MS uddanner nye frivillige ledere, der vil og kan gøre en forskel
Fremtidens frivillige ledere udklækkes i påsken og bededagsferien på MS' Internationale Ledertræningsseminar. Unge fra hele verden står i kø for at deltage i det populære seminar, der sidste år havde over 500 ansøgere. MS rekrutterer nu danske deltagere til seminaret.
|
|
Foto: Christel Winther-Nielsen
|
16. februar 2010
120 danske og internationale unge vil få en mildt sagt anderledes uddannelse, opnå personlig indsigt og få venner fra hele verden. Målet er at deltagerne skal lære at lede frivillige i at drive social forandring. Udover god energi, kreativitet og et fælles håb om at gøre en forskel er de vigtigste ingredienser i kurset inspiration og værktøjer til selv at gå ud og lede projekter og kampagner, der sætter fokus på verdens uretfærdighed.
|
|
”Det har været en virkelig intens og lærerig oplevelse. Vi fik enormt mange inputs og inspiration fra trænerne og fra hinanden, og vi fik prøvet alt af i praksis,” fortæller Nadja von Platen og Signe Weis, der var to af de heldige, der fik plads sidste år. Foto: Kasper Jensen / Das Buro.
|
Værktøjer og personlig udvikling
Kursisterne får værktøjer til god ledelse af frivillige grupper, og hvordan man engagerer, mobiliserer og skaber ejerskab til et projekt. Kommunikation, gruppedynamik, konflikthåndtering og kulturforståelse står også på skemaet. De får værktøjer frem for tørre forelæsninger: ”Alle kursister får konkret erfaring med, hvordan man leder en gruppe frivillige, der vil skabe social forandring. Der sker en intens personlig udvikling, hvor folk virkelig rykker sig meget. De bliver mere modige, lærer sig selv at kende som ledere og får klarhed over egne ressourcer”, fortæller Thomas Owen Kiernan fra MS' uddannelsesafdeling. Han er kursusleder for det team af 30 frivillige trænere, der knokler hele foråret for at skrue kurset sammen.
|
|
Foto: Kasper Jensen / Das Buro.
|
En oplevelse for livet
For Signe Weis og Nadja von Platen er der er ingen tvivl om, at MS’ kursus i påsken har gjort en stor personlig forskel. "Learning by doing"-metoden, hvor værktøjer bliver omsat og afprøvet direkte i praksis, er noget, der tiltaler dem begge. For Nadja von Platen var den personlige udvikling og venskaberne på tværs af kulturer dog mindst ligeså afgørende for kursets succes.
”Det bedste har været, at så mange mennesker med så forskellig baggrund er samlet for at arbejde for en fælles sag. Alle var utroligt motiverede, fordi de vil det. Det har været en oplevelse for livet for mig, som jeg vil bruge aktivt fremover,” fortæller hun.
|
|
Foto: Kasper Jensen / Das Buro.
|
|
|
Foto: Christel Winther-Nielsen
|
|
|
Foto: Kasper Jensen / Das Buro.
|
|
|
Foto: Kasper Jensen / Das Buro.
|



