Kenya sagde ja til ny forfatning
Syv ud af ti kenyanere sagde den 4. august ja til en ny forfatning, der på papiret gør op med korruption og baner vejen for et stærkere demokrati. Afstemningen forløb fredeligt, og nej-siden har allerede erkendt nederlaget, før de sidste stemmer er talt op.
|
05. august 2010
Syv ud af ti kenyanere satte onsdag den 4. august kryds ved ”ja”, og det østafrikanske land vedtog dermed en ny forfatning, der på papiret gør op med korruption og baner vejen for et stærkere demokrati. Afstemningen forløb fredeligt, og nej-siden har allerede erkendt nederlaget torsdag eftermiddag, før de sidste stemmer er talt op.
1.300 mennesker blev dræbt efter parlamentsvalget i 2007, hvor oppositionen mente, at den siddende præsident Kibaki svindlede sig til valgsejren. Freden blev sikret ved, at han udnævnte rivalen Odinga til premiereminister. De to aftalte desuden, at de ville gøre alt for at indføre en ny forfatning. Den gamle blev formuleret af englænderne, da de opgav kolonistyret i 1963.
Ifølge Anthony Omoro, der er valgobservatør i Nairobis største slumkvarter Kibera, er den nye forfatning et gigantisk skridt fremad for Kenya.
”Vi kommer fra en forfatning, der gav præsidenten alt for meget magt, og hvor politikerne ikke kunne stilles ordentlig til ansvar for korruption og dårlig ledelse. Med den nye forfatning har borgerne en hel masse rettigheder, og de kan sende lokal- og landspolitikere i fængsel, hvis de ikke gør alt, hvad de kan for at sikre dem,” forklarer Anthony, der arbejder for organisationen KCODA, der er støttet af MS ActionAid Danmark.
|
Tusindvis af politifolk sikrede en fredelig afstemning. I Kibera, hvor mindst 100 blev dræbt efter parlamentsvalget for 2½ år siden, forløb dagen uden uroligheder.
”Jeg tror egentlig ikke, det var nødvendigt med politi. Kibera har ikke glemt urolighederne fra valget, og der er ingen, der har lyst til, at de gentager sig. Det går ikke galt igen, det kan jeg godt garantere,” slår Anthony fast.
Hovedårsagen til urolighederne efter 2007 parlamentsvalget var uenighed om resultatet. Det endelige resultat for forfatningsafstemningen er torsdag eftermiddag endnu ikke offentliggjort, men de fleste stemmer er talt op, og med kun 30 pct. af stemmerne har nej-siden erkendt nederlaget.
”Majoriteten har vundet, og vi fik ørenlyd for vores mening. Nu, hvor kenyanerne har godkendt forfatningen, foreslår jeg, at parterne mødes for at drøfte fremtiden,” sagde lederen af nej-kampagnen, undervisningsminister William Ruto på et pressemøde torsdag.
En frisk start
Forfatningen er stort set det eneste fremskridt, den nuværende samlingsregering har gennemført. For at få plads til alle parter blev der oprettet 42 ministerier i 2008, hvorefter 84 parlamentsmedlemmer kunne kalde sig minister eller viceminister. Siden har personlige angreb og anklager om især korruption sat dagsordenen og forhindret gennemførelse af reelle reformer. Et ineffektivt retssystem har forhindret, at ministre er blevet stillet til ansvar.
”Men nu får vi en frisk start. Det kan der slet ikke være tvivl om. Vi får bl.a. ret til sundhedsydelser og tag over hovedet. Politikerne skal gøre alt, hvad de kan for, at befolkningens rettigheder bliver overholdt. Hvis de ikke gør det, skal de stå til ansvar overfor domstolene,” forklarer Collins Odhiambo, der arbejder som frivillig for organisationen KCODA i slumkvarteret Kibera – og som i øvrigt besøger Danmark i august som led i projektet "På Sporet af velfærden".
Mange af FN’s menneskerettigheder er skrevet ind i den nye forfatning. Den sikrer desuden, at abort bliver tilladt, hvis den er medicinsk begrundet, og at staten kan konfiskere jordområder, som ejeren ikke er kommet retmæssigt til.
Langt de fleste kenyanere er modstandere af at lovliggøre abort. De fleste religiøse ledere førte kampagne for et nej, og de fleste nej-sigere angiver abort som hovedårsagen til deres modstand mod forfatningen.
Tidligere præsident Moi anbefalede også et nej. I løbet af sin 24årige præsidentperiode fra 1978 blev han landets måske største jordejer. Den nye forfatning rummer formuleringer om, at staten kan konfiskere jordarealer fra folk, der har erhvervet jord illegalt. Det brugte Moi til en skræmmekampagne om, at alle risikerede at miste deres jordbesiddelser med den nye forfatning.
|
|
