På vej mod en international kampagneorganisation

I anledning af, at MS er blevet fuldt medlem af ActionAid, fortæller MS' generalsekretær Frans Mikael Jansen om MS' ansvar og indflydelse i ActionAid, om hvad ActionAid betyder for MS, om arbejdet med ActionAids kommende strategi, om fremtiden og om sammenhængen med MS' ønske om at overføre magt til syd.

MS' generalsekretær Frans Mikael Jansen – her som taler på den store demonstration den 8. juni 2010 – er også direktør for ActionAids samlede "governance"-arbejde og med i et lille udvalg, der skal skrive ActionAids kommende strategi.

MS er netop blevet fuldt medlem af ActionAid International – vi skifter fra "associeret" til "affilieret" medlem. Hvad betyder det?

– Formelt set betyder det bare, at vi er fuldgyldigt medlem, men reelt har vi været medlem de sidste 1½ år. Det er en glidende overgang – en markering af en proces gennem længere tid. Formelt skifter vi fra at have en til at have to stemmer på ActionAids generalforsamling, som omfatter repræsentanter fra ca. 50 lande.

Ansvar for "governance" og "Activista"

Da MS besluttede sig for at gå ind i ActionAid, blev der argumenteret med, at vi kunne påvirke organisationen. På hvilke områder har MS indflydelse?

– Det har vi for det første på de områder, som vi decideret har fået ansvar for at lede og koordinere. Det gælder "governance" temaet – demokrati og god regeringsførelse – som er et af ActionAids seks hovedtemaer. Her har vi simpelthen en aftale om at lede den strategiske udvikling af området og det governance-arbejde, der foregår i ca. 35 ActionAid-lande – altså et helt andet volumen af lande, end vi er vant til. Her har vi fået et kæmpe rum, hvor vi både har indflydelse på arbejdet i de lande og på selve temaets udvikling.

Desuden har vi fået ansvar for at koordinere og opbygge ActionAids internationale ungdomsbaserede kampagnenetværk "Activista" i alle 50 ActionAid-lande – og det giver os en fantastisk indflydelse på kampagnearbejdet og på at udvikle ungdomsnetværket.

Kapacitetsudvikling – rådgivere, inspiratorer og uddannelse

– Så kommer vi med nogle særlige ting, hvor vi ønsker at kunne inspirere ActionAid. Det drejer sig om vores måde at arbejde med kapacitetsudvikling, altså vores programmer med "People for Change" – rådgivere og inspiratorer – og "Training for Change" – træning og uddannelse. Vi lægger stor strategisk vægt på disse typer indsatser, og vi vil gerne styrke kapacitetsudvikling som metode i ActionAids arbejde. Vi ønsker afprøve det i det større ActionAid og vise, hvad man kan med kapacitetsudvikling.

Hvordan har ActionAid reageret?

– Lidt forskelligt, men jo mere folk lærer det at kende, jo mere begejstrede bliver de. Vi arrangerer nu kurser om governance for næsten 800 mennesker i 2010. Folk finder disse kurser meget relevante og anvendelige. De er blevet evalueret fantastisk godt – det er blevet positivt modtaget, at vi tager folks kapacitetsbehov alvorligt på en professionel måde.

Så er der People for Change og de nye inspiratorer. Dér hvor det har været afprøvet – i Kenya og Uganda – har man været ret begejstrede. ActionAid Zimbabwes landedirektør har ledet et review af vores pilot-inspirator-program, og hun var meget begejstret. Så på den måde er der folk i ActionAid, som oplever metoderne i virkelighedens verden og bliver ambassadører for dem og bringer det videre.

Partnerskaber og ActionAids nye strategi

– Vi har også forsøgt at få indflydelse på andre politiske områder. Vi fik tidligt mulighed for at være med til at udvikle et dokument om partnerskabsprincipper, som ligger tæt op af, hvad vi selv har formuleret. Det er så ikke fuldt implementeret endnu. Det handler i høj grad om at støtte partnerskaberne og få dem bedre integreret i arbejdet, og det vil vi forsøge at påvirke ActionAids nye strategi til at lægge vægt på.

MS får også indflydelse på denne nye strategi?

– Ja, vi er kommet med i en proces, hvor ActionAids hidtidige strategi skal revideres og formuleres som en ny seks-årig strategi. Det starter med, at en gruppe konsulenter her i sommer vurderer, hvad der har virket godt og mindre godt i den nuværende strategi, og hvordan verden har udviklet sig, og hvilke udfordringer den nye strategi skal svare på. Med baggrund i deres rapport skal der afholdes et strategi-seminar med mange mennesker fra mange lande. Seminaret skal tage de strategiske diskussioner og lægge fundamentet til den nye strategi. Herefter skal strategien skrives og forelægges ActionAids generalforsamling i juni 2011. Der er udvalgt en gruppe på ni ansatte til følge processen og skrive strategien, og her er jeg kommet med. Det giver en mulighed for at være helt inde i hjertet af processen – og en stor mulighed for at påvirke resultatet.

