Per Dalgaard udøver sindelagskontrol
Af Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt Samvirke05. november 2004
Per Dalgaard (PD) retter i et debatindlæg fra 23/10 et voldsomt angreb på Mellemfolkeligt Samvirkes berettigelse til at deltage i debatten om minoriteternes vilkår i Danmark. Ifølge PD har vi principielt denne ret på linje med andre organisationer under ansvar for Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed. Bare ikke lige når det handler om at agitere for at bygge moskeer i Danmark. Her overskrider vi ifølge PD vores beføjelser.
Begrundelsen herfor blæser i vinden. PD er nemlig udmærket klar over, at Mellemfolkeligt Samvirke er en forening, der ytrer sine holdninger helt uafhængigt af, at vi får statsmidler til at lave udviklingsarbejde i fattige lande og minoritetsarbejde i Danmark. Penge, der på ingen måde er blandet ind i eller finansierer vores foreningspolitiske synspunkter. Hvilket PD allerede har fået bekræftet i Folketinget af udviklingsminister Bertel Haarder. Derfor kan PD’s reservation over for Mellemfolkeligt Samvirke vanskeligt udlægges anderledes, end at det er fordi, vi fremfører synspunkter, som PD er uenig i. Altså sindelagskontrol.
PD bruger i sit indlæg mange kræfter på at vise, hvordan det at bygge moskeer i Danmark er ensbetydende med, at alverdens ekstremistiske kræfter vil sønderrive det danske samfund. Sandsynligheden for denne sammenhæng overlader jeg trygt til avisens læsere at vurdere, men det kan næppe overraske, at jeg ikke kan erklære mig enig.
Derimod vil jeg gerne appellere til PD’s sunde fornuft og ansvarlighed som folkevalgt politiker. Det er gennem en levende debat, at demokratiet udvikler sig og forholder sig til væsentlige samfundsmæssige problemstillinger – for eksempel indvandrerspørgsmålet. I Mellemfolkeligt Samvirke anerkender vi, at såvel Dansk Folkeparti som for eksempel Den Danske Forening har spillet en betydelig rolle for at sætte dette spørgsmål på den offentlige dagsorden. At vi som regel er fundamentalt uenige i de fremsatte synspunkter spiller i den forbindelse en underordnet rolle.
Prøv dog at anerkende, at Mellemfolkeligt Samvirke naturligt har ret til at spille en tilsvarende rolle. Vi har årelang erfaring med minoritetsarbejdet i Danmark og kender derigennem indvandrerne fra en anden side. Blandt andet derfor mener vi, at vi har noget at bidrage med i spørgsmålet om betydningen af, at der bygges moskeer i Danmark. Og generelt i forhold til hvilke faktorer, der spiller en rolle for en vellykket integration.
Efter vores opfattelse er en af de vigtige forudsætninger herfor, at vi accepterer, at indvandrerne og alle andre har mulighed for at dyrke deres religion på vilkår, som har en naturlig sammenhæng med deres kulturelle baggrund. For de fleste danskere gives den mulighed blandt andet i kirken. I muslimernes tilfælde i moskeen. For jøderne i synagogen.
Har det mon påført Danmark store ulykker, at jøderne i århundreder har haft denne mulighed for at samles? Eller har det understøttet, at jøderne har følt sig velkomne i Danmark og bidraget til deres vellykkede integration som en anerkendt del af den danske befolkning? Eller hvad med de tusindvis af danskere, der i forrige århundrede emigrerede til USA og opretholdt danske kirker og skoler gennem generationer: Blev de af den grund dårligere amerikanere? Var de gennem deres fastholdelse af danske værdier med til at destabilisere det amerikanske samfund? Ikke en gang Per Dalgaard vil vist hævde det.
I et åbent demokratisk samfund er det væsentligt, at magthaverne har et aktivt med- og modspil fra civilsamfundets organisationer. Til forskel fra det gamle Sovjetunionen, Irak under Sadam Hussein og nazitidens Tyskland. Lad os dog holde fast i dette og ikke bevæge os ind på et spor, hvor det civile Danmark skal trues på pengepungen til at holde bøtte. De politiske partier, Folketinget og alle andre deltagere i beslutningsprocessen kunne for alvor kritisere Mellemfolkeligt Samvirke, hvis ikke vi påtog os denne rolle i samfundsdebatten.