Artikel fra MS-revy 7/1992

Hvad er bæredygtig udvikling?

MS-København sætter i november "bæredygtig udvikling" til debat på tre møder.

Af Per Bjerregaard Nielsen

07. november 1992

POLITIKEN og Det Økonomiske Råd arrangerede i februar en høring om økonomi og økologi, som MS-København i november følger op med tre debatmøder om bæredygtig udvikling. Formålet er at afklare begrebet. Mener vi bæredygtig vækst? Er bæredygtig udvikling en realistisk målsætning? Hvad betyder bæredygtig udvikling for den enkelte? På møderne præsenteres en videnska­belig, en økonomisk og en etisk synsvinkel på emnet.

Miljøminister Per Stig Møller advarede i februar Politiken om konsekvenserne af udvikling uden vækst, som i følge ham vil betyde en katastrofe for demokratiet, miljøet og udviklingen både i Østeuropa og i den tredje verden. Alene at redde Østeuropa ud af dets økonomiske og økologiske morads vil koste milliarder.

Han mente, at det rigtige måtte være at operere med be­grebet "bæredygtig vækst", og at løsningen var, at fremtidens værditilvækst kommer fra langt mindre energiforbrugende pro­duktionsformer og langt mindre råstofkrævende produkter end hidtil, hvilket kan fremmes ved bl.a. at integrere miljøhensyn i priserne.

Andre mener imidlertid, at "bæredygtig vækst" er en selv­modsigelse! At det er vigtigt at skelne mellem vækst og udvikling. Synspunktet er hentet fra økologiens verden, hvor man tænker ud fra lukkede kredsløb. Her er alle vækstprocesser begrænsede.

Moderne økonomisk teori har benægtet denne påstand om "grænser for vækst" ud fra den betragtning, at det er muligt at skubbe alle grænser tilbage ved at udvikle teknologien. En fore­stilling om viden og mennesket som "superressource".

Er det en akademisk strid om ord? Måske, men hvis økolo­gerne har ret i, at udvikling af viden og teknologi ikke nødvendig­vis vil skubbe grænserne tilbage, men snarere bringer os tættere på disse grænser, så står vi unægteligt over for et enormt og måske uløseligt problem i fremtidens økonomi!

Det illustreres af et dilemma i den moderne økonomi: På den ene side påstås det, at verdens én milliard ødsle forbrugere allere­de er ved at være for meget for jorden. På den anden side kan selv de rigeste lande kun i begrænset omfang tillade sig at stille spørgsmål ved denne "køb-og-kassér"-kultur. For som økonomier­ne er indrettet i dag, øges arbejdsløsheden hastigt, og uligheden vokser, når det samlede forbrug falder. Derfor er det hele tiden nødvendigt at fyre op under væksten af bruttonationalproduktet!

Økonomi og etik

Videnskab og teknologi spiller en vigtig rolle i visionen om bæredygtig udvikling. Men i "Det fælles bedste" finder Daly og Cobb det vigtigere at ændre de grund­læggende værdier, som i dag styrer økonomernes analyser og politikernes beslut­ninger. Den traditionelle tænkning bygger på en alt for snæver opfattelse af virkeligheden, bl.a. antagelsen om at menneskenes materielle behov er umætteligt. Og moderne økonomi overser en række andre værdier ved kun at beskæftige sig med det, der kan måles i kroner og øre.

Hermed stilles spørgsmål ved selve formålet med den økono­miske aktivitet. Som Alan Durning skriver i "Verdens Tilstand '91", kan et højt forbrug ironisk nok menneskeligt set være et tvivlsomt gode. Gamle værdier som en ærlig karakter, godt arbejde, ven­skab, familie og samfund er ofte blevet ofret i jagten på rigdom. Og mange har en fornemmelse af, at deres overflodsverden er hul, at de er blevet narret af en forbrugeristisk kultur til at forgæves at søge sociale, psykologiske og åndelige behov tilfredsstillet med materielle ting.

