Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

MS: Sig nej til nedskæringer på u-landsbistanden – gå med i demo den 8. juni

MS' generalsekretær Frans Mikael Jansen er officiel taler ved LOs og FTFs demonstration den 8. juni mod regeringens genopretningspakke, der vil betyde en 2,3 mia kr. beskæring af u-landsbistanden over tre år.

02. juni 2010

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) støtter nu LO og FTFs planlagte demonstration den 8. juni kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads mod regeringens genopretningspakke. Gennemføres spareplanen som planlagt, vil det betyde en beskæring af den danske udviklingsbistand på 2,3 milliarder over de næste tre år.

"Det er et stort svigt at lade verdens fattigste finansiere regningen for de riges landes krise. Danmark skal være foregangsland og vise verden, at vi kan håndtere krisen – uden at ramme de fattige", siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen.

Frans Mikael Jansen vil være officiel taler ved demonstrationen og opfordrer alle, der bakker op om en stærk dansk udviklingsbistand, til at møde op:

"Danmark er stadig formand for klimaforhandlingerne, og til september skal Danmark sammen med Senegal være vært for 2015 topmødet i New York. Igen er vores danske indsats afgørende for om verden bliver enige om at løse globale problemer. Derfor bør vi hæve, ikke sænke bistanden – og dermed signalere til andre lande, at vi ikke sender regningen videre til verdens fattigste", siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Aktivister fra MS planlægger at møde op til demonstrationen i det røde agent-jakkesæt. Det er agenternes mission at stoppe løfte FORbryderne. Agenterne mødes med resten af u-landsmiljøet den 8. juni på Skt. Hans Torv kl. 15.30. Herfra vil man gå i fælles flok via Nørrebrogade til Christiansborg Slotsplads med ankomst 16.30.

Har du lyst til at deltage i demonstrationen som rødklædt agent? Skriv til Lucie Lecarpentier lul@ms.dk Mødetid kl. 14:30

For flere oplysninger kontakt generalsekretær Frans Mikael Jansen, tlf. 2028 0844

<a href="graphics/ms.dk/nyheder/100608demoprogram.pdf" target=_blank>Program for demonstrationen</a> (pdf)
MS og andre u-landsorganisationer arrangerer en fordemonstration mod nedskæringen i u-landsbistanden kl. 15.30 fra Skt. Hans Torv  - se Facebook-gruppe