Artikel fra MS-revy 7/1992

Leder: "Og det var Danmark..."

Nis Peter Nissen skriver om Danmarks indsats på miljøtopmødet i Rio og om den kommende miljøindsats.

Af Nis Peter Nissen

20. november 1992

DANMARK GJORDE SIG bemærket i juni. Bl.a. på miljøtop­mødet i Rio, hvor der blev gjort en stor indsats for at få af­talen om den bi­ologiske mangfoldighed i hus. Men på et enkelt område - måske miljøtopmødets væsentligste - var den danske indsats ikke noget at skrive hjem om. Den danske regering vil ikke betale en krone ekstra til u-landenes miljø. Det er regeringens opfattel­se, at Dan­mark allerede betaler rigeligt.

Den danske regerings holdning er uklog. Den forhindrer en mål­rettet og fremadrettet global miljøindsats, der kunne gøre Danmark til et mil­jømæssigt foregangsland. Til gavn for både de fattige u-lande og for det danske samfund som helhed - incl. det private erhvervsliv, der jo normalt ligger den konserva­ti­ve/liberale re­gering på sinde.

I løbet af de kommende årtier vil miljøhensyn få helt afgøren­de betydning for produktion og handel. Virksomheder må indstille produktionen, fordi den forringer miljøets bæreevne. Transport­former må opgives, fordi de er for energikrævende. Og de rige landes forbrug må stoppes, fordi der også skal være plads til andre på denne jord.

Der bliver tale om en gigantisk omstil­lings­proces, som vil lægge beslag på mange ressourcer og al den teknologi­ske og menneske­lige opfindsomhed, der findes. Om­stillingsprocessen er allerede i gang. Japan in­vesterer milliar­der i en mil­jørigtig frem­tid, og multi­nationale firmaer finan­sierer mil­jøarbej­det i regnskoven mod at få lov til at udforske dens bi­ologi­ske mangfoldighed.

DANMARK HAR DERFOR ikke råd til at være nærig, når det gælder miljøindsatsen nationalt og globalt. En fremsynet indsats, der kobler indsatsen herhjemme med målrettet satsning på mil­jøteknologisk eksport, vil i sidste ende betale sig selv. Både fordi den vil bidrage til klodens overlevelse. Og fordi den vil placere Dan­mark i front i udviklingen af ny miljøvenlig tekno­logi.

Der er heller ikke råd til de sædvanlige rygmarvsreaktioner - hverken fra konservative politikere, der ikke vil have flere offent­lige udgifter. Eller fra dem, der måske er skeptiske over for det private erhvervsliv. Opgaven er enorm, og skal det f.eks. lykkes at skaffe mad til de mere end 500 millioner mennesker, der lever i permanent sult, må alle kræfter sættes ind. Også fra det private erhvervsliv - og også selv om det kommer til at koste os alle lidt ekstra.

MS OPFORDREDE sidste år Folketinget til at afsætte en ekstra ½ pct. af Danmarks bruttonationalprodukt til u-landenes miljø. For­slaget blev vel modtaget, og hel­digvis tegner der sig nu et flertal i Folke­tinget uden om regeringen. Både Social­demokrati­et, SF og de Radikale er kommet med forslag om at forøge Danmarks globa­le miljøind­sats.

MS fulgte sidste års forslag op med i år at komme med et oplæg til, hvordan de ekstra miljøpenge kan an­vendes. MS under­streger, at penge bør øremærkes til u-lande­ne, og peger samtidig på, at det private erhvervsliv også har en vigtig rolle at spille. Også det forslag bør kunne samle et flertal i Folke­tinget.

Hvis - eller forhåbentligt når - forslaget om at yde ½ pct. ekstra af BNP til Danmarks globale miljøindsats bliver vedtaget i Folketin­get, vil der årligt være fire mia. kroner at gøre godt med. Det svarer rundt regnet til en god 50'er pr. dansker om måne­den. U-landene kan godt bruge den 50'er, og vi danskere kan godt und­være den. Vi må derfor håbe, at den politiske vilje også holder til dette års finanslovsforhandlinger.