Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

På workcamp med Mjølnerparkens børn

Den 5. juli startede en international workcamp i Københavns nordvestkvarter, arrangeret af MS. Sammen med institutionen "Sjakket" arrangerer de internationale deltagere aktiviteter for Mjølnerparkens børn i juli måned.

Lejrens første dag og allerede minder for livet.
Lejrens første dag og allerede minder for livet.
Tekst og foto: Mette Grøndahl Hansen

07. juli 2010

Woosa fra Taiwan har taget billeder i løbet af lejren. Se dem her.

 

Hver dag bliver mellem 35 og 70 børn og unge fra Mjølnerparken på Nørrebro kørt ud til et lille fristed i nordvest. Her holder den selvejende socialpædagogiske institution "Sjakket" til, og her slår 12 deltagere i en international workcamp arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke også deres folder i disse dage i juli.

Med gymnastik, rulleskøjter boksning, dans, madlavning og ikke mindst masser af grin bliver hverdagen fyldt med sjove og sunde aktiviteter. Selv om nogle af pigerne synes det er lidt irriterende, at de frivillige ikke snakker dansk, så siger 8-årige Maria alligevel, at det er rigtigt sjovt at have internationalt besøg. Og når man er 6 år gammel og har slået foden, så er trøst et universelt sprog.

Den faste stab på "Sjakket" fortæller, at det betyder rigtig meget for børnene, at de frivillige kommer forbi og tager sig tid til at lave nogle spændende aktiviteter – aktiviteter de har med sig i bagagen fra deres hjemlande. Børnene føler sig specielle, når voksne mennesker vælger at tage tid ud af deres eget travle skema for at lave noget med dem.

Derfor har "Sjakket" samarbejdet med Mellemfolkeligt Samvirke om at arrangere workcamps tre år i træk, og selv om de internationale frivillige kun kommer forbi to uger ud af et helt år, så er der flere af børnene, der husker netop dette indslag år efter år.

Woosa fra Taiwan lærer drengene at bokse.
Woosa fra Taiwan lærer drengene at bokse.
Jasmine fra Bolivia er ikke blevet træt af drengene fra Mjølnerparken - hun lærer dem bare selvforsvar.
Jasmine fra Bolivia er ikke blevet træt af drengene fra Mjølnerparken - hun lærer dem bare selvforsvar.
Olga fra Rusland lærer en pige at stå på rulleskøjter...
Olga fra Rusland lærer en pige at stå på rulleskøjter...
...og her hjælper en af de danske piger Silvia fra Spanien med at stå på rulleskøjter.
...og her hjælper en af de danske piger Silvia fra Spanien med at stå på rulleskøjter.
Maria på 8 år synes, det er sjovt at have de frivillige fra hele verden på besøg.
Maria på 8 år synes, det er sjovt at have de frivillige fra hele verden på besøg.
En pige på 6 år hjælpes med rulleskøjterne - og får trøst, da hun slår foden.
En pige på 6 år hjælpes med rulleskøjterne - og får trøst, da hun slår foden.
Håndtegn på rulleskøjter.
Håndtegn på rulleskøjter.
"Lidt mere slush-ice, tak!"
"Lidt mere slush-ice, tak!"