Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Kvinder for Indflydelse med i ”4-Stjerners Middag”

Vibeke Hartkorn, som er en af de nye ambassadører i Kvinder for Indflydelse, deltog i kanal 5’s programserien ”4-Stjerners Middag”, og vandt i sin gruppe. Dermed var Vibeke sikret en finaleplads og dystede mod de andre finalister i NIMB.

Fra venstre bokseren Mads Larsen, kommunikationsrådgiver Vibeke Hartkorn, tv-vært Dan Rachlin og kuglestøderen Joachim B. Olsen. Foto: Bo Leihof.
Fra venstre bokseren Mads Larsen, kommunikationsrådgiver Vibeke Hartkorn, tv-vært Dan Rachlin og kuglestøderen Joachim B. Olsen. Foto: Bo Leihof.
23. april 2010

"4-Stjerners Middag" er et anderledes og underholdende madprogram, hvor 12 grupper med fire kendisser hver på skift inviterede hinanden på middag og underholdning hjemme i privaten. De medvirkende kendte ikke nødvendigvis hinanden i forvejen, og i programmet fik de mulighed for at afsløre ukendte talenter i køkkenet.

Se tv-traileren

Da det blev Vibeke Hartkorns tur til at invitere sine gæster indenfor, gav Vibeke sine mandlige gæster et "Kvinder for Indflydelse"-forklæde, som hurtigt blev kvitterede med et: Kvinder for Indflydelse - sådan ! Det skal de nemlig have, kvinderne: Mere indflydelse!

Vibeke Hartkorn fik flest point, og vandt i sin gruppe mod kuglestøderen Joachim B. Olsen, tv-værten Dan Rachlin og bokseren Mads Larsen.

Bliv inspireret afVibeke Hartkorns vindermenu

Med en sikker finaleplads skulle Vibeke Hartkorn dyste mod de andre 11 finalister, som havde vundet deres gruppe, og det skete på NIMB i Tivoli den 15. april.
Efter en hæsblæsende konkurrence om den bedste forret stod Villy Søvndal, Vibeke Hartkorn og Søren Pind tilbage i den afgørende finalerunde. Den sidste udfordring deltagerne stod over for var at lave en dessert, som bl.a. blev bedømt af Thomas Rode Andersen, køkkenchef på Kong Hans, og der var kamp til stregen. Titlen som Danmarks bedste kendiskok blev vundet af udviklingsminister Søren Pind.

Læs mere på "4 Stjerners Middag" hjemmeside