Jeg vil ikke kun overleve, jeg vil leve
|
Nahab Peace, 20 år, Uganda. En søster, seks halvsøskende “og alle mine onklers børn, som jeg også regner for søskende”. Begge forældre er døde. Amatørskuespiller i oplysningsteater og fortaler for kvinders rettigheder, arbejder også i marken.
Tekst: Vibeke Quaade, foto: Tine Harden
|
Nahab Peace arbejder hårdt hver dag i marken med at passe sukkerrør, peanutplanter og andre afgrøder. Den sparsomme fritid bruger hun på at diskutere kvinders rettigheder. Hun er debattør og amatørskuespiller i ungdomsgruppen Koboko Youth in Development, som er støttet af MS i Uganda, og som rejser rundt i Koboko-prpvinsen og optræder med teaterstykker om kønsroller.
Bedste barndomsminde:
Når min mor tog mig med på restaurant og jeg fik sodavand, og vi sad og snakkede.
Værste barndomsminde:
Min far døde af aids, da jeg var ni år. Min søster og jeg blev sendt langt væk til min onkel for at blive passet. Siden da mødte jeg aldrig min mor igen. Hun døde, da jeg var 15 år, og jeg vidste ikke engang, at hun også var syg.
Mine forældre:
Min fars kælenavn var Baba, som betyder løve, fordi han var stærk og magtede at tage sig af andres problemer.
Mine venner:
Der er nogle ting, man bare ikke kan sige til sin familie. Jeg kom til at træde på en anden piges mobiltelefon og ødelægge den. Hvis jeg havde sagt det derhjemme, var jeg blevet skældt ud. Men mine venner samlede bare penge sammen, så jeg kunne købe en ny telefon til pigen.
Sult:
Når høsten mislykkes på grund af tørke eller for meget regn, og der ikke er nogen i familien, som har flere penge, så går vi sultne i seng. Man får ondt i maven, og børnene begynder at græde. Vi er normalt en aktiv familie, men i perioder med for lidt mad går vi meget tidligt i seng, fordi vi ikke har flere kræfter.
|
Er du vred på verdens rige:
Medmindre jeg ved, at de har snydt, så gør rige og succesfulde mennesker mig ikke vred. Tværtimod inspirerer de mig. Hvis vi alle får en uddannelse og arbejder hårdt nok, har vi muligheden for at få et bedre liv.
Er du vred på din regering?
Ja, vores regering er korrupt og tænker mere på sig selv end på alle os andre.
Afrikas unge …
… har set, hvordan grådighed og korruption kan æde nationer op indefra. Mange af Afrikas unge er bedre uddannede end de nuværende ledere. Vi unge er Afrikas fremtid.
Hvorfor kæmper du?
Uretfærdighed motiverer mig til at kæmpe for retfærdighed.
Bedste bedrift:
Da jeg blev valgt som den bedste kvindelige debattør i Koboko-distriktet i Uganda og var med til at få almindelige mennesker til at diskutere kønsroller og sætte spørgsmålstegn ved at gifte unge piger væk, inden de har fået en uddannelse.
Ligestilling:
Jeg kan ikke klare, når mænd ser ned på kvinder og behandler os, som om vi hverken kan tænke eller klare os selv. Min onkel ville ikke bruge penge på min skolegang, “fordi jeg alligevel bare skulle giftes væk”. Jeg blev rasende, især fordi han selv bruger pengene på at drikke. Uanset om man er mand eller kvinde, er man nødt til at have en uddannelse, hvis man vil frem i verden. Især hvis man er fattig.
Hvornår grinte du sidst?
For to minutter siden. Jeg griner lige så meget, som jeg snakker.
|
Hvis du vandt en million:
Ville jeg bruge pengene på at oprette ungdomsklubber, hvor unge kan få et holdepunkt, lære at tage ansvar for sig selv og andre og blive pålidelige ledere.
Uganda om ti år:
Modernisering og udvikling. Murstenshuse med ordentligt tag, asfalterede veje, solid uddannelse for alle, lige rettigheder og et minimum af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen.
Dig selv om ti år:
Jeg vil gerne have en uddannelse, enten som jurist eller journalist, og bekæmpe social uretfærdighed.
