Zimbabwes splittede samlingsregering fylder et år

Den 11. februar fyldte Zimbabwes samlingsregering mellem det tidligere oppositionsparti MDC og Robert Mugabes Zanu-PF et år. Men selv om samlingsregeringen har betydet øget stabilitet, skal man kigge langt efter lagkage og champagne på dagen. Bl.a. MS-Zimbabwes Philemon Jazi kommenterer situationen.

Kommentar i Zimbabwe Independent til samlingsregeringen GNUs første år.

Det var en dag – og en uge – som ikke adskilte sig markant fra ugerne før den. Livet giv sin vante gang i Harare, sommer-solen skinnede på de travle gader i centrum, og hvis man ikke lige vidste det, så kunne det godt have været en af de fødselsdage, der passerer i ubemærkethed.

Aviserne, der hang dovent over armene på sælgere i hvert eller hvert andet gadekryds eller lå i støvet på gadehjørnerne, afslørede ikke umiddelbart, at der var tale om en særlig dag. Fødselsdagen var ikke nævnt på som meget som på én enkelt forside.

Mistillid og uærlighed en trussel
Men for de, der erhvervede sig et eksemplar af en af ugens aviser, kunne man dog finde fødselaren nævnt. F.eks. på side 6 i The Financial Gazette, hvor overskriften lød ”Ingen champagne ved samlingsregeringens første fødselsdag”. Her kunne man læse, at den zimbabwiske økonomi er gået i stå efter en ellers mærkbar forbedring i de første måneder efter, at samlingsregeringen var født. På den følgende side tog en artikel pulsen på de politiske landvindinger i samlingsregeringens første leveår. Overskriften lød: ”Fødselsdag er en ikke-begivenhed”, og her stod bl.a.: ”Mistillid og uærlighed mellem de politiske fjender truer den fortsatte overlevelse af koalitionsregeringen og den regionale stabilitet”. Artiklen remsede derefter de to partiers modsætninger og kampe op – og listen var lang og ikke videre opmuntrende.

Gamle uenigheder består – nye kommer til
Partierne i samlingsregeringen har nemlig stort set ikke kunnet enes om noget som helst. Og de helt store uenigheder, som har været en kæp i hjulet fra før, samlingsregeringen overhovedet var trådt i kraft, er stadig de samme ting, der diskuteres. Ja, foruden de uenigheder, der er føjet til listen siden da. Uenighedernes kerne handler om statsadvokaten Johannes Tomana, nationalbankdirektøren Gideon Gono og MDC-politikeren Roy Bennet.

Johannes Tomana og Gideon Gono blev udpeget af Robert Mugabe i det politiske dødvande mellem underskrivelsen af aftalen om samlingsregeringen i september 2008 og den faktiske implementering af aftalen i februar 2009. MDC mener, at de skal afskediges, og at de to partier skal nå til enighed om passende kandidater. Både Johannes Tomana og Gideon Gono er erklærede Zanu-PF’ere og er voldsomt farvede af deres loyalitet over for Robert Mugabe.

Roy Bennet er en hvid farmer, som MDC vil have indsat som vice-landbrugsminister, men som Robert Mugabe nægter at tage i ed som minister. I stedet er statsadvokaten, Johannes Tomana, i gang med at opbygge en sag mod Roy Bennet for våbenkøb og for at planlægge terrorisme. En sag der bygger på et særdeles spinkelt grundlag, og som efter al sandsynlighed er politisk motiveret.

Fremskridt på trods af uenigheder
Men til trods for uenighederne er der sket fremskridt i Zimbabwe – og det gælder især for økonomien. Efter Zimbabwe afskaffede sin lokale valuta, zimdollars, til fordel for primært US dollars og sydafrikanske rand, har butikkerne kunnet sætte varer på hylderne, de handlende kunnet tjene en ordentlig løn, og udenlandske investorer er så småt begyndt at fatte interesse for Zimbabwe igen.

Det har også betydet, at civilsamfundet har haft bedre arbejdsvilkår, som MS-Zimbabwes landedirektør i Philemon Jazi fortæller:

”Økonomien er blevet mærkbart forbedret, og det har gjort det væsentligt lettere for civilsamfundet at udføre sit arbejde. Især for mindre lokale NGO’er har det været en kæmpe fordel, at man kan have penge liggende, uden at de bliver devalueret. Og for både de små organisationer og større som MS har det også betydet, at man bruger langt mindre tid på administrativt arbejde,” siger Philemon Jazi, men understreger også, at man skal passe på med at tegne et for rosenrødt billede.

