Omfattende reform af MS' bistandsprogram
Bedre fokus på modtagernes behov, partnerskaber og fleksibilitet er nøgleord i et nyt principoplæg for en reform af MS' frivilligprogram, som MS' styrelse netop har vedtaget. Konsekvenserne er bl.a. en halvering af antallet af danske udsendte inden år 2000 og mere magt til modtagerne.
Af Peter Bischoff18. december 1992
SIDST I NOVEMBER vedtog MS' styrelse et principoplæg for en omfattende reform af frivilligprogrammet frem mod år 2000 - i forlængelse af årets debat af programmet, bl.a. her i MS-revy. Styrelsens udspil drøftes på et møde med Danida, når dette nummer udkommer. Desuden lægges op til en bred debat af det blandt MS' medlemmer, i frivilligsystemet og med MS' partnere.
Oplægget slår fast, at personelbistanden ikke har tilpasset sig de ændrede behov i modtagerlandene tilstrækkeligt, men tværtimod konsolideret sig med en egen inerti, der virker som barrierer for den nødvendige fornyelse. Trods mange justeringer gælder dette også MS' frivilligprogram, hvor udsendelsen af danskere har været en hovedhjørnesten i snart tre årtier.
Der må derfor formuleres nye visioner for MS' bistandsprogram. Visioner der bygger på de ændrede forudsætninger og på MS' bedste erfaringer og styrke til at fremme udvikling af menneskelige ressourcer på græsrodsplan. Men også visioner, der på en langt mere radikal måde forskyder fokus til modtagernes behov og til dialogen med MS' partnere - med en ny bredde og fleksibilitet i støtteformerne.
Styrker, svagheder og inerti
Oplægget giver et idéhistorisk rids af programmets udvikling frem til i dag og gør rede for dets udviklingspolitiske værdigrundlag.
Det behandler forhold som prisen på en u-landsfrivillig, projektbistandens svagheder, de frivilliges vilkår, behovet for udsendte i forhold til lokal arbejdskraft - og de frivilliges stærke og svage sider, både hvad angår menneskemødets kvaliteter, forskellige holdninger og roller og de psykologiske mekanismer omkring kontrol og ansvar.
I oplægget hedder det, at problemet er ikke kun er, om danske frivillige med den rette holdning og uddannelse også fremover kan yde en fornuftig indsats eller ej, men hvilket fundamentalt udgangspunkt, MS tager i programmets fokus.
I praksis er det i høj grad blevet styret af at skulle placere egnede danskere på to års kontrakter og give dem opbakning til at yde den bedst mulige indsats. Det ligger i det oprindelige lovgrundlag for udsendelse af danskere, i bevillingsformer og ressourcer, i traditionerne for rekruttering og uddannelse, i standardkontrakterne, i vilkårene, i reglerne om medfølgende ægtefæller og for administration af støttemidler, i de store landeprogrammer osv. Inertien i dette system har givet meget lidt rum til at ændre placeringspolitikken og udvikle nye støtteformer. Det har gjort programmet til en supertanker, der kun langsomt kunne ændre retning.
Der er brug for at bryde denne inerti og radikalt ændre programmets fokus fra at have den frivillige i centrum til at sætte modtagernes behov i centrum. Så MS ud fra sit værdigrundlag vælger sine partnere og i dialog med dem formulerer den støtte, der skal ydes. Og så partnerne dérfra får reel magt og ansvar, hvad angår rammerne for og styringen af støtten.
Partnerskab og fleksibilitet
Folkestyret udvikling handler om at arbejde procesorienteret, så målgrupperne selv formulerer deres behov, og hvor deres styring og deltagelse i processen bliver det egentlige mål - som forudsætning for at skabe bæredygtige resultater. Derfor er samarbejdet med partnerne, det mellemfolkelige makkerskab, afgørende for fremtidens MS-program.
Partnerne kan være meget forskellige: spirende eller etablerede organisationer, uafhængige eller dele af regeringsstrukturen - blot de har et folkeligt potentiale for udvikling. Samarbejdet må bygge på en gensidig langsigtet forpligtigelse, gerne i form af samarbejdsaftaler. MS' støtte skal integreres i de lokale strukturer og koncentreres og prioriteres, f.eks. ved at begrænse antallet af partnere, og støtte dem over en længere periode.
Skal partnerne have reel indflydelse, forudsætter det yderligere "afdanskning" af programmet ude og langt større fleksibilitet, bl.a. hvad angår støtteformer. Det ideelle er, at de konkrete behov helt frit afgør den støtte, der skal ydes: faglig træning med lokale eller danskere, i kortere eller længere tid, tilbud om uddannelse, penge, materialer osv. En fleksibilitet tilpasset behovene i det enkelte land, område eller opgave, evt. udført sammen med andre, regionalt over landegrænser, med et dansk input eller som et syd-syd-samarbejde.
Med denne fokus og fleksibilitet vil danske frivillige fortsat have noget at tilbyde, ligesom MS-programmets styrke og identitet fortsat vil være udvikling af de menneskelige ressourcer på græsrodsplan. Men det må ske, så modtagernes behov er styrende, og så danskeres indsats indgår som et logisk og nødvendigt led, ikke et mål i sig selv. Og så denne indsats kombineres med det folkelige solidaritets- og lobbyarbejde, som MS udfører som organisation i Nord.
Færre frivillige og magtdeling
Hvad støtteformerne angår, lægges op til fleksible kontraktlængder for de udsendte og til brug af kortvarige konsulenter, men også af et mindre antal unge danskere i arbejdsfællesskaber med lokale kollegaer. Til at faglig bistand også kan være økonomisk støtte til, at partnerne ansætter lokale fagfolk eller uddanner sine egne folk. Og til materiel og økonomisk støtte direkte til partnerne.
Oplægget anslår, at antallet af danske udsendte udviklingsarbejdere vil falde som følge af disse ændringer, måske med 35-50 pct. til 150-200 "mandeår" omkring år 2000. Men dette fald betyder ikke færre aktiviteter, da behovet for andre støtteformer end personelbistand forventes at stige.
Det fremtidige program vil også kræve ændringer i styring og administration. I de lokale programmer skal partnerne sikres reel indflydelse med MS i en rådgiverrolle. Og på landeniveau og regionalt skal der udvikles modeller for dialog og magtdeling.
Programændringen vil ikke i sig selv koste flere penge, men der sigtes mod at bruge en større del af midlerne til bistand, og at budgetrammen ikke bindes til antallet af frivillige - netop fordi målet er mere fleksible aktivitetstyper, formentlig med større behov for støttemidler.
Der sigtes mod en mere fleksibel rekrutteringsform og på at omstrukturere administrationen, så den ikke som i dag er centreret omkring rekruttering, udsendelse og administration af frivillige.
Styrelsen lægger op til at iværksætte det nye program så hurtigt, det er forsvarligt. De første to-tre år med plads til debat, undersøgelser og forsøg i samarbejde med MS' partnere, f.eks. brug af lokale fagfolk og modeller for magtdeling. Men også med etablering af en ny fleksibel rammeaftale med Danida og undersøgelse af anden finansiering. Fra 1995 skal det nye fleksible program iværksættes for alvor, og "gamle" uhensigtsmæssige aktiviteter tilsvarende udfases.
Oplægget vil blive oversat til engelsk til brug for debat i frivilligsystemet. Repræsentantskabsmedlemmer og MS-grupper får det automatisk tilsendt, og andre interesserede kan rekvirere det hos MS. Den 21. marts arrangeres en medlemskonference om udspillet op til forelæggelsen på repræsentantskabsmødet den 17.-18. april.