Uddannelse til gældsslavernes børn
Gældsslaveriet i Nepal blev officielt erklæret ulovligt i 2000, og ca. 100.000 gældsslaver blev frigivet fra generationers gældsarbejde. Nu er der hårdt brug for støtte, så de kan få reel frihed. Uddannelse er altafgørende for en langsigtet og bæredygtig udvikling, og her spiller Nepals største græsrodsorganisation, BASE, en vigtig rolle. Organisationen støttes af MS i sin kamp for social forandring.
Af Jan Kjær, informationsmedarbejder i MS18. februar 2002
• Nepal har en befolkning på 25 mio. indbyggere, som er delt i mere end 40 etniske grupper.
• Af 1000 nyfødte børn dør 118, inden de fylder fem år.
• 40% af mændene og 14% af kvinderne kan læse og skrive.
• 46% af befolkningen har adgang til rent drikkevand.
• MS-Nepal programmet startede i 1986 og har i dag 32 partnere.
• MS har 19 danske udviklingsarbejdere i Nepal.
• Arbejdet er koncentreret i de fattigste landområder i det vestlige Nepal i Middle Hills og Terai, og støtter især udvikling indenfor uddannelse, landbrug, rettigheder, sundhed og hygiejne til landets etniske minoriteter.
"Vi har oplevet, at så mange har snydt os. Hvis vi kan læse og skrive, og hvis vi får en uddannelse, så kan ingen snyde os," siger Phatto Tharu. Han har 3 børn og arbejder som daglejer for 120 rupees, lidt over 10 kroner, om dagen.
Phatto er en af de ca. 100.000 gældsslaver, der blev frigivet fra herremændene for et år siden. I flere generationer blev gældsslaverne - eller kamaiyaerne som de kaldes - tvunget til at arbejde af på en gæld, som deres forfædre havde oparbejdet hos herremændene. Både mænd, kvinder og børn arbejdede, men fik aldrig nedbragt gælden og blev derfor slaver.
Lige så vigtigt som mad
"Uddannelse er ligeså vigtigt som mad," siger Rogahai, der har to børn. Den yngste dreng går i skole, men den ældste droppede ud af 6. klasse og arbejder nu på markedet som mange andre gældsslavers børn. Børnene får en løn på mellem 100 og 300 rupees om året. Det svarer til 10-30 kroner. Men de får mad og belaster derfor ikke familiens budget.
Sunita Chaudary er 12 år. Hun gik i de aftenskoleklasser, som organisationen BASE tilbød, da familien boede hos herremændene.
"Jeg ville ønske, jeg kunne starte i skole igen," siger Sunita. "Jeg lærte aldrig helt at læse og skrive. Og nu har jeg ingen mulighed for det. Lige nu hjælper jeg bare min mor og resten af familien."
Kampen for jord
De tidligere gældsslaver kæmper nu for deres rettigheder. 1500 af dem demonstrerer foran de offentlige kontorer i amtshovedstaden Gularyia. "Graz, baz, kapaz," lyder kampråbet. Graz er græsset på den jord, de kæmper for. Baz betyder et sted at bo. Kapaz er bomuld. De tidligere gældsslaver ønsker at få statsjord fra et falleret bomuldsprojekt, og de bliver støttet af BASE, Nepals største græsrodsbevægelse.
Det lange træk
50 familier i bosættelsen Sri Lanka i naboamtet Kailali er blandt de heldige, der har fået jord. "Nu har vi det langt bedre, end da vi var gældsslaver. Før skulle jeg spørge herremanden om lov til at forlade gården. Nu kan jeg gå, hvor jeg vil. Vi får bedre mad og er mere raske. Nu hjælper sundhedsarbejderne fra BASE os. Før havde vi ingenting," siger Katta Rana fra bosættelsen Sri Lanka.
Landsbyen fremviser stolt en lille skole, de har bygget. Et par bare lermure omkranser et lille rum. Skolen er til de yngre børn. For de ældre årgange er der stadig ingen muligheder. Men landsbyboerne er klar over, at de skal starte på den langsigtede udvikling, og her er uddannelse helt centralt. BASE har derfor udviklet en strategi for relevant, gratis og god uddannelse for de tidligere gældsslavers børn.
Operation Dagsværk indsamlingen i november 2002 går til et BASE-projekt, der arbejder for uddannelse af gældsslavernes børn.