Mary Banda – en kvinde i Zambia der kæmper for sin ret
Mary Banda er en ganske almindelig zambisk kvinde. Og så alligevel ikke helt. For ulig mange andre kvinder, besidder Mary viljestyrke og en kampvilje, som de fleste andre ikke har. Hun har nemlig på eget initiativ sørget for at få den jord tilbage, som hun mistede i 2007.
|
26. marts 2010
Mary Banda er i dag 30 år. Hun voksede op hos sin mor og sin stedfar, som moderen giftede sig med da Mary var tre år gammel. Selv blev Mary gift som 20-årig med sin skolekæreste og fik sin datter Lilian et år efter. Nogle år efter sit bryllup bad hun sin stedfar om et stykke af hans jord, hvilket han villigt gav hende, så hun og hendes mand kunne forsørge sig selv. Men i 2007 døde hendes stedfar, og Marys problemer begyndte. Stedfaderens familie ville nemlig ikke anerkende Marys ret til den jord, hendes far havde foræret hende.
"Du er ikke hans datter. Forsvind med dig, vi vil ikke have noget med dig at gøre. Find din rigtige far i stedet", sagde faderens familie til hende. De smed hende rent bogstaveligt ud fra marken, da hun forsøgte at dyrke den.
|
Kvinder mister jord i Zambia
Arvestridigheder er den mest hyppige grund til, at kvinder i Zambia mister adgang til jord. Traditionen siger, at et stykke jord altid tilhører mandens familie og ikke hans efterkommere, hvis han dør før sin kone og børn. Derfor flytter en efterladt enke og hendes børn typisk hjem til sin egen familie og efterlader det hus og den jord, hun har haft sammen med sin mand. Marys mor fik således ikke noget af jorden – og kun hendes stedfars biologiske børn fik tildelt en lille smule jord af faderens familie.
Men Mary ville ikke opgive sin jord, og da hendes mand forlod hende året efter, indså hun, at hun var nødt til at kæmpe for at få jorden tilbage. Hendes mor havde ingen jord, og uden sin mand var Mary nu nødt til at forsørge både sin mor, sin datter og sine fem yngre søskende, der stadig er i skolealderen. Det var ikke nok at bage brød og brygge øl for at overleve.
Det var ikke nogen nem kamp. Mary fandt vidner, der kunne bekræfte, at faderen havde foræret hende jorden. Hun snakkede med landsbyoverhovedet og politiets offerrådgivning. Og til sidst med MS' partnerorganisation Petauke District Land Alliance, PDLA. PDLA mæglede mellem hende og stedfaderens familie og sørgede for, at hun fik et brev fra høvdingen, der gav hende ret til jorden.
"I år kan vi dyrke jorden og få nok afgrøder til at spise og penge fra salg", siger Mary.
Fakta
I Zambia er fattige menneskers ret til jord og sikkerheden for at kunne dyrke den en af de største strukturelle årsager til fattigdom. De fleste bor på traditionel jord, ligesom Mary. Den traditionelle jord administreres af høvdinge, og det er ikke almindeligt, at man har et papir, der beviser, at man har ret til jorden. Selv med et sådan papir er man stadig ikke ejer af jorden, man har blot adgang til at dyrke den. Uden et regulært skøde på sin jord kan man f.eks. ikke optage et lån på jorden i banken. Og da det er høvdingen, der bestemmer over jorden, har man heller ikke garanti for, at man kan beholde sin jordlod i årevis. Det forhindrer, at folk investerer langsigtet i deres jord ved f.eks. at bygge bedre huse og ved at dyrke afgrøder, hvor det tager tid, før afgrøderne giver afkast.
