Forfilm til en krig
Tv-stationerne skaber indtryk af, at en krig mod Irak ikke er til at undgå. Men alt er ikke forsøgt for at finde en diplomatisk løsning.
Af Bent Nicolajsen05. februar 2003
Nu er der blevet vist forfilm til den krig længe. Bogstaveligt talt. Medierne er fulde af rimeligt afkølede omtaler af den kommende krig. Tv-stationerne er sikkert også langt i deres planlægning af dækningen af krigen. Den grafik, der skal vise, at nu kommer der et indslag om krigen mod Saddam Hussein er tegnet. De er nok også klar med eksperter - med eller uden uniform - som skal kommentere begivenhederne.
Den mediemæssige del af oprustningen er med til at give os alle indtryk af, at den krig kommer - no matter what. Al den forfilm skygger også for alvoren i, at verden er på vej i den største krig i mands minde. Lige så sikkert, som at USA holder krudtet meget tørt nu, er det, at krigen vil kræve meget store ofre blandt en i forvejen hårdt plaget irakisk civilbefolkning. Over halvdelen af indbyggerne i Irak er i forvejen afhængige af nødhjælp, og en million børn under fem år lider af kronisk fejlernæring.
Der ingen tvivl om, at Saddam Hussein er en af de mest skrupelløse diktatorer i verden. Og der ingen tvivl om, at det er et problem for verden, hvis der er begrundet mistanke om, at en sådan slyngel har adgang til uhyggelige masseødelæggelsesvåben. Men det er også helt berettiget, hvis folk i Mellemøsten og andre steder tvivler på Vestens motiver i denne sag.
Mellemfolkeligt Samvirke blev oprettet af folk fra fredsbevægelserne i slutningen af Anden Verdenskrig. I mine gener ligger der også en meget solid skepsis over for krudt og kugler som løsningsmodel. Men på den anden side findes der jo typer som Saddam, som er uden for både pædagogisk og diplomatisk rækkevidde. Men hvis verdenssamfundet skal bruge magt, forudsætter det, at en lang række forudsætninger er opfyldt. Alt skal være forsøgt for at finde en fredelig og diplomatisk løsning, og skal der endelig sættes militær ind, skal det være med et FN-mandat.
Alt er ikke forsøgt for at finde en diplomatisk løsning, og der er stadig en overhængende risiko for, at USA går solo. Det er slemt nok. Men der er mere endnu, som gør Vestens forehavende højst kritisabelt. Det ligger lige for at betvivle USA's motiver. Hvor er USA henne, når det handler om at lægge pres på Israel for at leve op til FN-resolutioner? Og hvor er Vesten henne i forhold til andre humanitære katastrofer rundt om på kloden?
Ulidelig lethed og dobbeltmoral er de reaktioner som folk i fattige lande ser fra den rige verden over for de største problemer i verden: Skingrende ulighed og meget dystre usigter for en global bæredygtig udvikling.
I det perspektiv er det desværre meget sandsynligt, at den bebudede krig mod Irak vil være en stor spand benzin på det bål, der ulmer blandt andet i Mellemøsten. For at den rige verden kan præstere en mere intelligent og langsigtet global politik, end det George Bush og kompagni kan levere, er det nødvendigt, at EU træder langt mere i karakter som spiller på den globale scene. Det er bydende nødvendigt, at den rige verden tager den fattige verdens problemer alvorligt - også for vores egen skyld her i den rige verden.
Bent Nicolajsen
formand for Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
Har beskæftiget sig med u-landsforhold og andre globale problemer i en årrække.