”Problemet er, at forandringerne ikke er sket på landsplan. Det er især byområderne, der har kunnet mærke de positive forandringer – ude på landet har man ikke set de store forandringer. Og man skal huske på, at de fleste i Zimbabwe ikke har adgang til kontanter, men derimod bytter sig frem. Og så hjælper det ikke at have 20 høns, hvis man gerne vil sende sine børn i skole, og skolen kun vil tage imod betaling i kontanter,” siger han.

Overfladiske forandringer
Desuden understreger han, at økonomien kun en side af sagen, og at situationen politisk ikke er god: ”Forandringerne stikker ikke særlig dybt – og de er ikke forankret hverken politisk eller økonomisk. Og selv om situationen lige nu virker stabil, så kan det billede være fuldstændig ændret i morgen. Det gælder især politisk,” siger Philemon Jazi.

Menneskerettighedsorganisationer under pres
På trods af at der har været en åbning i det politiske rum, så er der nemlig stadig begrænsninger for organisationer, der f.eks. arbejder med menneskerettigheder – hvilket gælder mange af MS-Zimbabwes samarbejdsorganisationer:

”For partnere, der arbejder i den sociale sektor, er der sket ganske store forandringer politisk – og de kan stort set udføre deres arbejde uden restriktioner. Men for organisationer, der arbejder med menneskerettigheder eller med det element, vi kalder "fredsopbygning", og som bl.a. har til formål at tage livtag med de voldshandlinger, der er begået under valg og lignende, er arbejdet stadig problematisk. En af vores partnere inden for netop disse områder har modtaget adskillige truende opkald i løbet af de sidste par måneder,” fortæller Philemon Jazi.

NGO’er = fjender af staten
I december 2009 blev et dokument fra et Zanu-PF-møde lækket til pressen. Dokumentet var en analyse af forskellige problemfelter og mulige indsatsområder for Zanu-PF. Her kunne man bl.a. læse, at 99 pct. af NGO’erne i Zimbabwe af Zanu-PF anses for fjender af staten. Og at især NGO’er under paraply-organisationen NANGO – National Association of NGO’s – bliver betragtet som landskadelige. MS-Zimbabwe har et meget tæt samarbejde med NANGO.

Det kommende år
Som en enkelt kommentator skrev i den forgangne uge, så er det mest positive ved samlingsregeringens første fødselsdag, at der overhovedet er en fødselsdag. Mange havde spået, at samlingsregeringen ikke ville have overlevet det første år. Men når den kom igennem det første år, vil det næste så blive lettere? De fleste kommentatorer lader til at være enige i, at svaret på det spørgsmål er nej – det bliver sværere. Den økonomiske fremgang, som på mange måder har været det, der har holdt liv i samlingsregeringen det første år, er stort set stagneret, og de seneste tiltag fra Zanu-PF er ikke med til at skabe grobund for den fornødne økonomiske vækst. Alternativet til endnu 12 måneder med en samlingsregering er et valg i Zimbabwe og en ’ægte’ folkevalgt regering. Men mange mener, at det er for tidligt at tale om valg i Zimbabwe i 2010. Og det er Philemon Jazi enig i:

”Hvis et valg skulle blive aktuelt i 2010, er jeg bange for, at der er en stor risiko for, at vi vil se en gentagelse af den voldelige valgkamp i 2008. Den nye forfatning, som der i øjeblikket arbejdes på, kan ikke være klar til et valg i 2010. Og  det vil betyde, at Zanu-PF kan tilrettelægge valghandlingen og valgkampen præcis, som partiet plejer.”

Forudsætninger for valg
Philemon Jazi fortæller, at uddannelsen af folk i demokrati og rettigheder under en ny forfatning både på landet og i byerne går meget langsomt. Og her spiller civilsamfundet en vigtig rolle.

”Folk skal kende til borgerrettigheder, til valg under demokratiske forudsætninger, og så skal det sikres, at observatører har adgang til at monitorere valghandlingen. Derudover er civilsamfundets arbejde med fredsopbygning vigtigt for at undgå nye voldshandlinger. Og der må vi desværre konstatere, at regeringen arbejder meget langsomt, og at dele af samlingsregeringen i nogle tilfælde simpelthen modarbejder processen. Derfor er vores arbejde ekstremt vigtigt – og en forudsætning for et retfærdigt valg. Derfor anser jeg det for bedst, hvis samlingsregeringen kan leve i hvert fald et år til – og måske opnå flere reformer, end det har været tilfældet hidtil. Det vil samtidig give civilsamfundet den fornødne tid til at forberede befolkningen på det valg, som er absolut nødvendigt for at have en regering, der afspejler folkets vilje i Zimbabwe,” slutter Philemon Jazi.

Læs også: Baggrund for Zimbabwes samlingsregerings første år