’Jeg har lyst til at råbe min historie ud til hele verden’
Unge i den jordanske flygtningelejr, Camp Zarqa, har fået nye perspektiver på deres liv i Zarqa gennem et teaterprogram, som er støttet af Mellemfolkeligt Samvirke.
|
20. juli 2010
- Jeg har lyst til at råbe min historie ud til hele verden. Og jeg har lyst til, at hele verden skal lytte til min historie, fortæller 16-årige Ayat Ghazi Abd Al-Kareem fra Zarqa.
Hun er en af de unge, der spiller med i teaterstykket ”Ehna Meen”, på dansk ”Hvem er vi?”, som er et af resultaterne af projektet ”Youth Voices through Alternative Media”.
Projektet har fundet sted i Zarqa siden juni 2009 og bliver , støttet af Mellemfolkeligt Samvirke.
”Zarqa er et frygteligt sted”
Med omkring 1,9 millioner palæstinensiske flygtninge og omkring 500-700000 flygtninge fra krigen i Irak, er Jordan et af de store tilflugtssteder for børn, unge og voksne, som er flygtet fra krigene i deres hjemlande. Alene i Zarqa Camp huses der mere end 18.000 registrerede flygtninge fra især Palæstina, skønner FN’s organisation for Palæstinensiske flygtninge, UNRWA. Mens antallet af irakere er noget mere usikkert ifølge UNHCR, FN’s højkommissariat for flygtninge.
Nogle af de problemer, de unge især kæmper med, er fattigdom, stoffer, manglende muligheder i det jordanske samfund og diskrimination fra det omgivende samfund. Og fordommene om byen er mange, hvis man taler med mennesker fra Amman. I Zarqa skyder de hinanden, stjæler og tager stoffer, lyder det fra hovedstaden.
Alle må høre min historie
Som mange af de andre unge, der har deltaget i projektet, er også 20-årige Majdal Jehad Ahamad, begyndt at tænke på en anden måde om sig selv end førhen.
- Før teater var jeg ikke i stand til at fortælle min historie. Folk ville syntes, jeg var et dårligt menneske, hvis de hørte min historie. Men nu føler jeg, at jeg kan fortælle min historie til alle, fortæller Majdal.
- Jeg ser teateret som en boks. Det er en kasse, hvor alle ens følelser findes. Du kan se alt i den her kasse. Ingen ved, hvad der er inde i den her boks med undtagelse af de mennesker, der kommer ind og ser på den i teateret. At spille teater er ligesom at åbne boksen og slippe alt ud. Det er en måde at udtrykke mine følelser på og slippe dem, forklarer Majdal.
|
Platform for selvudfoldelse
Og netop det at give unge en platform, hvor de kan udtrykke sig selv, er en af pointerne med ”Youth Voices Through Alternative Media”-projektet.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem CDC (Community Development Comittee) i Zarqa, den danske gruppe C:NTACT, som hører til under Betty Nansen Teatret i København, og er støttet af Center for Kultur og Udvikling (CKU) og Mellemfolkeligt Samvirke (MS).
Endvidere er det meningen, at projektet skal styrke unges sociale engagement og deltagelse i lokale beslutningsprocesser
Et andet mål med projektet er at skabe et forum for dialog mellem unge fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde i Jordan, og dermed forhåbentlig også en bedring af forholdet mellem disse mange forskellige ungegrupper i fremtiden.
Vil hjælpe andre med teater
Og netop dette, er da også noget af det, som de unge deltagere er meget interesserede i at gøre noget ved.
- Jeg vil gerne lære børn om teateret og videregive mine oplevelser og nye erfaringer til andre mennesker. Jeg har gennem teateret lært, hvordan jeg kan hjælpe mig selv og fortælle en historie til hvem som helst. Ordet frygt findes ikke længere i min ordbog. Og jeg vil gerne hjælpe mine venner og alle andre med at komme dertil også, forklarer 18-årige Youssef Ahmad Saleh Al-Qahwaji.
- Jeg tænker og handler på en anden måde efter at have lavet teater. I dag, når jeg har med mennesker at gøre, føler jeg, at de er mine brødre og søstre. Sådan havde jeg det ikke før. Jeg havde ikke et særlig stort netværk og syntes ikke særlig godt om andre mennesker. Og jeg tænkte dårligt om drenge. De legede med pigers følelser og behandlede piger grimt. Men nu har jeg fundet ud af, at drenge ikke svarer til deres rygte, tilføjer 16-årige Ayat.
Ayats råb vækker genklang
Om en reel bro bliver bygget mellem unge fra forskellige baggrunde, kan først afgøres om længere tid.
Men de foreløbige reaktioner fra nogle af de unge og voksne fra Zarqa, der så stykket i Irbid søndag den 18. juli, tyder på, at stykket ”Ehna Meen” har sat tanker i gang hos størstedelen af dem.
På det punkt lever ”Youth Voices through Alternative Media”-projektet op til et mål, om at publikum i forskellige lokalsamfund skal få større forståelse for, hvad der foregår i hovedet på unge fra Zarqa i dag.
Og forhåbentlig vækker råbet fra Ayat og de andre unge skuespillere i stykket genklang langt ind i fremtiden.



