Min mening: Svar til Bashy Quraishy

I SANDHED må jeg ønske hr. Bashy Quraishy tillykke med hans tålmodighed. Tænk, at han har kunnet leve så længe i vores forfærdelige land Danmark, hvor han kan få lov til at skrive, hvad der passer ham, uden at blive sat i fængsel, om apartheid-land nr. 1 i verden, nemlig Danmark. Det undrer mig, at han ikke er rejst hjem til sit eget land, hvor alle da meget bedre ville kunne forstå hans trængsler.

Ærlig talt! Jeg blev noget forbavset over disse vrede ud­gydelser fra hans mund. Først kom jeg til at grine, men så blev jeg lidt sur, for det er da noget vrøvl, han skriver.

Danmark bestemmer ikke, hvor børn - hverken af dansk eller udenlandsk nationalitet - skal gå i skole. Af hensyn til børnene tilbyder man den skole, der ligger nærmest hjemmet, så de kære poder ikke skal stå ukristeligt (eller umuslimsk?) tidligt op om morgenen, samt for at undgå, at deres skolevej bliver længere og dermed farligere end nødvendigt. På den måde skal de nemlig ikke over helt så mange trafikerede veje. Man udstationerer endda skolepatruljer for at hjælpe børnene over farlige kryds. Men det synes du måske også er et udslag af dansk forbrydervælde?

Det står da forældre frit for at vælge en anden skole. Det vil så afhænge af, om der er plads på det klassetrin, der vil blive tale om.

Der er da heller ikke noget til hinder for, at man kan sætte sine børn i privatskole. Man kan endda i visse tilfælde få tilskud dertil. Men det vil altid koste noget alligevel. Det gør det vel også i Pakistan, formoder jeg? Endvidere er det muligt at oprette friskoler i Danmark.

SÅ ER DER det punkt om, at vi ikke tillader modersmålsunder­vis­ning. Sikke noget vrøvl. Men det er ikke altid, der er lærere dertil. Noget andet er, at hvis en dansker rejser til et andet land, så må han/hun sætte sit barn i den lokale skole eller betale af egen lomme for at få det på en privatskole, hvor der er plads.

Havde jeg haft et barn, der skulle gå i skole i Pakistan, måtte jeg garanteret selv sørge for, at mit barn fik lært dansk, jeg for­venter ikke, at regeringen dér vil have en lov, der kommer mig i møde og tilbyder mit barn danskundervisning, vel? Det kan endda i visse lande være forbudt at lære sit eget sprog.

Vi bestemmer altså heller ikke, hvor udlændinge skal bo. Kan man ikke selv finde et sted, er kommunen så venlig at sørge for en bolig, hvor der nu er plads, men man forventer vel ikke, at en dansker skal smides ud af sin bolig for at give en udlænding plads?

Det ville endda være en stor fordel for den almindelige forståelse og integration, om bl.a. pakistanerne prøvede at fordele sig lidt mere over hele landet i stedet for at klumpe sig sammen i store ghettoer, hvor der ingen mulighed er for samkvem med os forfærdelige? og farlige? danskere. For gør man det sidste, vil man så som udlænding sidde i sin lukkede og mullahindoktrinerede "højborg" og se ned på os danskere, der i kraft af vores egenart og tradition lever på den måde, det passer os, og ikke på den måde, man gør f.eks. i Pakistan. Men det er måske dét, der er meningen med at bo hos os? Hvis hr. BQ ikke kan lide os og vores samfund, hvorfor bliver han her så?

Det er ikke danskernes skyld alene, at der er så lidt kontakt til de udlændinge, der bor her. De fleste muslimer ønsker f.eks. ikke at komme og besøge os, hvis vi inviterer, og hvis de kommer, spiser de ikke, hvad der bliver serveret. En god vært tager hensyn til sine gæsters behov, men får jeg flæskesteg hos en muslim, hvis ikke jeg kan spise hans mad?

DET ER OGSÅ noget af en påstand, at man som fremmed ikke kan få arbejde pga. hudfarve eller religion. De 300.000 dan­skere, der er arbejdsløse, er sikkert blevet det pga. netop religion eller hudfarve, hvis ovennævnte påstand er korrekt.

Hvis der er arbejdsløshed i f.eks. hr. BQs fødeland, som jeg mener er Pakistan, tror jeg heller ikke, man ville vælge en hvilk­en som helst dansk hr. Hansen frem for en kvalificeret pakistaner.

Når det drejer sig om religion, er det en dansker totalt uved­kommende, hvilken religion en ansøger til et job har, når han/­hun ellers er kvalificeret til det arbejde, der søges. Det er i øvrigt en grundlovsret her i landet, at man frit kan dyrke sin religion uden at blive forfulgt. Men vi gider ikke høre på, at dét, vi tror på, ikke er lige så godt som det, en fremmed tror på.

