Artikel fra MS-revy 8/1992

Korruption er en sygdom

Tanzanias kontroversielle indenrigsminister, der netop har besøgt Danmark, har succes på baggrund af landets moralske sammenbrud, siger redaktør af oppositionsavis.

Af Peter Bischoff

15. december 1992

DET VAR sidste jul. Dar es Salam forberedte sig til højtiden, og bladene skrev om, hvor svært det var for almindelige familier at få råd. Og for­retnings­folkene var kvikke, en avis rapporterede, at brugt tøj på Kinon­doni markedet allerede var steget kraftigt. Ikke nemt når "struktur­til­pas­ningen" vender den tunge ende nedad - ligesom krisen hér­hjem­me.

Vi var på vej til et interview, og jeg kom i skyn­din­gen til at lægge mig i en forkert venstresvingsbås. En hvid­klædt trafikbe­tjent kiggede sultent efter bilen og greb sin walkie-talkie. 200 meter læn­gere frem­me vinkede hans unge kollega os ind. "Careless dri­ving, a serious crime", sagde han og truede med både arresta­tion og udvisning den næste morgen.

Det endte med, at han skulle have 3000 shillings - knap 100 kr. for os, men næsten en månedsløn for ham. Så hver gang vi derefter så en hvid trafikbetjent, kørte vi ekstra forsigtigt i frygt for, at han manglede til nytårsaften.

Og hvorfor så denne turisthistorie? Fordi korruption er en forbandelse. Fordi den kan hænge sammen med fattigdom, men ikke altid. Og fordi betjentens øverste chef, indenrigsmini­ster Mrema, fornylig besøgte Danmark. Dén minister, som er blevet folkehelt på sit ­korstog mod netop korruption - og som MS-revy præsenterede i sidste num­mer.

Politiet ned til folket

Med en stilfærdig udstråling af moralsk rankhed lever Mrema op til dét symbol på den ærlige politiker, han er blevet. Han tager sig tid til at tænke, før han svarer på kritiske spørgsmål. Men han er heller ikke fri for at prale lidt med sin folkelige succes.

- Vi har reorganiseret politiet for at bringe det ned til folket, fortæller han. Der er nu otte nærstationer i Dar es Salam, og i landsbyerne har vi opfordret folk til at danne selvforsvarsgrupper. Det har bragt antallet af overfald ned fra 690 i 1990 til 290 i 1991.

- Vi har indledt en kamp mod smugleriet og mobiliseret­ folket mod korruption. Det er en stor sygdom. Vi er i gang med at bygge en ny kultur, og kampagnen har i sig selv haft en virkning. I 1990 var der for første gang 292 tilfælde, hvor politifolk nægtede at modta­ge bestikkelse.

Mrema kender sine folks lave lønninger. Men fattigdom kan ikke retfærdiggøre korruption, og de, der tager imod, er ikke dem, der sulter, under­streger han.

- Vi er ved at vinde krigen mod den direkte korruption, siger han, men indrømmer, at det er vanskeligere med den skjulte højere oppe - de såkaldte "Mr. 10 %". Han svarer ikke direkte på, om han har stødt mod grænser hér, men sidste år skrev aviserne om en historie, hvor han arresterede rige forretningsmænd i lufthavnen på vej ud med meget store beløb i udenlandsk valuta. Han måtte løslade dem og give dem pengene tilbage - efter sigen­de efter pres fra højeste sted.

Forlig uden for retssalen

Men de anklager, som Bob Makani fra Tanzania Law Society har fremsat mod ham for at gå ud over sine magtbeføjelser og sam­menblande den dømmende og den udøvende magt, har han kun foragt til overs for:

- Det er sandt, at jeg har fået fjender. Men de er hyklere. De burde fortælle sandheden. Hvorfor kommer så mange til Mrema, når der findes domstole? Fordi der er noget galt med systemet. Sager, som jeg ordner på stedet, trækker ud et år og koster be­stikkel­se. Jeg har ikke magt til at konfiskere ejendom. Jeg laver forlig uden for retssalen - det er en normal praksis. Og det koster ikke noget. Advokaterne er bange for, at jeg gør dem arbejdsløse.

Redaktøren for oppositionsavisen "Business Times", Fili Karashani, siger, at det bekymrende er, hvad der har skabt "Mre­ma-syndromet", og at både Mremaer og Makanier burde under­søge årsagerne til det moralske sammenbrud:

- I teorien er jeg enig med Makani, men i praksis er domstole­ne så korrupte, at havde vi kun dommerne, var der ikke retfærdig­hed. Og hvordan kan man forvente andet, når en dommer kun tjener 20.000 shilling? Vi har brug for Mrema til at rydde op, men det er noget midlertidigt, vi må skabe permanente løsninger, så dommerne bliver uafhængige.

Mr. Marando, leder af et af de nye oppositionspartier, NCCR og selv advokat, har samme opfattelse:

- Mrema rører kun ved toppen af isbjerget.­ Man udrydder ikke korruption ved at løse småtil­fælde, siger han, men lægger heller ikke skjul på, at han beun­drer Mremas energi og gerne så ham i sit eget parti.

17 partier

De nye partier er skudt op, efter at regerings­partiet CCM omsider har lirket på sit monopol. Sidste vinter af­holdt en flerparti­kom­mis­sion folkemøder over hele landet. Kun 20 pct. ønskede et flerparti­system, alligevel har CCM fortsat processen, for, som Mrema siger, vi må også se på, hvad der sker i verden. Der var desuden mange unge blandt de 20 pct., og de er frem­tidens ledere.

Der er nu 17 partier, de fleste svage og ret uformulerede ud over kravet om pluralisme. Marandos parti gik i april sammen med fire andre i "National Opposition Front", men Mrema fortæller, at den siden er opløst pga. indre strid.

Selv om oppositionen har skarp kritik af Nyereres Tanzania, under­streger både de, pressen og regeringskredse, at processen må have tid for at bevare Tan­zanias fredelige udvikling. Vice­sundhedsmister Zakia Meghji, der var sammen med Mrema i Danmark, siger, at hun hellere så færre, men mere seriøse partier. For det er ikke et spørgsmål om antal, men om folkelig deltagelse. Hun siger også, at det har været sundt for den folkelige udvikling, at monopolet er brudt - det har også skabt nyt liv i CCM.

Og de understreger begge, at organisations- og pressefrihed er mindst lige så vigtigt. Der findes nu 20 aviser, flere end nogen­sinde før. Begge mener, at åbningen skyldes forandringer i Tan­zania, men tager samtidig skarp afstand fra diktater fra donorer: Norden burde også demokratisere, så havde vi en fair aftale, siger Mrema og tilføjer:

- Man kan ikke spise et flerpartisystem, selv med nye partier vil kaffeprisen stadig være den samme. I har den billigste kaffe i 40 år, men mit folk sulter.

Der er endnu ikke sat nogen valgdato, men om et år gennem­føres lokale valg med flere partier. Til slut afviser Mrema rygterne om, at han vil bruge sin popularitet til at stille op til præsident­posten eller danne et nyt parti:

- Jeg går ikke efter nogen poster. Jeg har ikke engang stillet op til centralkomiteen. Jeg har fået frie hænder, og jeg vil ikke misbruge den tillid, min præsident har vist mig.