Valget i Sudan er et bump på vejen til selvstændig

Om små to uger skal befolkningen i Sudan til demokratisk valg for første gang i 24 år, men i Sydsudan ses valget kun som en mindre begivenhed, inden den store afstemning om regionens selvstændighed, skriver MS' Janne Bruvoll i en analyse af baggrunden for valget.

Præsident Omar al-Bashir under et besøg i Yei i Sydsudan. Foto: Janne Bruvoll.

"For folk i Sydsudan er folkeafstemningen vigtigere end valget." Sådan lød det fra Sydsudans præsident og Sudans første vicepræsident Salva Kiir Mayardit ved et internationalt møde i Kenya i begyndelsen af marts. Hvor malplaceret man end kan mene, at den udtalelse er en måned før Sudans første flerpartivalg i 24 år, så er det i realiteten det, de fleste beboere i det delvist selvstændige Sydsudan tænker.

Sydsudan fik sin egen regering, medbestemmelse i Sudans fælles regering og status som delvist selvstændig region, da Sudans regering og Sydsudans oprørsbevægelse Sudan People's Liberation Movement (SPLM) underskrev en fredsaftale i 2005 efter 21 års blodig borgerkrig. Valget, som skal finde sted 11.-13. april, er et led i fredsaftalen, men det er et løfte om en folkeafstemning om Sydsudans fremtid også, og i januar 2011 skal befolkningen i Sydsudan derfor igen til stemmeurnerne. Folkeafstemningen skal afgøre, om Sydsudan fortsat skal være en del af Sudan, eller om regionen skal løsrive sig.

Regner med et ja til selvstændighed
For de fleste sydsudanesere er det nemt at se, at folkeafstemningen er afgørende for dem, mens valget til parlamenter og præsident- og guvernørposter er langt mere abstrakt og derfor svært at forholde sig til. Af den grund er valget mest af alt noget, der skal overstås, så de kan komme videre til folkeafstemningen. Spørgsmålet om ja eller nej til selvstændighed fylder da også meget i valgkampen, og kandidaternes holdning til selvstændighed er afgørende for, hvor folk vil sætte deres kryds på valgdagen.

Også Sudans præsident Omar al-Bashir forholdt sig til folkeafstemningen, da han i marts var på valgturné i Sydsudan. I sin tale i byen Yei, som ved afslutningen af borgerkrigen var hovedkvarteret for SPLM's oprør, sagde al-Bashir, at befolkningerne i nord og syd stadig vil være søstre og brødre, hvis Sydsudan vælger at løsrive sig, og både SPLM og al-Bashir har sagt, at de ikke vil i krig igen. Om de mener det, eller der blot er tale om luftige valgløfter, vil vise sig, når sydsudaneserne har sat deres krydser til januar. Resultatet vil med stor sandsynlighed blive et ja til selvstændighed.

I stedet for at stille op til posten som præsident for hele Sudan har Sydsudans præsident Salva Kiir Mayardit valgt at gå efter at beholde præsidentposten i Sydsudan. Den beslutning er et klart tegn på, at Salva Kiir Mayardit og SPLM's ledelse regner med, at Sydsudan om et år vil være et selvstændigt land, og Salva Kiir Mayardit vil derfor sikre sig magten i det nye Sydsudan. Men selv om de tidligere oprørere i Sydsudan regner med et ja til januar, skal de passe på med at føle sig for sikre.

SPLM har haft regeringsmagten i Sydsudan i fem år, men det er svært for den menige sydsudaneser at se, hvordan det har forbedret hans liv – ud over at krigen er slut. Sydsudans ledere har haft fokus rettet mod at opbygge centrale regeringsstrukturer frem for at støtte de lokale regeringer tæt på befolkningen, og mens næsten halvdelen af statsbudgettet er gået til militær og våben, er skole- og sundhedssystemet stadig blandt verdens dårligste og i de mest afsides områder ikke-eksisterende.

Valgplakater i Sydsudan. Foto: Camilla Ankerstjerne.

Udemokratisk nomineringsproces
SPLM er inden folkeafstemning nødt til at overbevise befolkningen om, at de kan gøre det bedre, og det burde den nuværende valgkamp give gode muligheder for, men det har ikke vist sig så let for partiet. Valgkampen har hellere givet kritikerne nye argumenter for at sige, at SPLM er lige så udemokratisk som regeringen i nord.

Den største fejl, SPLM har gjort, var at ignorere de kandidatindstillinger, der kom fra lokale SPLM-kontorer i regionen. I stedet valgte ledelsen partiets kandidater bag lukkede døre, og som resultat er mange af de kandidater, der er opstillede, ikke de kandidater, folket har peget på. Den alt andet end demokratiske nomineringsproces er blevet kraftigt kritiseret af befolkningen, og det har fået en lang række af de afviste partimedlemmer til at stille op som uafhængige kandidater. Derudover oplever både oppositionspartier og journalister, at de bliver chikaneret, og uafhængige kandidater har fået ransaget deres kontorer, mens en er blevet dræbt i sit eget hjem.

Det er alt sammen med til at stille spørgsmålstegn ved, hvor frit og demokratisk et eventuelt selvstændigt Sydsudan vil være, og hvis sydsudaneserne begynder at tvivle på, at SPLM reelt vil kunne skabe et bedre og mere demokratisk land end det, de allerede lever i, vil befolkningen helt naturligt blive mere lydhøre over for nej-sigernes argumenter. Valget om to uger er SPLM's store chance for at bevise, at de og et selvstændigt Sydsudan vil være det bedste valg for befolkningen i det sydlige Sudan.