HIV/AIDS centralt tema på MS' årsmøde

HIV/AIDS situationen var det centrale tema på MS Mozambiques årsmøde. Smitteraten i landet er stigende og kendskabet til den frygtede sygdom er langt fra tilstrækkelig.

19. september 2005

Det var ikke noget rart billede, der blev tegnet af HIV/AIDS situationen i Mozambique under MS’ årsmøde i Pemba, da de omkring 60 mødedeltagere blev informeret om hvilke konsekvenser, HIV/AIDS har for det mozambiquiske samfund. 

Smitten har været støt stigende de seneste år, og intet tyder på at infektionsraten vil falde foreløbig. 

Gennemsnitslevealderen vil falde dramatisk, og flere politikere ser HIV/AIDS som en alvorlig trussel mod det fattige lands udvikling.

Bekymring og håb

MS’ partnerorganisation, Nivenyee var en hovedaktørerne på årsmødet. Nivenyee er en HIV/AIDS organisation i Nampula provinsen i det nordlige Mozambique. 

Nivenyee består af HIV-positive og sympatisører, der arbejder for at oplyse om den dødelige sygdom. Selvom tallene er alarmerende, er der dog også et enkelt lyspunkt. Kendskabet til sygdommen i befolkningen er voksende, hvilket giver et vist håb om, at man i fremtiden vil kunne begrænse smitten. 

Diskriminering og stigmatisering

Et af de store problemer omkring HIV/AIDS i Mozambique består i den diskriminering og stigmatisering de HIV-positive er udsat for i det mozambiquiske samfund.

Uvidenheden om HIV/AIDS fører ofte til skabelsen af forskellige myter, der intet hold har i virkeligheden. På grund af frygt bliver de smittede ofte isoleret fra lokalsamfund og familie, lige som det hyppigt forekommer at smittede bliver fyret fra deres jobs. På den led rammer sygdommen på flere forskellige niveauer. 

En stor del af Nivenyees arbejde består således i at forsøge at lave en holdningsændring i befolkningen, dels for at informere om smitteveje og reel risiko, dels for at modvirke den forskelsbehandling HIV-positive udsættes for.

Ifølge en undersøgelse Nivenyee fremlagde på MS Mozambiques årsmøde, havde omkring 50 % af de adspurgte ingen fordomme eller negative følelser over for HIV-smittede, hvilket afgjort er positivt. Mindre positivt er det til gengæld, at resterende halvdel af deltagerne i undersøgelsen gav udtryk for fordomme i forhold til HIV-positive. 

Teater og radio

I et land hvor over halvdelen er analfabeter, er det vanskeligt at forlade sig på trykte oplysningsmaterialer. De færreste folk på landet har adgang til TV eller aviser, endsige bøger. Derfor er de bedste metoder til at få folk i tale – navnlig i de fattige landområder – er igennem radio og teater. Batteridrevne transistorradioer er ofte er de primære nyhedskilder i landdistrikter uden strøm. 

Teater- og dansetrupper har igennem mange år været en af de mest benyttede og effektive måder at lave HIV/AIDS oplysningsarbejde på i Afrika. Ved at dramatisere problemerne omkring HIV kan folk få information om sygdommen på en både underholdende og tankevækkende måde. 

Ofte er forestillingerne efterfulgt af debat mellem tilskuerne om HIV/AIDS problematikken.

En lille teatertrup behøver ikke andre midler end en smule kostumer og et bagtæppe, der kan hænges op mellem et par træer. 

Det fik deltagerne på MS Mozambiques årsmøde lejlighed til at konstatere ved selvsyn, da en lokal teatertrup, som normalt samarbejder med Røde Kors i Cabo Delgado provinsen, gav en forestilling om risikoen for at få HIV/AIDS. 

Selvom stykket var både underholdende og humoristisk er der dog blodig alvor bag de omrejsende teatergruppers arbejde, hvilket den stigende HIV-rate i Mozambique vidner om. 

Kvinder mest udsatte

Den mest udsatte gruppe i Mozambique i relation til HIV/AIDS er kvinderne. Ligesom andre steder i landene syd for Sahara, er mere end halvdelen af de HIV/AIDS ramte i Mozambique kvinder.

I forvejen er kvinderne meget dårligt stillet i det mozambiquiske samfund, ikke mindst i forhold til uddannelse, og de har kun ringe adgang til information om sundhed. Selv i de tilfælde hvor der sendes radioprogrammer på lokalsprogene om HIV/AIDS, er det ikke sikkert, at de når ud til kvinderne. 

Et væsentligt problem består i, at det generelt er mændene, der ejer radioerne. Ofte har kvinderne ikke adgang til at lytte til udsendelser, og således heller ikke adgang til vital information om eksempelvis HIV. 

At lave forebyggende arbejde inden for HIV/AIDS området er således ikke altid lige enkelt, men tværtimod omfattet af en lang række problematikker vedrørende kulturelle spørgsmål, traditioner, kønsroller, etc.

Hver tiende smittet

Et af de mere tankevækkende og provokerende indslag under årsmødet fandt sted, da én ud af hver ti deltagere i konferencesalen blev bedt om at rejse sig op. De ti procent af deltagerne stod og kiggede sig lettere desorienterede omkring.

”I Mozambique er hver tiende person smittet med HIV. Rent procentvis svarer det til, at alle jer, der står op nu, skulle være HIV-positive. Det illustrerer omfanget af problemet, og det viser at alle kan være HIV-positive uden, at man har noegn chance for at vide det”, forklarede Tuija Paukonen, der arbejder sammen med Nivenyee.

Faldende gennemsnitslevelader 

UNAIDS anslår at op mod 1.7 millioner mozambiquere er smittede med HIV/AIDS. Et af de største problemer i Mozambique er, at der kun tilbydes behandling med de livsforlængende anti-retrovirale præparater til et fåtal af de AIDS-syge. Navnlig i de nordlige provinser er situationen kritisk. 

Konsekvensen af den manglende behandling er, udover at de syge dør hurtigere, at folk ikke lader sig teste, da de alligevel ikke har udsigt til behandling. På den led er mange HIV-smittede uvidende om deres egen status, og de kan derved smitte endnu flere.

AIDS epidemien har nået et sådan omfang i Mozambique, at UNAIDS anslår, at den gennemsnitlige levealder i landet vil falde fra 50.3 år til 36 år i 2010, hvis der ikke gøres en voldsom indsats for at bekæmpe sygdommen.