"Folk skal kæmpe selv"
"Folk skal kæmpe selv", siger Tanuja Basnet fra BASE i Nepal.
12. maj 2003
|
Min far døde af kræft, men ironisk nok var hans sygdom en stor hjælp på min vej. Han blev nødt til at rejse rundt i Nepal for at finde mulighed for at blive behandlet. På et af de behandlingshjem han fandt og tog ophold på, mødte han en masse udlændinge, som var med til at åbne hans vinduer til verden. Det gik op for ham, hvor vigtigt det er at få uddannelse og at være aktiv. Han kom hjem og fortalte mig om hans oplevelser og om de mennesker han havde mødt og indprentede mig, at jeg skulle få en god uddannelse og gøre noget godt med mit liv.
Gennem mit arbejde de sidste 11 år har jeg mødt mange mennesker på alle niveauer: regeringsfolk, folk fra NGOer og INGOer og ikke mindst de mennesker, som udviklingshjælpen kommer til gode. Det har lært mig en om, hvordan tingene hænger sammen.
Demonstration for kamayaer
Det er meget svært at sige, hvilken forskel lige præcis jeg har gjort, for jeg ved jo ikke, hvad der ville være sket uden min hjælp. Men det vigtigste for mig er at gå foran med et godt eksempel. Da kamayaerne demonstrerede for at blive løst fra deres slavelignende kontrakter med jordejerne, var jeg med til at blokere East West Highway (den eneste hovedvej gennem Nepal). Politiet kom for at smide os væk, men jeg blev ved med at løbe tilbage og blive stående på vejen, så længe jeg overhovedet kunne.
Jeg tror, det nytter at vise, at man faktisk kan yde modstand og i længden opnå noget med det. Kamayaerne er fri i dag, og i BASE arbejder vi for at forbedre deres uddannelsesmuligheder. En anden gang lavede jeg en scene på et regeringskontor på vegne af nogle kvinder, som ikke kunne få hjælp. Den episode endte i avisen!
Ansvar for egen skæbne
Min vigtigste udfordring er at få de mennesker, vi hjælper, til at kæmpe for sig selv. Det nytter ikke, hvis vi kæmper for dem hele tiden. De skal lære selv at føle ansvar for deres skæbne. Det er både deres ret og deres pligt.
Jeg kan godt lide den respekt og sociale bevidsthed, der ligger indlejret i vores religion og kultur. Fra barn lærer vi at tænke kollektivt, og man mødes med venner og familie hele tiden, uden at det er aftalt på forhånd som i Danmark.
Men fordi Nepal er hinduistisk, ligger det samtidig i religionen og kulturen, at der findes diskrimination som f.eks. mellem kaster og mellem kvinder og mænd. Det er meget svært for mig at acceptere, og det er meget kompliceret.
Væk fra familien
Jeg er rejst væk fra min familie. Da jeg først begyndte at arbejde her, fik jeg ingen støtte fra mine søskende. De ville have, at jeg skulle komme hjem og arbejde og gifte mig og få min egen familie, men jeg kan ikke leve et traditionelt familieliv. I nepalesisk kultur er det ikke velset, at en kvinde ikke er hjemme og passe hus og familie, men min familie får at vide af deres naboer: 'Jeres datter er virkelig stærk, hun tager ansvar!' Det gør mig selvfølgelig stolt.
BASE samarbejder med Mellemfolkeligt Samvirke.