MS' bestyrelse har allerede drøftet, hvad vi gerne ser i den nye strategi, og det er helt på linje med, hvad jeg personligt mener. Vi er to fra Europa i gruppen. Vi sidder hverken som enkeltpersoner eller som deciderede repræsentanter for et bestemt bagland, men for at vi i fællesskab kan sikre opbakning – man forventer, at vi kan tage temperaturen i Europa og finde noget, der kan samle opbakning. Mit nærmeste bagland er MS, og derfor vil jeg bringe MS' ønsker ind i debatten. Som det første vil jeg sikre, at MS' særlige erfaringer kommer med i konsulenternes rapport.

Politisk kapacitet, nye programlande og fundraising

Hvad har ActionAid omvendt givet os?

– For det første er det fantastisk at være del af noget meget større internationalt. Det var meget stærkt pludselig at opleve under Cop15 klimakonferencen. Vi fik fantastisk meget forærende i form af rapporter og analyser, som bliver lavet i den store organisation, og som vi ikke har kapacitet til at lave selv. Vi får en række analyser af den internationale politiske situation, som giver os et afsæt til at kunne mene noget. At få adgang til ActionAids politisk-analytiske kapacitet var netop en af grundene til at gå ind i ActionAid.

Og så har vi fået adgang til et meget større landskab af programlande. Det er spændende pludselig at have lande som Kina, Pakistan, Indien, Vietnam og Brasilien med inde. Der sker politiske og historiske ting i de lande, som vi slet ikke har haft adgang til på samme måde tidligere. Det giver et vældigt løft og inspiration i vores arbejde.

Vi har også fået en stor støtte til vores fundraising, både i form af rådgivning og som massiv finansiel støtte til at udvikle vores fundraising aktiviteter.

Og det er sjovt at blive udfordret. Vi har været nødt til at lytte til Danida engang imellem, men har stort set levet i vores egen – måske nogle gange lidt selvfede – verden. Nu bliver vi udfordret på en helt anden kvalificeret måde af ActionAid. Det tror jeg er rigtig sundt. ActionAid har bl.a. udfordret os på, at vi ikke arbejder systematisk nok med risikovurderinger, og på hvad vi bruger af penge i Danmark i forhold til resten af verden.

Hvad betyder governance-temaet for MS' egne demokrati-fokus-temaer?

– Vores hovedfokus på at opbygge lokalt demokrati – som udgør halvdelen af vores arbejde – er lige i øjet. Det er kernen af governance-programmet. Det samme gælder anti-korruptionsprogrammet og vores særlige fokus på kvinder. Men jordrettigheder og retfærdig handel passer bedre ind i andre ActionAid-temaer. Vores tema med konflikthåndtering er der diskussion om. Vi ser politisk vold og konflikt som tæt forbundet med governance og vil kæmpe for, at det kommer med i den nye strategi, hvor det øvrige ActionAid mere ser konflikt i forbindelse med det humanitære arbejde – og det er jo en anden tilgang. Jeg tror i det hele taget, at MS kommer til at revurdere sin egen strategi, når ActionAids overordnede strategi er på plads.

MS har det sidste år taget et stort skridt ved at afvikle sine landekontorer, så MS' programmer fremover administreres af det lokale ActionAid. Hvad indebærer det?

– Det første halvandet år sker der ikke noget voldsomt. Lige nu fortsætter de partnerskabsaftaler og programmer, vi selv har designet. Vi er bare rykket lidt længere væk. Den store forskel kommer, når landene i højere grad selv skal definere deres egne governance-indsatser, og hvor vi så skal i dialog med dem om, hvordan vi støtter det. Her kan der komme til at ske ganske meget. Det kan være, at vi er med til at støtte et governance-program i et land sammen med andre donorer og sammen med ActionAids egne midler, så vi ikke øremærker specielle dele som MS-finansierede. Men det kan også være, at vi i nogle lande beholder den nuværende model og simpelthen forlænger partnerskabsprogrammer i en ny fase, så det ligner, hvad vi har i dag. Og det kan være, at vi går ind i helt nye lande på en ny måde. Det skal vi i gang med at udvikle som del af ActionAid.

Så de traditionelle MS-lande kan godt blive udvidet med nye?

– I høj grad, og det gør vi allerede nu. Vi har afsat en pulje i år på fem mio. kr. til såkaldte "seed projects" uden for vores MS-lande, og den pulje regner vi med at fordoble i 2011, så vi spiller allerede mere på den internationale bane, og det har Danida sagt god for. Om vi så vil støtte med ret små midler i 50 lande, eller med relativt flere midler i otte lande, eller noget ind i mellem – det er svært at sige. Bestyrelsen har besluttet, at MS også gerne vil arbejde i svagere stater og egentlige konfliktlande, hvor man går ind med programmer i tilknytning til nødhjælp. På den måde kan der ske rigtig mange ting.