I følge min overbevisning, og den er lige så god som enhver andens, er der kun én Gud. Måden, vi dyrker Gud på, vil afhænge af, hvor vi voksede op, og af hvad vore forældre troede på, eller af hvilke påvirkninger, vi er kommet ud for i tidens løb. Man spiser heller ikke samme mad i Grønland, som man gør i Thailand. Det er også bestemt af lokale forhold.

Mht. familiesammenføring kan hr. BQ ikke skære alle over én kam. Men hvis jeg rejser til f.eks. Pakistan og får tilladelse til at bosætte mig dér, kan jeg vel ikke automatisk forvente, at det pakistanske sociale system vil betale til min far, mor, søskende, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner samt til deres danske ægtefæller og børn. I øvrigt er vi kun fem millioner menne­sker i Danmark, og det er nu engang ikke alle disse fem millioner, der arbejder og betaler mindst 50 pct. i skat til alle de sociale goder, vi har i vores samfund.

Hr. BQ roder også flygtninge, asylsøgere, etniske minoriteter og indvandrere samen i én pærevælling. Der er sandelig forskel på disse fire kategorier, og deres forhold behandles også forskelligt. Det burde han selv vide.

Mahatma Gandhi er blevet citeret. Han har sagt mange kloge ting. Citatet "Enhver civilisation kan dømmes ud fra, hvordan den behandler sine minoriteter" synes jeg, hr. BQ kunne prøve at anvende på sit hjemland først. For at bruge et ordsprog, som det er god skik i Ghana, kunne jeg jo svare: "Du skal ikke kaste med sten, hvis du selv bor i et glashus".

NU SKAL MAN endelig ikke tro, at undertegnede er fuld af fordomme over for udlændinge. Jeg har mange venner fra hele verden. Jeg er endda gift med en udlænding. Og det var ikke et spekulationsægteskab. Det var kærlighed! - og vi har "kun" været gift i 10 år. Vore familier er tolerante, og vi er begge glade for vore respektive svigerfamilier. I vor vennekreds ses danskere, europæ­ere, afrikanere, sydamerikanere, pakistanere og indere. Vore venners tro varierer fra protestantisme, romersk katolicisme, russisk ortodoks, muslimer, sikher og hinduer, og der er nogen, der ikke tror på noget som helst. Det har vi det helt fint med.

Mange af vore udenlandske venner gør selv et stort stykke arbejde for at komme tættere på danskerne. De slider i det for at lære sproget, og de giver sig selv lov til at møde danskerne på danskernes betingelser. Det gør hverken vore venner eller dan­skerne ringere at kunne snakke sammen hos hinanden.

Her vil det være på sin plads at nævne, at jeg heller ikke har det fjerneste imod hr. BQ! Dog finder jeg det meget svært at forstå, hvad han siger, når han taler dansk, selv om han har levet i Danmark i mange år. Og det er en ting, der vanskeliggør en almindelig samtale med ham.

En anden ting jeg bør nævne om mit forhold til udlændinge af alle kategorier er, at jeg sandelig ikke kun har ligget og rullet mig i det danske smørhul hele mit liv. For at finde ud af, hvordan det er at leve i andre lande, har jeg levet og undervist i Sydameri­ka og i Caribien, i Ghana og i Kenya - alt i alt ca. 13 år, så jeg ved noget om at skulle tilpasse mig et andet lands leveregler. De blev alligevel ikke lavet om bare for mine blå øjnes skyld. Men jeg har været venner med folk alle steder, boet i deres huse, spist deres mad og leget med deres børn. I Indien omgås jeg både hinduer, sikher og muslimer. Og det har vi det rart med, for jeg kommer ikke og insisterer på særrettigheder for min skyld. Jeg er der på landets betingelser.

Kære hr. BQ! Du ønsker svar fra regeringen. Du har fået svar fra mig. Sæt tingene i det rette perspektiv! Du lyder i dit indlæg, som om du skulle have større ret til Danmark end os danskere og stiller krav! om, at regeringen skal svare dig. Vend lige dine spørgsmål 180 grader og se dem fra en ny vinkel, før du begynder at stejle som en balstyrisk hingst. Og har du tænkt dig at blive boende i Danmark, hvor vi åbenbart generer dig og dine på det groveste?, så ønsker jeg dig god vind og håber, du nu kan indse, at en sag har mange sider, og du har kun kigget gennem et meget lille nøglehul af sandheden om dette mit land, som er en stor del bedre end det, du skriver i dit indlæg. Det vil også lette dit forhold til os, tror jeg helt bestemt.

Venlig hilsen Vivi Sommer Devgun, kunstner, lærer, globetrotter og dansker