerer på den amerikanske regerings terrorliste. Mellemfolkeligt Samvirkes navn blev pludseligt uforskyldt hvirvlet ind i storpolitik, fordi vi administrerer en bevilling, der giver danske foreninger mulighed for at opnå økonomisk støtte til at indsamle og istandsætte brugt udstyr og sende det til udviklingslandene. En bevilling, som ISRA gennem adskillige år har nydt godt af til at sende først og fremmest hospitals- og skoleudstyr i lukkede containere til fattige folk i udviklingslandene. Behørigt dokumenteret gennem afrapportering og regnskabsaflæggelse til Danida hvert eneste år.
På trods af dette valgte udviklingsminister Bertel Haarder at udsende en bombastisk pressemeddelelse 10 minutter før TV2-nyhederne gik i luften. Her bebudede han alvorlige konsekvenser for Mellemfolkeligt Samvirke, hvis det kunne verificeres, at der var sket misbrug af danske bistandsmidler. Noget Mellemfolkeligt Samvirke kunne afkræfte helt og aldeles i en efterfølgende redegørelse, der landede på ministerens bord mindre end 18 timer efter nyhedsudsendelsen. Hvorfor valgte udviklingsministeren på forhånd at stille Mellemfolkeligt Samvirke i gabestokken uden mindste gran af dokumentation? Var det fordi en organisation, stiftet i 1944 under navnet Fredsvenners Hjælpearbejde, gav Bertel Haarder umiddelbar anledning til at forbinde os med terror? Eller var det en indestængt trang til at demonstrere handlekraft i terrorbekæmpelsens hellige navn - uanset det saglige belæg? Eller for at tækkes Dansk Folkeparti? Kun en tåbe frygter ikke terroriseringen af debatklimaet i Danmark.