WTO er ikke blot de riges klub
I en sag rejst ved WTO-domstolen af verdens tre største sukkerproducenter, Brasilien, Thailand og Australien, har domstolen i Geneve afsagt en foreløbig kendelse, som gav Brasilien ret i, at EU's eksport af sukker med eksportstøtte er alt for stor.
Af Nils Brøgger Jakobsen16. august 2004
EU dumper årligt flere mio. ton sukker med eksportstøtte på verdensmarkedet til stor skade for verdensmarkedsprisen og sukkerproduktionen i de fattigste lande.
Sagen går på, om de 1,6 mio. ton sukker, som EU importerer fra AVS-landene (Afrikanske, Vestindiske og Stillehavs) skal medregnes som en del af den mængde sukker, EU må eksportere med eksportstøtte, eller om den kan lægges oven i den tilladte mængde.
WTO-domstolen har foreløbig givet landene, som har rejst sagen, ret i, at den mængde sukker, som EU importerer fra AVS-landene, skal medregnes i den mængde sukker, som EU har lov til at eksportere med eksportstøtte.
Den foreløbige kendelse er en kæmpe sejr for udviklingslandene. De har i årevis kritiseret, at de rige lande fortolker reglerne efter forgodtbefindende og argumenteret for det urimelige i, at de rige lande med EU i spidsen opretholder en for u-landene skadelig og unaturlig høj produktion af varer ved hjælp af subsidier.
I dette tilfælde sukker, som både kan produceres billigere og i mange tilfælde i en bedre kvalitet i udviklingslandene.
Den tabte sag betyder dog ikke, at EU ikke længere kan opretholde deres import fra fattigere lande, men betyder blot, at de for fremtiden skal medregne sukkeret som en del af den mængde sukker, som EU har lov til at eksportere med eksportstøtte.
Sukkeret, som EU importerer og senere reeksporterer, er kun en mindre del af EU's samlede sukkereksport på ca. fem millioner tons, som via både støtte og udbuds- og efterspørgselsmekanismerne er med til at trykke verdensmarkedsprisen til et niveau, så den i perioder har ligget under den pris, som verdens billigst sukkerproducerende lande kan sælge sukker til.
Dermed vanskeliggøres forholdene for verdens fattigste sukkerproducenter, som er helt afhængige af verdensmarkedsprisen, og det bliver sværere for dem at handle sig ud af fattigdom.
Sagen er i sig selv af stor vigtighed. Det, at man nu har fået en foreløbig kendelse for, at en del af den europæiske landbrugspolitik er direkte i strid med WTO-reglerne, kan betyde, at vi i løbet af de kommende år vil se flere lignende sager med andre produkter, hvor det er sandsynligt, at EU og andre rige lande må erkende sin uret og dermed fjerne deres skadelige landbrugssubsidier.
Signalværdien i en sag som denne kan også vise sig vigtig i forhold til de danske og europæiske sukkerproducenter, som nu har fået et vigtigt signal om, at de i fremtiden ikke kan forvente at modtage så voldsomme støttebeløb, som tilfældet har været gennem de seneste alt for mange år.
Signalværdien vil også være betragtelig for det danske sukkermonopol Danisco, som hermed har fået et vink med vognstang om, at de i fremtiden ikke skal kunne regne med at hente deres uforarbejdede sukker i Danmark, men skal se sig om efter nye leverandører.
Dermed må man forvente, at interessen for at øge investeringer i sukkerproduktion i fattigere lande vil stige, hvilket er af stor vigtighed, da mange fattige lande er fuldstændig afhængige af landbruget.
Det er anden gang i løbet af sommeren, at Brasilien via WTO har drillet verdens største økonomier i form af EU og USA. Senest var det bomuldsproduktionen, det gik ud over, og det er positivt, at WTO tager sagerne fra lande som Brasilien seriøst og dermed er med til at bekæmpe den uretfærdighed, som de rige landes landbrugspolitik ofte resulterer i.
Hermed er WTO i disse tilfælde med til at promovere et mere fair og rimeligt multilateralt handelssystem, hvor de enkelte lande er nødt til overholde internationale bestemmelser.
Afgørelsen i WTO er desuden helt i tråd med forrige uges WTO-forhandlinger, hvor det blev vedtaget, at der skal arbejdes for en fjernelse af alle eksportsubsidier.
Nils Brøgger Jakobsen er medlem af Mellemfolkeligt Samvirkes styrelse