Retfærdige kruseduller
Der er noget både til øregangene og øjnene når 3 tegnere og en dj finder harmonien i Activista-loungen søndag kl. 12 og igen kl. 13
Tegneseriebeats er tegnerseriegenrens svar på poetry-slam eller stand-up, hvor tegnerne lader sig inspirere af musikken og spontant tegner på samme stykke papir. Tegnernes anstrengelser projekteres op på en storskærm til glæde for publikum og inspirerer dj’en til nye musikalske eventyr.
|
|
af Ina Korneliussen
|
På Fair Fælled Festivalen er det Ina Korneliussen, Erik Petri og Allan Haverholm der fører pennen til tonerne af DJ M. Dejeans mix.
Det hele med Cav Bøgelund i spidsen som den veloplagte vært.
Publikum bestemmer
Det er ikke kun musikken, som dj’en vælger at spille, der skal inspirere de tre tegnere – værten vil også give sit besyv med og invitere publikum til at komme med gode emner.
Så for en stund bliver seancen forvandlet til en tegneseriekunstens ’så hatten passer’.
Få din egen tegneseriebeats
Efter de to runder, når tegnerne forpustet kaster kuglepennen i ringen, bliver papiret med de mange tegninger skåret ud i passende stykker og sat til salg på årets auktion.
Indtægterne fra auktionen går til det projekt som Fair Fælled Festivalen støtter i Zimbabwe, hvor bomuldsbønderne organiserer sig for at få en retfærdig pris for deres bomuld.




Print denne side