Verdens bedste nyheder til morgenmad
Mellemfolkeligt Samvirkes morgenfriske frivillige delte smilende morgenbrød og aviser med Verdens Bedste Nyheder ud til danskerne i morges - på trods af regnen.
|
|
Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde Trine Pertou-Mach var også blandt de morgenfriske, der gav danskerne en gave på vej til arbejde. Foto: Mette Grøndahl Hansen
|
10. september 2010
Mellemfolkeligt Samvirkes morgenfriske frivillige delte smilende morgenbrød og aviser med Verdens Bedste Nyheder ud til danskerne i morges - på trods af regnen.
Morgenbrødsuddelingen er led i den store fælles NGO-kampagne om 2015-målene, og her til morgen var mere end 1700 frivillige og et hav af kendte politikere mobiliseret til at stå klar ved trafikale knudepunkter over hele Danmark. Læs mere om kampagnen her.
En gruppe af Mellemfolkeligt Samvirkes frivillige havde indtaget Dr. Louises Bro kl. 7 for at fange de mange cyklister, der tager Nørrebrogade til arbejde og give dem en gratis bolle og kampagneavisen med de mange gode nyheder om, at udviklingsbistanden nytter, og at vi kan nå de ambitiøse 2015-mål - hvis bare vi gør en indsats.
De øvrige frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke stod ved Center for Samfund og Sundhed i Øster Farimagsgade - også i København - og ved Roskilde Universitetscenter i Trekroner.
Se mere på: http://verdensbedstenyheder.dk/
Billederne er fra Dr. Louises Bro.
|
|
På brødposen var der trykt nogle af verdens bedste nyheder - blandt andet at mere end 90 procent af verdens børn går i skole. Foto Mette Grøndahl Hansen
|
|
|
'Keg har Verdens Bedste Nyheder', Mellemfolkeligt Samvirkes morgenfriske nyhedsagenter var klar klokken 7 med en lækker morgenbolle og kampagneavisen.
Foto Mette Grøndahl Hansen
|
|
|
Der var rift om poserne med lækkerier - de gæve frivillige ved Dr. Louises Bro løb tør lidt over 8. Foto Mette Grøndahl Hansen
|
|
|
Enkelte havde husket at få paraplyen med. Foto Mette Grøndahl Hansen
|
|
|
'Hvad mon det er?' Foto Mette Grøndahl Hansen
|
|
|
Heldigvis bliver der også rødt en gang imellem. Foto Mette Grøndahl Hansen
|



