Danmarks retningslinier for samfundsansvar
Den danske regering opfordrer virksomheder til at tilslutte sig de internationale initiativer som UN Global Compact og the Principles for Responsible Investments.
Danmark vil gerne være et førende land indenfor social ansvarlighed og deltager aktivt i Europa Kommissionens initiativer for at fremme den danske forståelse af samfundsansvar. Danmark/den danske regering mener at social ansvarlighed skal være; ”forretningsdrevet og baseret på internationale principper, samt at CSR skal være baseret på frivillighed”.
Selvom det er blevet et lovkrav i Danmark for større virksomheder at skrive en rapport om virksomhedens politik om social ansvarlighed, skal virksomheder dog kun skrive om de har en politik eller strategi på området eller ej. At have en politik om social ansvarlighed er stadig frivilligt.
På dansk bruges begrebet samfundsansvar. Læs mere på www.samfundsansvar.dk og www.eogs.dk
Hvem følger op på danske virksomheders etiske politikker?
Vi gør! De internationale initiativer som virksomheder kan underskrive, er alle gode initiativer og har gode hensigter. Men de er samtidig også frivillige, og der er ikke nogen reel opfølgning eller sanktioner, hvis virksomhederne ikke følger deres politikker om social ansvarlighed og etiske investeringer.
Så længe der ikke findes nogen effektiv regulering i praksis, er det vigtigt, at vi fortæller virksomhederne, at de har et ansvar at leve op til. STOP JORDTYVEN! mener alle mennesker bør behandles med respekt, og vi støtter ikke de virksomheder der gør det modsatte.
Vær med til at gøre de danske virksomheder opmærksom på deres egne politikker, hold dem ansvarlige.



