Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Efterskoler tager teten i landsindsamlingen

Faxehus Efterskole og Flakkebjerg Efterskole er to efterskoler, som i flere år har støttet MS' landsindsamling, der i år går til kvinders adgang til jord i bl.a. Zambia.

Elever på FaxeHus Efterskole opfører sketch om de afrikanske kvinders hårde slid med jorden under en opvarmningsdag til landsindsamlingen, hvor Marie Guldager Nielsen ftra MS arrangerede en "kreativ dag" for eleverne.
Elever på FaxeHus Efterskole opfører sketch om de afrikanske kvinders hårde slid med jorden under en opvarmningsdag til landsindsamlingen, hvor Marie Guldager Nielsen ftra MS arrangerede en "kreativ dag" for eleverne.
Af Peter Bischoff

21. april 2010

Mange efterskoler har tradition for at arbejde sammen med MS, og det gælder også de landsindsamlinger, som MS har gennemført de seneste år. Således har både Flakkebjerg Efterskole og Faxehus Efterskole deltaget i flere år.

Faxehus Efterskole samler mellem 70 og 90 elever ind for andet år i træk, og som optakt til årets indsamling den 9. maj besøgte Marie Guldager Nielsen fra MS' uddannelses- og træningsenhed efterskolen for at arrangere en "kreativ dag" for eleverne.

Formiddagen blev brugt på, at eleverne diskuterede det konkrete indhold og formål med MS' indsamling, så de kunne udvikle deres egen motivation og argumenter for at deltage. Indsamlingen går i år til at sikre fattige kvinders adgang til jord og dermed mad – med bl.a. Zambia som konkret eksempel.

"Du ville aldrig kunne forstå det
uden at føle det selv.
At stå på jorden
som fattig pige på bare tæer
og høste hele dagen
for at skaffe mad nok til dine egne.

Du ville aldrig kunne redde dem alene,
men fælles kan vi flytte bjergene
så der bliver
mere jord til familierne
så vi alle bliver mætte
inden vi sover.

Så giv dit bidrag
og du er med til at flytte bjerge."

Og om eftermiddagen kastede eleverne sig så ud i at visualisere og udtrykke disse argumenter, så de var godt rustet til selve indsamlingsdagen. Resultatet blev en masse digte, sange, raptekster, tegninger, plakater og små sketches over indsamlingens tema.

"Jeg ville gå sulten i seng
Stå op igen, men den er væk.
Hvad er væk?
Marken er væk.
Så grib jeres bøsser
og skaf nogle skajsa
så der kan komme jord
til den afrikanske mor – yeah!"

Sådan lyder en af teksterne i Nik & Jay-stil. Se uddrag af en anden sang i boksen her på siden.

Flakkebjerg Efterskole deltog elever i landsindsamlingen i 2008, og også i år er de aktive. I dette skoleår har efterskolen haft fokus på globalisering med et såkaldt "verdensborgerprojekt", hvor bl.a. Helle Løvstø Severinsen fra MS har været ude og fortælle om betydningen af kvinders adgang til jord. MS' landsindsamling "Giv jord til mor" er blevet valgt som årets støtteprojekt – og efterskolens elever har allerede samlet næsten 15.000 kr. ind til formålet.

Du kan være med til at gøre en forskel ved at give tre timer af din tid og melde dig som indsamler.

Du kan også give et bidrag på 100 kr. ved at sende en sms med teksten MOR til 1919 inden 18. maj – så deltager du samtidig i konkurrencen om en unik rejse for to til Zambia.

Også i 2008 deltog elever fra Flakkebjerg Efterskole i MS' landsindsamling, foto: Jan Møldrup.
Også i 2008 deltog elever fra Flakkebjerg Efterskole i MS' landsindsamling, foto: Jan Møldrup.