Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

20 millioner pakistanere har brug for din hjælp

Mellemfolkeligt Samvirke starter indsamling til Pakistan. Pengene går direkte til ActionAid Pakistan, som fra første dag har delt nødhjælp ud til tusinder af de mange trængende. Sms STØT til 1919 og hjælp med 100 kroner.

www.alertnet.org
www.alertnet.org
Af Sara Schlüter, ssc@ms.dk

17. august 2010

Mens katastrofen i Pakistan forværres dag for dag, er omfanget af oversvømmelserne blevet klare. Over 20 millioner mennesker har brug for hjælp, og katastrofen breder sig dag for dag. På nuværende tidspunkt er flere mennesker påvirkede end under tsunamien i 2004. Men på grund af den langsomme udvikling af en naturkatastrofe, som oversvømmelser har, har det også taget tid, før det internationale samfund har fået øjnene op for omfanget af skaderne – både de materielle og menneskelige. Men der er massivt brug for hjælp både i dag og i fremtiden.

Allerede fra første dag har ActionAid Pakistan været i gang med at dele nødhjælp ud til tusinder af trængende. Basale nødvendigheder som drikkevand, mad, telte og sikkerhed er øverst på dagsordenen. På nuværende tidspunkt hjælper ActionAid Pakistan over 24.000 mennesker og håber at have udvidet til at kunne hjælpe over 100.000 mennesker inden for de næste to måneder.

For at hjælpe dette arbejde starter Mellemfolkeligt Samvirke nu en indsamling, der går direkte til ActionAid Pakistans arbejde for at redde liv.

"Det er en katastrofe, som vi sjældent har set den før, og derfor vil vi meget gerne hjælpe med alt, vi kan. Det er de allerfattigste, som er hårdest ramt, og for pakistanerne handler det lige nu om liv og død. Hver en krone tæller", siger international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke Birte Hald.

Du kan støtte ved at sms’e STØT til 1919 og give 100 kroner til hjælpearbejdet.

Læs her en øjenvidneberetning om ødelæggelserne i Pakistan

Pakistan har brug for din hjælp