Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Hvad laver Jordtyven?

14. maj 2010

Anglo Platinum har gennem flere år frataget jord fra de lokale i Limpopo regionen mod deres vilje. Størstedelen af den jord minen opererer på er tidligere beboelsesområde og værdifuld landbrugsjord. Alt tidligere eksisterende bebyggelse er jævnet med jorden, og erstattet af omfattende minebebyggelse, opbevaringshaller, samt udgravningsmaskiner, slam bassiner og stenbjerge. Jorden er blevet frataget de lokale, som efterfølgende har modtaget minimal kompensation, hvis nogen overhovedet.  

Meget af den jord der er blevet taget af minen indeholder vigtige kilder til vandforsyning, som landsbyerne nu er afskåret fra. Derfor er adgangen til rent drikkevand begrænset. Begrænsningen er skabt både af fratagelsen af jord, så vel som af minens forurening af undergrunden og derved også deres vandforsyning. 

Anglo Platinums MPL-mine kræver et stort areal for udvindingen af platin, både til udgravning og til opbevaring af stenaffald. Det bearbejdede stenmateriale består af knust sten, vand og udvindingskemikalier og samles i et kæmpe slam bassin.

MPL-minen er en open-cast mine, som i modsætning til de mere kendte undergrundsminer, arbejder oppe fra jordoverfladen. Open-cast angiver, at området hvorfra der udvindes platin er et stort åbent hul, hvor stenmateriale der indeholder platin tages op af jorden og platinen udvindes. Det tiloversblevne stenaffald placeres nær mineområdet i flere tusind m3 store dynger.

Anglo Platinum har netop godkendt planerne for udvidelser, som betyder at MPL-mineområdet øges med næsten 500%.

Størrelsen af open-cast udgravningen er på nuværende tidspunkt 100 m dybt, 1500 m lang og 350 m bred. Udvidelserne der snart sættes i gang forøger udgravningen med 500 m i dybden, 7000 m i længden og 1200 m i bredden – og ender med et totalt omfang på 21 km.


Fratagelsen af landbrugsjord har øjeblikkelige konsekvenser for de lokale, hvis liv er dybt afhængigt af de afgrøder de kan dyrke selv og af de dyr, der har brug for græsarealer. Den situation de står i nu leder derfor størstedelen af landsbybeboerne ud i fødevaremangel og mærkbar fattigdom. Mange lokale også har været tvunget til at sælge deres dyr, da deres græsningsarealer ikke længere findes.