Så er den endelige line-up til Fair Fælled klar
|
Med rockbandet Black City som rosinen i pølseenden kan det endelige program til Fair Fælled Festivalen i Fælledparken 21.-22. august nu afsløres.
Med Black City har vi nok Fair Fælled Festivalens hårdeste indslag – men det betyder ikke, at du ikke får et lækkert omkvæd at synge med på. Guitarriffs’ne er tunge, dobbeltpedalen kommer på arbejde og den intense vokal spændes til det yderste. Med Black City skal der nok komme en energiudladning fra scenen der kan sætte gang i Fair Fælled.
Ellers byder programmet især på dejlige pop og rock perler med enkelte afstikkere som Muzungu Kichaa’s bongo flava, poppet contry/folk med Claes Cem eller elektronisk eufori fra de skøre svenske knægte i Lur.
Gå heller ikke glip af nogen af de tre fremadstormende powertøser Hannah Schneider, Freja Loeb eller Emma Acs, der sætter fut i Fælledparken henholdsvis lørdag kl. 16., 19.15 og søndag kl. 14.45
Der er også plads til ungdommens inderlighed, og her bliver det især spændende med Salli Lunn, der ligger på det elektriske barometer med sangen Parachutes og ungersvendene fra Supershine, der har rockstjerneambitioner, der rækker langt ud over Fælledparkens vidder. Hør dem henholdsvis lørdag 21. august kl. 21.15 og 20.30.
Men det jo blot nogen af de spændende danske bands du kan høre på Fair Fælled Festival. Gå selv på opdagelse på My Space med links’ne i højre spalten.




Print denne side