Ophæv blokaden af Gaza
Nu må Danmark, ovenpå den uacceptable aktion, sige "nok er nok" til Israel og for alvor sætte ind på at få en ophævelse af blokaden mod Gaza og besættelsen af Palæstina, skriver MS' forkvinde Trine Pertou-Mach og Fathi El-Abed fra Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.
Af Trine Pertou Mach, forkvinde MS, og Fathi El-Abed, talsmand Dansk Palæstinensisk Venskabsforening02. juni 2010
Israels angreb på den nødhjælpskonvoj, der skulle nå Gaza, og drabene på en række mennesker skal fordømmes utvetydigt, og det ville være på sin plads snart at se Danmarks udenrigsminister stille op, når det gælder.
At Israel bærer ansvaret for drabene og for den ulykkelige udgang på en nødhjælpskonvojs rejse med hjælp til de indespærrede palæstinensere i Gaza er uomgængeligt. Derudover understreger konfrontationen, at blokaden af Gaza er ødelæggende og må og skal ophæves. Blokaden gør den i forvejen alvorlige humanitære situation i Gaza endnu værre.
Den helt centrale og helt afgørende politiske reaktion fra Danmarks og EU's side på angrebet på nødhjælpskonvojen er derfor for det første at fordømme Israels magtanvendelse over for nødhjælpsaktivisterne og kræve en tilbundsgående (ikke israelsk) undersøgelse af, hvad der skete.
Og for det andet og nok så centralt at genrejse – denne gang med alvor bag – kravet til Israel om at ophæve blokaden mod Gaza. Det er den snart tre år gamle blokade, der har ført til den ulykkelige situation.
Mens debatten verden over er fyldt med klar fordømmelse og krav om konsekvenser for Israel, lod Lene Espersen en embedsmand om at mødes med den indkaldte israelske ambassadør forleden. Espersen holder fast ved, at det er "almindelig kutyme", at hun ikke selv var til stede på mødet. Det kan meget vel være under "almindelige" omstændigheder, men at en stat, som det officielle Danmark almindeligvis betragter som samarbejdspartner, sætter militær ind mod en nødhjælpskonvoj – i internationalt farvand vel at mærke – og slår adskillige mennesker ihjel, er jo meget langt fra kutyme. Og det ville have været ualmindeligt meget på sin plads, om Espersen havde valgt at prioritere en meget alvorlig samtale med Israels ambassadør.
Ved samme lejlighed kunne hun have gentaget det, som den danske regering og alle andre regeringer i Norden og EU mener, nemlig at blokaden af Gaza skal ophæves. Hun kunne så tilføje, at det ellers bliver meget svært for Danmark at støtte en fortsat privilegeret handelsaftale-relation mellem EU og Israel.
Det er og bliver også et dansk og europæisk ansvar at få skabt fred og udvikling i Mellemøsten. Det er og bliver et dansk og europæisk ansvar, at palæstinenserne får deres egen frie og selvstændige stat side om side med Israel.
Den humanitære situation i Gaza er fuldstændig uholdbar – og prisen for den stadigt mere tilspidsede krise og for det internationale samfunds eftergivenhed betales af de mennesker, især i Palæstina men også Israel, som helst vil leve et liv i sikkerhed, værdighed, fred og frihed.
