Artikel fra MS-revy 7/1992

Indtryk fra indvandrertræf i Skåde bakker

Birgitte Knudsen skriver om årets sensomertræf.

Af Birgitte Knudsen

16. november 1992

I FORÅRET BLEV jeg kontaktet af MS' indvandrerkonsulent, Ole Hammer. MS' sensommertræf skulle i år ligge i Århus, og jeg blev derfor inviteret til at være med i planlægningen af træffet. Em­nerne var racisme, diskrimination og forskelsbehandling. Træffet henvendte sig primært til sagsbehandlere, indvandrere, opinions­dannere og andre, der i deres dagligdag arbejder med flygtninge og indvandrere.

Med risiko for at blive beskyldt for inhabilitet vil jeg i det følgende skrive noget om mine tanker og indtryk fra det nu over­ståede træf. Lad mig straks gå til bekendelse: Jeg har kun rosen­de ord at skrive om træffet - så er det sagt.

Strategier mod det spirende fremmedhad!

Den gennem­gående ide bag træffet var, at deltagerne på baggrund af oplæg og diskussioner skulle udarbejde argumenter og strate­gier mod det stigende fremmedhad, der hersker i dagens Danmark. Ikke kun mod den direkte og rå racisme, men måske især mod det fremmed­had, der har sit udgangspunkt i angst og uviden­hed.

Jeg hører ikke til dem, der mener, at danskerne er raci­ster. Men jeg er overbevist om, at uimodsagte myter og fordomme om de fremmede vil være med til at flytte grænsen for, hvad vi tillader os i vores gøren og laden overfor de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark.

Det er derfor også uhyre vigtigt, at vi åbent tør tage de diskussioner, der nødvendigvis må være, når et samfund bevæger sig fra monokultur til et flerkulturelt samfund, og ikke læner os tilbage i selvtilfreds pladderhumanisme.

Carl Otto Meyer, der repræsenterer det danske mindretal i landsdagen i Kiel, fokuserede på den dobbeltmoralske holdning, der er kendetegnende, når lande påberåber sig rettigheder for egne nationale mindretal, men ikke selv respekterer etniske minori­teter.

Den vanskelige integration

Abdulgani Citirikkaya talte om integration i et samfund med en anden kulturbaggrund. Vanskelighederne ved at tyde samfundet og forstå de signaler, der ligger ud over sproget, og som er kilde til mange misforståelser og misfortolkninger. På hu­moristisk vis kom han med eksempler på situationer fra sin egen hverdag, hvor han selv er famlende, og på situationer, hvor vi mistolker indvan­drernes kulturelle særpræg.

For mig har sensommertræffet i høj grad været med til at nuancere mit syn på integration. Hvad enten man, som jeg, bare er almindelig interesseret i samfundets indretning eller man, som en stor del af træffets deltagere, arbejder professionelt med flygt­ninge og indvandreres forhold, skal vi være meget opmærksomme på, at vi ikke lander i den grøft der hedder "vi ved bedst". Dialog, samarbejde og respekt må være absolut udgangspunkt for både de nye og de gamle danskere.

Sensommertræffet gav mig mod og lyst til at tage aktiv del i udformningen af vore fælles fremtid. Hvad mere kan man forlange af et træf sidst på sommeren?

Birgitte Knudsen, MS-Århus