Målet må være at anbringe forbruget på dets rette plads mellem de mange kilder til personlig tilfredsstillelse og at finde metoder til at leve efter, hvad jorden kan yde. Etik eksisterer i sidste ende først, når vi erkender vore beslutningers konsekven­ser. Med Alan Durnings ord: "Når de fleste mennesker ser en stor bil og først tænker på den luftforurening den skaber, i stedet for på den sociale status den giver, er miljøetikken trængt igennem."

Han håber, at den forbrugeristiske moral i de velhavende samfund gradvis vil blive svækket - kombineret med politiske forholdsregler mod de kræfter, som fremmer forbruget.

Fællesskab af fællesskaber

Men miljøetik nytter ikke meget, så længe økonomierne er indrettet som i dag. For når det samlede forbrug falder, rammer den økonomiske krise især de fattigste, som Per Stig Møller rigtigt påpeger.

Den økonomiske debat har i mange år koncentreret sig om planøkonomi eller markedsøkonomi. Det problem synes nu i det store og hele afklaret - det grundlæggende problem drejer sig ikke om produktivitet og effektivitet. Konkurrence på frie - eller mere eller mindre regulerede - markeder synes at være svaret. Daly og Cobb skriver, at markedet ikke er hele samfundet - og ikke det rette instrument til at gennemføre samfundets målsætninger - men de foretrækker privat ejendomsret til produktionsmidlerne, spredt bredest muligt ud. Og de anser "det lokale fællesskab" for overord­net valget mellem plan og marked.

Historisk set sprængte industriproduktionen den feudale lokaløkonomi. Arbejdsdelingen blev begrænset af markedets udstrækning, men transport, urbanisering og international handel bidrog til at nedbryde disse barrierer og udvide markedet. Denne industrielle revolution gentages nu i traditionelle samfund, og den er næsten blevet synonym med økonomisk udvikling.

Konsekvensen af at fremhæve det lokale fællesskab inde­bærer et opgør med en af den moderne økonomis helligste doktri­ner, nemlig den internationale frihandel. Internationalisering er knyttet snævert sammen med den ekspansive økonomi. Men alligevel findes selv i den rige verden stor arbejdsløshed. Så det er svært at tro på, at internationaliseringen med alt hvad heraf følger af effektivisering og rationalisering skulle kunne løse beskæftigel­sesproblemet i Østeuropa og den tredje verden.

Derfor taler både miljømæssige og sociale hensyn for at tage spørgsmålet om grundlaget for udvikling af lokalsamfundenes økonomi op til fornyet overvejelse. Thomas Michael Power har kritiseret de økonomiske modeller, hvor eksportproduktion be­handles som grundlaget for den økonomiske drivkraft, og hvor produktionen til det lokale marked er afledt og afhængig af eks­portproduktionen. Men den eneste grund til at eksportere må være, at man derved kan betale for importen. Hvis importerede varer og tjenesteydelser kan produceres lokalt, forsvinder be­grundelsen for eksporten, og de lokale aktiviteter bliver mere omfattende. Power mener ikke, at det er et argument imod enhver handel og specialisering - snarere et argument for korte forsy­ningslinjer og lokal selvforsyning. Et samfunds virkelige økonomi­ske grundlag er ikke dets eksport, men består af alle de ting, der gør det til et attraktivt sted at leve, arbejde eller drive forretning.

Utopi eller vision

Visionen om at genoplive lokalsamfundene som økonomiernes basale enhed må selvfølgelig forekomme virkelighedsfjern i en tid, hvor internationalisering og økonomisk vækst stør højst på dags­ordenen.

Grunden til alligevel at tage den alvorligt er økologernes advarsel om, at den nuværende ekspansive økonomiske udvikling ikke kan fortsætte i det uendelige, dvs. at der findes "grænser for vækst". Har de ret, indebærer det, at vi under alle omstændig­heder bliver tvunget til at omlægge vores økonomi og finde nye målsætninger og nye måder at producere og leve på. Det er klart, at dette ikke bliver nogen let proces, men et eller andet sted skal man jo starte - og som nævnt: beslutningen ligger i erkendelsen!

Per Bjerregaard Nielsen er aktiv i MS-København