Hvad med ActionAids fadderskabsprogrammer?

– Jeg tror fortsat ikke, vi vil se dem i Danmark. Vi var meget kritiske over for den tilgang, da vi besluttede at gå ind i ActionAid, og det er vi fortsat. Men vi nåede også til at forstå dem bedre som et vigtigt fundament i ActionAid samtidig med, at det ikke bliver vores måde at samle penge ind. Det er en balancegang med nogle dilemmaer, som løbende diskuteres i ActionAid. Det er jo en kolossal styrke, at ActionAid har 475.000 mennesker i Europa, som hver måned finansierer organisationen, og som også udgør en potentiel politisk støtte, hvis man kommunikerer rigtigt med dem.

Men fadderskabsprogrammer er også i sin tilgang meget individ- og service-orienterede, hvor ActionAid i virkeligheden har et rettighedsbaseret program. Der ligger nogle særlige dilemmaer i at arbejde med den type fundraising, men der er jo dilemmaer i al form for fundraising. Tag f.eks. virksomhedssponsorering, hvor der er dilemmaer om hvilke virksomheder, man renvasker ved at modtage deres penge – eller tag dilemmaet med hvad statslig finansiering betyder for ens kritiske rolle. Her rummer børnesponsorater blot en særlig type dilemmaer.

En fortsættelse af at overføre magt til syd

Kan processen, hvor ActionAid opbygger selvstændige organisationer i syd, ses som en fortsættelse af MS' arbejde med at overføre magt til syd ved bl.a. at tage partnerskaber alvorligt?

– Absolut. MS har gennem hele sin historie stået for kapacitetsopbygning med fokus på menneskelige ressourcer med vores udviklingsarbejdere og frivilligprogram i sin tid og nu i nye former. Når vi taler demokrati i dag, er det en direkte forlængelse af, at vi i slutningen af 80'erne introducerede "folkestyret udvikling" som udviklingsmodel, og når ActionAid taler om nationale udviklingsstrategier i dag, er det en direkte forlængelse af de debatter, vi også har haft i MS, og hvor vi i 1993 foretog et skift og for alvor begyndte at fokusere på at opbygge civilsamfundet.

Hvor civilsamfundet dengang var meget svagt i en række lande, er det helt anderledes stærkt i dag. Det nationale civilsamfund er nu i en række udviklingslande på et stade, hvor det er helt naturligt, at de selv tager over, og hvor de kan rigtig meget selv. Så det ligger i klar forlængelse af vores arbejde med at opbygge kapacitet lokalt med fokus på, at folk selv skal bestemme, at vi også kan trække os ud, når vores partnere kan stå på egne ben.

Hvad har været din bedste oplevelse med ActionAid?

– COP 15 var som sagt fantastisk – her mærkede jeg selv suset ved at være del af en international organisation. I ActionAid-processen har jeg været imponeret over den åbenhed og imødekommenhed, vi som en ret anderledes aktør er blevet mødt med. Det har været enestående og langt over, hvad man havde kunnet forvente. Jeg er dybt imponeret over, hvordan de har bøjet og strakt sig og anerkendt og løst problemer og været konstruktive i hele forløbet.

Hvad har været den sværeste oplevelse?

– I begyndelsen af processen var det de første reaktioner fra MS' landeprogrammer, hvor det gjaldt om at skabe en fælles forståelse, så vi ikke som organisation blev delt, men gik ind i det med begge ben. Det var en stor udfordring. Den anden udfordring var – samtidig med vores positive modtagelse – at holde fast i, hvad vi vil, og sikre at vi får plads og bliver anerkendt i ActionAid. Det er der brugt rigtig meget energi på, og det vil jeg personligt komme til at bruge meget tid på de næste par år.

Fremtiden: fra udviklingsprogrammer til politiske kampagner

Hvor er MS ActionAid om 10 år?

– Jeg tror, at ActionAid de næste ti år fortsat vil være inde i en konsoliderings- og udviklingsproces med både tilbageslag og fantastiske tidspunkter, hvor det for alvor rykker. Jeg håber, at vi om 10 år har en meget stærk international kampagneorganisation, og jeg tror, at der i ActionAid er substans til at tænke nyt. Her tænker jeg på, at hvor udviklingsprogrammet i dag har en meget central betydning, så tror jeg, at vi i de næste 10 år som organisation vil flytte os til i langt højere grad at blive en politisk aktør. Det er en spændende proces, som vi selv er lidt inde i. Det, som vi i dag gør med Training for Change og People for Change og som kampagneorganisation, er nogle politisk orienterede processer snarere end noget programmæssigt. Og her tror jeg, at der med ActionAids brede forankring i mange lande er potentiale til at kunne tænke nyt i forhold til de udfordringer, som det globale samfund står overfor.