Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Kommende events!

Find løbende opdateringer om aktiviteter og events på Facebook!

 

Kom til debataften om etiske investeringer og virksomheders sociale ansvar.

Onsdag den 26. maj afholder vi debataften på Mellemfolkeligt Samvirke, i forbindelse med kampagnen STOP JORDTYVEN!.

 Danske investorer har tilsammen investeret millioner af kroner i Anglo Platinum, og bryder således ikke kun deres egne etiske kodeks for ansvarlige investeringer, men er også med til at undertrykke en stor gruppe menneskers rettigheder, der fastholder dem i fattigdom

Kampagnen STOP JORDTYVEN! sætter fokus på debatten om u/etiske investeringer som en del af virksomheders sociale ansvar.

 Debataftenen finder sted i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler på Fælledvej 12, København N onsdag den 26. maj kl. 19.00-21.00.

Overordnede emner for debataftenen

  • Virksomheders rolle som socialt ansvarlige – Hvad indebærer det for en virksomhed, at kalde sig socialt ansvarlig?
  • Hvordan kan det sikres, at virksomheder ikke støtter uetiske aktører gennem investeringer?
  • Inden for de seneste år, er begreber som CSR, SRI, og etiske ”kontrakter” som Global Compact, hyppigt blevet brugt af virksomheder. Det er oplagt at diskutere, hvorvidt og hvorledes, der bliver fulgt op på sådanne frivillige tilkendegivelser af virksomheders sociale ansvarlighed.
  • Hvor stort et ansvar må virksomheden forventes selv at påtage sig, og hvor meget kan udliciteres til screening-firmaer?
  • Hvordan sikres tilstrækkelig gennemsigtighed, samtidig med en bevarende beskyttelse af forretningsmæssige interesser?

Panelet består af

          Frank Aaen fra ”Kritiske Aktionærer”

          Sasja Beslik, repræsentant fra Nordea

          Repræsentant fra Danske Bank

          Niels Westy, præsident for ”Akademiet for Fremtidsforskning”

 

Aftenens program

          Kl.19.00: Velkomst, kaffe og kage

          Kl.19.15: Præsentation af STOP JORDTYVEN! kampagnen, og aftenens formål

          Kl.19.30: Hver debattør får 5 min. oplæg

          Kl.19.50: Åben debat

          Kl.21.00: Tak for i aften

 

Vi håber at se dig til en spændende og aktuel debat!

Tidligere events

STOP JORDTYVEN! til karneval i Fælledparken!

Lørdag d 22. maj drog STOP JORDTYVEN! til karneval med 'flytbart' hus og en masse postkort addresseret til Danske Bank og Nordeas direktører. Postkortene blev igennem dagen underskrevet af bankkunder, som ønskede at sende deres stemme for etiske og ansvarlige investeringer til deres banker.   

 

JORDTYVEN tager Kongens Have!

Torsdag d 20. maj blev Kongens Have spærret af og efterfølgende sat tilsalg på Ebay!

Morgen-aktionen var en del af kampagnen, og skulle symbolisere Anglo Platinums fratagelser af jord fra sydafrikanske landsbyer.

Kampagnen STOP JORDTYVEN! var krøbet i vagtuniformer og forretningstøj - og forklædte sig som JORDTYVEN!, mens beboere og aktivister koldt blev lukket ude.

Se billeder fra aktionen her

 

Overrækkelse af vores rapport 'Financing Economic Apartheid' til Nordea og Danske Bank.

Onsdag d 19. maj tog STOP JORDTYVEN! hen til hovedkvarterne for Nordea og Danske Bank for at give dem et eksemplar af rapporten. 

 

 

WORK CAMP - for frivillige

D. 15. Maj 2010

Kl. 12:00 – 21:00

Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, København N

 

Kom og del din nysgerrighed, dine idéer, din energi og din vilje til at ændre verden.

Vær med til at skabe en stærk kampagne i Danmark, som kæmper de sorte sydafrikaneres sag.

Skab din egen event i én af flere kreative workshops i samarbejde med skønne mennesker  til musikken fra forskellige solister og bands!

 Vi planlægger følgende former for workshops i samarbejde med danske kunstnere:

- Skriv en sang om Jordtyven.

- Vær med til at tegne og male plakater, stickers og bannere; både grafisk og grafitti!

- Video workshop- lav din egen viral film, og deltag konkurrencen om en gratis STOP JORDTYVEN! T-shirt.

- Byg et transportabelt "relocation-hus", som vi kan have med os rundt til kommende events, som symbol på de tvangsflytninger der har fundet sted i Sydafrika.

- Der vil være mulighed for at trykke sin egen STOP JORDTYVEN! T-shirt hele dagen.

 Flere idéer er i udvikling, og al produktion forventes at skulle bruges enten på vores hjemmeside eller til vores kommende events.

Der vil være billige øl og gratis aftensmad, mens musikken spiller!

 Vi håber at se dig til en kreativ og energifyldt dag, med rig mulighed for at dele erfaringer og skabe nye kontakter.



Pimp din T-shirt til Grafisk Havefest!

Kom og drik en øl, spis en pølse og spil lidt stangtennis til en hyggelig havefest, og ikke mindst pimp din egen t-shirt sammen med os, ved vores stand!

D. 12. Maj 2010

Kl. 14:00 – 23:30

Enghave Plads