"Miljøet er min hjertesag"

"Miljøet er min hjertesag", siger Richard Kimbowa fra JEEP i Uganda.

12. maj 2003

Jeg hedder Richard Kimbowa og kommer fra Uganda. Jeg arbejder med de naturressourcer, som vores udvikling er afhængig af: jord, vand og skove. Mit arbejde i Joint Environment and Energy Projects, JEEP, går ud på at sikre vores naturressourcer, så de bliver brugt på en god og bæredygtig måde. Systemerne hænger sammen, og vi kan kun få holdbare fremskridt, hvis vi bruger naturen fornuftigt.

Jeg arbejder i to forskellige områder: Dels med at undervise folk i landsbyerne og gøre dem bevidste om, hvordan de kan få nytte af naturressourcerne uden at ødelægge dem. Og dels med forskellige netværk af organisationer, som forsøger at presse regeringen her og i andre lande til at træffe sunde beslutninger for miljøet og samtidig sørge for folkelig opbakning.

Hjælp fra Danmark

I JEEP har vi også været stærkt involveret i FNs topmøde om miljø, som fandt sted i Johannesborg i 2002. Det er et godt eksempel på, hvordan organisationer kan få indflydelse, hvis de arbejder sammen og forbereder sig grundigt. Det er også et eksempel på, hvordan støtten fra for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke (MS) hjælper.

JEEP er en af MS’ partnerorganisationer i Uganda, og vi har lært meget af samarbejdet. Vi har fået masser af informationer og viden formidlet af MS, ligesom organisationen har kædet os sammen med andre organisationer.

Når vi arbejder her i Uganda, begynder vi ofte med at spørge folk, hvordan deres område så ud for ti år siden. Så vil de fleste svare, at der var mere skov, og at folk ikke blev syge af at drikke vandet fra kilden. Det er en effektiv start, for så har vi samtidig sat målet: Skov og rent vand. Alle kan jo mærke, hvad det betyder, når skoven forsvinder: Priserne på brænde går op, og landbrugsproduktionen daler, fordi jorden eroderer og næringsstofferne vaskes ud.

Bedre miljø - rigere bønder

Vi lærer blandt andet folk at plante nye træer, når de har fældet de gamle, og vi viser dem, hvordan de kan bygge nogle særlige lerkomfurer, som kun bruger lidt brænde. De komfurer giver også mindre røg end et bål. Fordelene er til at forstå:

Folk sparer penge til brænde og medicin mod de øjenlidelser, som brænderøgen giver. Og de tjener flere penge på deres jord, fordi den bliver sundere. Altså bliver selv fattige bønder rigere, når de tager hensyn til miljøet.

Jeg ser lyst på fremtiden for Uganda. Vores økonomiske vækst er ret opmuntrende. Den har ikke ligget under fem procent i ti år. Hvis det fortsætter – og hvis vi fortsat har relativ ro og stabilitet i landet – så er der stort håb for os og kommende generationer. Men vi har selvfølgelig stadig behov for støtte, for Uganda er stadig et fattigt land. Vi kan stadigvæk ikke selv dække alle vores udgifter.

Brug for stabil udviklingsbistand

Derfor har selv den mindste ændring i udviklingsbistanden stor betydning for folks hverdag. Hvis en donor mindsker sit bidrag, rammer det fx sundhedssystemet. Det betyder, at folk i land-områderne ikke kan få den medicin, de har brug for, eller at de ikke kan komme til læge. Hvis en donor trækker sig ud af et projekt i landbrugssektoren forsvinder der måske viden om forbedrede dyrkningsmetoder, eller om at starte småproduktioner, som kan supplere familiens indkomst.

I landområderne betyder det meget, hvis man alligevel ikke får en lille produktion af lertøj op at køre. Det kan sende familierne direkte tilbage til ’jord-til-mundstadiet’.