Artikel fra MS-revy 8/1992

Krav til MS' fremtidige program

Michael Arbirk skriver om CASA-konferencen om alternativer til bistand - med perspektiv for MS' eget program.

Af Michael Arbirk

17. december 1993

I BEGYNDELSEN af november afholdt CASA en konference om bistand og alternativer til bistand. Mange deltagere kom fra de private organisationer - derfor drejede konklusioner­ne sig især om, hvad de skulle gøre i fremtiden. I forlængelse af årets debat om frivilligprogrammets udvikling er hér nogle temaer, som jeg tog med mig hjem.

Vi må ændre holdning, så vi ikke giver hjælp, men skaber partnerskaber. Modtagerne skal fremover være den ledende kraft, og vi kan støtte gennem etablerede samarbejdsforhold - part­nerskaber.

Vores rolle som policy-makere i den vestlige verden skal forstærkes. Vi skal sætte fokus på de globale problemer og vore egne samfund som del af disse problemer og skabe forståelse for den tredje verdens holdninger. Dette arbejde er en vigtig del af vore "udviklingsprogrammer". Vi må også udveksle viden direkte gennem flere besøg og gensidig deltagelse i konferencer - altså kvalificere debatten hjemme og ude.

Teknologioverførsel skal erstattes med kulturudveksling. Alle kulturer har lært af hinanden og af hinandens teknologi. Men udvekslingen skal ske gennem et menneskeligt møde, hvor de brugbare dele af hinandens kultur udveksles og rodfæstes. Også hér er der brug for et holdningsskift, så vi forstår, at vores kultur ikke nødvendigvis er overlegen, men også har brug for at lære fra andre kulturer. Det betyder, at kulturmødet også skal ske i Dan­mark.

Bistand og betingelser

Vi har flere appelsiner i turbanen, end rimeligt er. Så vi må selvfølgelig aflevere nogen, men på ikke på vores præmisser alene. Skal vi følge anbefalingerne sydfra, må vi sluge nogle kameler. Staterne behøver støtte til at fungere mere effektivt, ellers kan de ikke forhandle kvalificeret eller koordinere indsatsen for at udvikle deres lande. En velfungerende stat er forudsætningen for alt andet!

Vi bør også støtte udvikling af informationssystemer og lokale ressourcecentre. Støtte spredning af information og lokal forsk­ning for at give folk viden og baggrund for selv at kunne bestem­me. Menneskelig ressourceudvikling.

Et tredje område er at støtte investeringer til fordel for den brede befolkning, "small scale investment schemes". Forretning ligger langt fra de frivillige organisationers normale begrebsver­den, men det er faktisk, hvad de beder om sydfra!

Endelig skal vi ikke nødvendigvis lobbye for mere bistand, men for bedre og mindre ressourcekrævende bistand. Hvis vi satsede mindre på at overføre højteknologi og i stedet arbejdede som antydet ovenfor, ville bistanden måske heller ikke koste så meget. Det er ikke nødvendigvis fornuftigt at kæmpe for mere bistand, kravet skal være kvalitet og partnerskab.

Endelig sagde bl.a. Ugandas ambassadør i Danmark, at der må udvikles strategier for at afvikle bistanden. For tiden bindes mange lande mere og mere af bistanden. Det må ophøre! Bistan­den skal gøres til et middel for frigørelse af landene i syd med det ene sigte at blive overflødiggjort.

Pajero-kulturen

"Pajero-kulturen" er slang for, at de hvide kører rundt i store biler, bor og spiser dyrt og skaber et marked for unødvendige forbrugsgoder. Pajero-kulturen er et resultat af aflønningen af de ansatte i bistandsarbejdet. Dvs. også af MS-frivillige og de an­satte på landekontorerne, uanset nationalitet.

Dette problem er måske achilleshælen for at skabe virkelige ændringer. Mener vi det alvorligt med partnerskaber, må vi gribe om denne nælde. Og for at få gang i debatten vil jeg foreslå:

Den udsendte dansker skal bo i Afrika. Derfor skal han have et salær, så det er muligt at leve rimeligt. Det skal direkte kunne sammenlignes med, hvad lokalansatte får. En frivillig skal altså have mindre end sin overordnede på landekontoret, uanset natio­nalitet. Og direktøren på kontoret skal have mere end det øvrige personale, men stadigvæk i en sammenlignelig skala.

Mange vil hævde, at det kan vi ikke byde nogen, og at vi ikke kan få kvalificerede ansøgere osv. Nemlig. Derfor skal de frivillige, som nu, have et passende genetableringsbeløb, der gør, at en dansker kan forblive dansk med mulighed for at komme tilbage. Det skal som nu bindes, så det ikke kan overføres og forvride forholdene lokalt - men have en størrelse, så man kan opretholde bolig i Danmark og spare op. Man kunne tage udgangspunkt i det nuværende lønniveau, men ændre udbetalingssted og tidspunkt.

Derefter skal vi afskaffe skattefrihed. Hvis der ikke skal be­tales skat i Danmark, så i Tanzania osv. Vel at mærke både perso­ner og ting - biler, projektudstyr osv. Så unfair konkurrence ude­lukkes, og så bæredygtigheden øges.

MS er skæv, skrev Morten Jakobsen i sidste MS-revy. Ja, derfor er det vigtigt at få rettet op på skævhederne. Det er et passende tidspunkt at tage debatten nu, hvor en gennemgribende reform af programmet er på vej.

Michael Arbirk er medlem af MS' frivilligprogramudvalg