Swat-dalen vender langsomt tilbage til livet

ActionAid’s Javeria Malik rejste rundt i Pakistans Swat dal, lige da oversvømmelserne havde skyllet alting bort. Nu er hun vendt tilbage til stedet, der – langsomt – er på vej tilbage til livet.

Khapay Rai sammen med sine to børn, fem-årige Salman og to-årige Summaya. Oversvømmelserne to hendes symaskine med sig - og dermed hele familiens eksistensgrundlag. Foto: Javeria Malik.

Da jeg for to uger siden besøgte Swat-dalen for at hjælpe med ActionAids distribution af nødhjælp, lå der en meget sørgelig og dyster stemning over dalen. Der var ingen elektricitet i hele distriktet, telefonlinjer og mobildækningen var indstillet og folk så anspændte og traumatiserede ud. Ødelæggelserne, elendigheden og lidelserne, som jeg var vidne til, var meget foruroligende.

I går (den 23. august, red.) besøgte jeg igen dalen, 25 dage efter de ødelæggende oversvømmelser.

Jeg var forbløffet over at se, at stedet var begyndt at vende tilbage til livet. På vejene kørte biler og offentlige kassevogne, markederne var travle, vejside-boder var delvist åbne. Et par steder var mennesker af egen kraft begyndt at fjerne murbrokker fra ruinerne og begynde at genopbygningen. Men broen, der forbinder de to dele af Swat-dalen var stadig i stykker, og selvom vandet har trukket sig en smule tilbage, er dets kraft stadig vild og hidsig.

Vi gik ombord i en improviseret båd, som de lokale kalder ’Jala’ for at komme over på den anden side af floden. Den var lavet af gummidæk og et træskelet, ikke særlig robust, og trænger til konstante reparationer. Jala er det eneste transportmiddel, som er tilgængelig for indbyggerne i Swat, når de skal over floden.

Folk bar notesbøger, kuglepenne, juicekartoner, hvedesække og andre nødvendige varer fra Fiza Ghat til Bara Bandai, Pir Kalai og Matta – alle på den anden side af floden og stadig afskåret fra det centrale Swat. Over 2000 familier afhænger stadig af de forsyninger, som bliver distribueret via Fiza Ghat. Vores samarbejdspartnere på stedet fortæller os, at det tog syv både over 20 ture frem og tilbage over floden at få ActionAids hjælpepakker frem til 200 familier i Bara Bandai.

Symaskinen skyllede fremtiden væk

Her mødte jeg familier, som har modtaget nødhjælpspakker fra ActionAid de seneste uger.

Izzat Khan, en 30-årig far til to børn, mistede alle sine ejendele i oversvømmelserne, men hans et-værelses hus står stadig. Han har en kronisk leversygdom og har intet arbejde. Hans kone, Khapay Rai arbejdede som syerske for at tjene til deres levebrød, før oversvømmelserne skyllede hendes symaskine, sakse og tråd væk.

Han fortalte mig, at husholdningsproduktionerne og fødevarepakken havde hjulpet hans familie til at overleve.

- Da vi vendte tilbage til vores hjem, var der intet tilbage. Vi takker Gud for, at vi modtog hvede, olie og kogegrej, så vi i det mindste kunne få lidt at spise, siger han. 

Jeg prøvede at tale med hans to-årige datter Summaya, men hun var genert og løb væk. Izzat Khan tog en halvspist pakke kiks frem fra under hovedpuden og vinkede til hende. Det tog et minut før Summaya kom tilbage og selvom hun stadig ikke ville tale med mig, så elskede jeg at se hende nyde sin kiks. Izzat Khan og hans kone smilede og det varmede mit hjerte at se, at der i det mindste var en smule lykke vendt tilbage til deres liv.

Selvom den umiddelbare nødhjælp fortsætter og de værst ramte og sårbare mennesker modtager mad, vand og andre livsnødvendige husholdningssager, vil det tage årevis før dette katastroferamte land, vender tilbage til normal. Beskadiget landbrugsland, skoler, sundhedsklinikker, broer og folks mulighed for at tjene deres levebrød skal genopbygges. Det føles som en milelang vandring, som vi må fortsætte, et skridt ad gangen.